The Chances of Falling In Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2016
  • Opdateret: 26 aug. 2016
  • Status: Igang
Sophie er en gennemsnitligt 19-årig dansk pige, der sammen med hendes bedste veninde, Katrine, tager til England, for at møde Joe Sugg. Eller det er grunden til at Katrine er taget af sted, for hun har været så heldig at have fået fat i to billetter, til en bogsingering af Joe's nye bog: "USERNAME: EVIE", hvilket - ifølge Katrine - ikke kunne blive bedre. Sophie kunne ikke være mere ligeglad, men hun tager med for hendes skyld. Under signeringen støder Sophie helt tilfældigt på ind i en hvis høj, blond, YouTuber ved navn Caspar Lee. Eller det ved Sophie ikke. Hun tror bare han er en normal fyr, der farret vild mellem de mange bøger i boghandlen. De to falder i snak og lige pludslig er køen væk, og det er tid til at gå. Men et løfte bliver sagt, og mon ikke det bliver infriet? *Skrevet til Fandom konkurrencen*

4Likes
5Kommentarer
840Visninger
AA

2. Boghandlen

Jeg vågner op den næste dag og er en smule desorienteret. Sådan er det altid når jeg tager på ferie: jeg fatter ingenting når jeg vågner dagen efter. I hvert fald ikke de første 20 sekunder. Jeg sætter mig op og ser over på den tomme plads ved siden af mig i dobbeltsengen, og derefter på uret i min telefon. Den er lidt over 10 - kun tre timer til vi skal være i boghandlen.

 

“Kat?” råber jeg ud i lejligheden. Der er helt stille og i et øjeblik tror jeg, at hun ikke er her, men så åbner døren til badeværelset sig, og hendes hoved dukker op.

 

“Hvad?” spørger hun. Hendes hår er vådt og hun har ingen makeup på. Hun må lige have taget et bad.

 

“Ikke noget,” svarer jeg, og flytter benene ud over kanten på sengen og hopper ned på gulvet. “Jeg vidste bare ikke hvor du var.”

 

Hun ler, ryster på hovedet og lukker døren til badeværelset i. “Jeg har været nede og købe morgenmad. Det står ud i køkkenet.” lyder Katrine’s stemme gennem døren. “Du kan bare starte, jeg kommer om lidt.”

 

“Okay.” siger jeg højlydt tilbage og går ud i køkkenet, hvor jeg finder en liter yoghurt og en pose müsli. Kigger skabene igennem efter en skål og finder en i skabet længst væk fra vinduet. Jeg hælder noget yoghurt op i skålen, drysser noget müsli på og sætter mig over til bordet. Regnen siler ned udenfor og der er mørke skyer på himlen - virker som om, det bliver en dårlig dag i dag. Katrine kommer gående hen mod mig iført en grå crop top og en sort nederdel, der går hende til midt på låret. Hun kopier min morgenmad og sætter sig overfor mig. Vi er begge stille og den eneste lyd er regnen der rammer ruden, og vores skeer, der engang imellem rammer skål siderne.

 

“Er du spændt?” spørger jeg og hun trækker på skuldrene.

 

“Ikke endnu. Lige nu virker det bare som en hver anden morgen.” siger hun og jeg ved hvordan hun har det. Det er lidt ligesom når man skal til koncert. Man kan være rolig hele dagen, men så når man ankommer til stedet hvor koncerten bliver afholdt, kommer man helt op og kører. Det er helt sikkert sådan i dag også kommer til at forløbe.

 

Jeg spiser resten af min yoghurt og rejser mig for at sætte skålen i opvaskemaskinen. “JEg smutter lige i bad.” meddeler jeg og går gennem lejligheden for at komme ud på badeværelset.

 

“Okay.” hører jeg hende sige, før jeg lukker døren i.

