The Chances of Falling In Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2016
  • Opdateret: 26 aug. 2016
  • Status: Igang
Sophie er en gennemsnitligt 19-årig dansk pige, der sammen med hendes bedste veninde, Katrine, tager til England, for at møde Joe Sugg. Eller det er grunden til at Katrine er taget af sted, for hun har været så heldig at have fået fat i to billetter, til en bogsingering af Joe's nye bog: "USERNAME: EVIE", hvilket - ifølge Katrine - ikke kunne blive bedre. Sophie kunne ikke være mere ligeglad, men hun tager med for hendes skyld. Under signeringen støder Sophie helt tilfældigt på ind i en hvis høj, blond, YouTuber ved navn Caspar Lee. Eller det ved Sophie ikke. Hun tror bare han er en normal fyr, der farret vild mellem de mange bøger i boghandlen. De to falder i snak og lige pludslig er køen væk, og det er tid til at gå. Men et løfte bliver sagt, og mon ikke det bliver infriet? *Skrevet til Fandom konkurrencen*

4Likes
5Kommentarer
846Visninger
AA

11. De nye YouTubere

Jeg kommer hjem en smule senere end forventet. Katrine er allerede gået i seng, da jeg træder ind i lejligheden, og jeg vil helst ikke vække hende, så jeg er nødt til at liste rundt i rummene. Jeg tager mit tøj af, skifter til nattøj og lægger mig ned ved siden af Katrine i dobbeltsengen. Lige før jeg lukker mine øjne og lader søvnen tage mig, brummer min mobil på natbordet og skærmen lyser op i det mørke rum. Jeg sætter mig op, tager mobilen og ser beskeden, der lige er kommet.

 

Caspar: “Had an amazing night - thanks for spending it with me x.

 

Jeg smiler fjoget og bider mig i læben mens jeg svarer:

 

Mig: “Me 2. I’ll txt u 2morrow.”

 

Caspar: “Can you please stop texting like that? It’s like solving a puzzle, finding out what you mean.”

 

Jeg ler stille og svarer med: “Okay.”

 

Caspar: “Thanks - goodnight x.”

 

Mig: “Goodnight <3”

 

* * *

“Hvad lavede I så?” spørger Katrine mig ved morgenbordet den næste morgen. Hun tager en bid af hendes bolle med marmelade og ser interesseret på mig.

 

“Han tog mig med hen til en restaurant,” siger jeg og fortæller hende - detalje for detalje - hvad der skete, hvad vi snakkede om og hvor vi tog hen. Da jeg er færdig spørger hun: “Hvornår skal I så ses igen?”

 

Jeg trækker på skuldrene. Vi aftalte ingenting om at se hinanden igen, men jeg er sikker på, at vi nok skal finde ud af noget. Det er også det jeg fortæller hende.

 

“Ej, jeg er bare så misundelig!” siger hun før hun tager endnu en bid af hendes bolle. Jeg smiler genert og tager fat om det kolde juiceglas. “Jeg vil også have en sød, kendt kæreste.”

 

Jeg er næsten ved at få juicen i den gale hals, da ordene har forladt hendes mund. Jeg sætter glasset fra mig og hoster for at få det væske, der røg halvvejs ned i mine lunger, op. “Wow, slow down,” siger jeg, da jeg endelig kan snakke igen. Jeg rømmer mig og tager nogle dybe indåndinger. “Vi er ikke kærester.”

 

“Endnu.” siger hun lokkende og blinker med det ene øje. Jeg ser på hende med et look der siger: Tror du virkelig selv på det? “Nå, men hvad skal vi så bruge vores sidste hele dag i London på?”

 

Jeg kan slet ikke tro, at vores tid i England snart er ovre. Jeg føler slet ikke jeg har været her - at jeg slet ikke har set noget. Men det er jo løgn. Jeg har set en masse og oplevet en hel del. For ikke at snakke om alle de ting jeg har købt - og ikke mindst fået. Men på den anden side bliver det nu også godt at komme hjem igen. Hjem til hverdagen og flere vagter på Starbucks. Wuhu!

 

“Jeg tænkte vi måske kunne tage ind og se en musical i eftermiddag? De skulle jo være så gode.” siger jeg og Katrine nikker enigt. Jeg ved, at det også er på hendes bucket-list. Den må hun egentlig have fået tikket en del ting af på de seneste par dage.

 

“Det lyder som en god idé. Men hvad skal vi så gøre indtil da?” spørger hun og en fjollet idé popper ind i mit hoved.

 

“Vi kunne da lave en YouTube video.” joker jeg med et smil og hendes ansigt lyser op.

 

“Ej, ja!” svarer hun begejstret og mit smil blegner.

 

“Det var altså bare for sjov… Jeg mente det ikke.” prøver jeg, men hun er allerede helt hug på idéen.

 

“Ej, kom nu, Soph! Det kunne da være mega fedt!” siger hun og ser meget beslutsomt på mig. Hvorfor skulle jeg også lige sige det højt? Selvfølgelig er hun helt vild med idéen, men mig selv… Ikke rigtig… Hun rejser sig op og begynder at gå rundt og kigge på møblerne. Jeg vender mig mod hende og følger hver af hendes bevægelser. “Hvor tror du der er bedst lys?”

 

“Det ved jeg ikke, men er det ikke lige meget? Vi skal jo ikke gøre det.”

 

“Kom nu! Vil du ikke gerne prøve noget nyt engang imellem?”

 

“Jeg har prøvet noget nyt - jeg spiste en bolle med marmelade i stedet for smør idag. Det er en bedrift i sig selv.” svarer jeg ironisk og hun ruller med øjnene. “Og desuden, vil du virkelig have hele verden til at se dig sidde og se dum ud?”

 

“Nu er du jo bare led.” siger hun og ser sig over skulderen, før hun går ind i soveværelset. “Skift tøj! Vi filmer om 10 minutter!”

 

“Det her er ikke et fucking filmset, Kat!” vrisser jeg, men efter at have siddet og surmulet i et par øjeblikke, rejser jeg mig alligevel og gør hvad hun siger. Hvor slemt kan det være? Jeg kan jo bare sidde ved siden af og være passiv.

 

* * *

Det ender med, at vi slet ikke filmer noget - vi går en tur i stedet. Fandt ud af, at det var lidt at spilde den korte tid vi har tilbage med bare at sidde indenfor og lave ingenting. Vi tager ind til Covent Garden - et gammelt område med teatre, gademusikanter, butikker og caféer. Ser lidt på de fine ting, giver penge til nogle mennesker, der spiller på strygeinstrumenter og køber da også lidt souvenirs. Omkring 13-tiden tager vi fra Covent Garden og videre ind i byen. Vi finder en café nær Trafalgar Square, hvor vi køber nogle sandwiches, som vi tager med hen til springvandet, der ligger på torvet.

 

“Så når vi har spist, så tager vi hen og køber billetter ik’?” spørger Katrine, der er ved at slå noget op på hendes telefon - sikkert hvor man kan købe billetter henne. Jeg nikker enigt og tager den første bid af min sandwich. Det er faktisk ret godt vejr idag. Solens lys giver genskin i det blanke vand fra springvandet og duer flyver rundt på pladsen. En lyd fra en mobil ødelægger det hele. Først tror jeg, at det er en fremmeds. Derefter Katrines, men de viser sig at være min egen. Jeg tager den op af lommen og ser, at jeg har et ubesvaret opkald fra… Caspar. I stedet for at ringe tilbage - og bruge dyre taletids penge - skriver jeg bare en besked.

 

Mig: “What’s up?”

 

Caspar: “Hey, were wondering if you and Katrine wanted to come around?”

 

Jeg holder mit smil inde. Hvis Katrine vidste hvad han lige spurgte mig om, ville hun falde bagover ned i vandet. Da jeg ikke svarer lige med det samme, skriver han endnu en besked.

 

Caspar: “To hang out, you know.”

 

I stedet for at gøre noget, rækker jeg bare Katrine telefonen. Hun ser forvirret på mig, men tager den alligevel. Som hendes øjne får læst beskederne, bliver de større og større.

 

“No fucking waaaaay!!!” nærmest skriger hun. Folk kigger irriteret på os, men jeg kan ikke gøre andet end at grine. “Svar ham. Lige nu!”

 

“Altså at vi ikke kommer?” spørger jeg drillende, men bevarer stone-face. Hun ser uforstående på mig og ryster febrilsk på hovedet.

 

“NEJ! Skriv at vi kommer!”

 

Jeg skynder mig at skrive et svar, og beder også om en detaljeret vejvisning til hans hus. Kort tid efter tikker der et svar ind. “Jeg gætter på at vi tilbringer eftermiddagen hos Caspar istedet for teateret?”

 

Katrine nikker grinende. “Det kan du lige bande på!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...