 

* * *

Køen foran boghandleren WHSmith er uendelig… Men i det mindste er det holdt op med at regne. Flere hundrede piger venter på at kunne komme ind, men dørene er endnu ikke blevet åbnet. Katrine står usikkert og tripper ved siden af mig, som får mig til at overveje om det er fordi hun er spændt, eller bare fordi hun skal tisse. Hun tager dybe indåndinger og mumler noget for sig selv, som jeg ikke kan høre. Jeg tager fat i hendes skuldre over vender hende mod mig.

 

“Kat! Slap af! Det skal nok gå!” siger jeg og flytter en tot af hendes korte, mørke hår om bag det ene af hendes øre. “Han er bare et menneske, ligesom du og jeg.”

 

Hun nikker enigt, men bearbejder alligevel det information jeg lige gav hende. “Det skal nok gå.” siger hun stille. Jeg nikker.

 

“Det skal nok gå.”

 

“Han er bare et menneske.”

 

“Bare et menneske.” gentager jeg og ser hende dybt i øjnene. Hun nikker igen og jeg trækker hende ind i et kram. “Et menneske med seks millioner følgere.” hvisker jeg i hendes øre og hendes krop stivner helt. Jeg giver slip fra hende og griner.

 

“Jeg skal møde Joe Sugg!” siger hun spændt med sammenbidte tænder, men hun igen tripper fra den ene fod til den anden. Jeg nikker bekræftende og en lyd får os til at se til højre. En dame åbner døren til boghandlen, men folk kan stadig ikke komme ind, da der er sat en barrikade foran den.

 

“Good afternoon, everyone.” siger hun med sin britiske accent. “May I please get your attention.”

 

Alle bliver helt stille og kigger op på damen. Hun har et blåt jakkesæt på og hendes sorte hår er sat op i en knold i hendes baghoved. “Mr. Sugg won’t be here for another hour, so don’t rush into the store. Please stand in the lines we’ve made for you and wait ‘till it’ll be your turn. You will get your book signed, so don’t think russing will do any good.” forklarer hun og er stille et sekund, før hun lader to mænd åbne ordentligt for dørene så folk kan komme ind. Alle er meget rolige og gør som damen har bedt om. Vi viser vores billetter og stiller os ind i køen mellem de mange andre mennesker.

 

Efter at have ventet en time går døren til baglokalet endelig op og en lav, spinkel, mørkhåret fyr træder ud og pigerne begynder at skrige. Han vinker til dem alle sammen og ler for sig selv, før han stiller sig hen til et bord.

 

“Wow, I can’t believe so many of you have showed up, that is unbelievable!” siger han tydeligvis imponeret over hans fans’ dedikation. “Thank you so much for coming, and I hope you like the book!” Folk hujer og Joe læner sig op af bordet - der er næsten lige så højt som ham - og lader den første pige komme hen og sige hej.

 

Endnu en time passerer og vi er stadig ikke kommet hen til ham. Katrine har selvfølgelig ikke noget problem med at vente, da bare det at være i rum med ham, er det hele værd. Hun står på tæer mens hun knuger sin udgave af ‘USERNAME: Evie’ ind til sig. Det kunne jo være hun fik et glimt af ham.

 

“Jeg kommer lige om lidt.” hvisker jeg til Katrine, der ikke virker til at anse mig. Jeg ser mig rundt efter om nogle af sikkerhedsvagterne kigger - hvilket de ikke gør - og jeg går under afskærmningen, der består af et stykke snor, for at se lidt nærmere på de andre bøger, boghandleren har at byde på. Jeg lister om bag en række reoler - næsten helt nede bagerst - hvor ingen kan se mig, og lader mine fingre glide hen af de mange bogrygge. Heldigt for mig, er dette ungdomsafdelingen, så der er rent faktisk noget, jeg gider at læse. Jeg vælger en tilfældig bog ud - ‘The 5th Wave’ - sætter mig ned på gulvet med ryggen lænet op af reolen, mens jeg åbner bogen og begynder at læse.

 

“I don’t think you’re supposed to be here.” siger en langsom stemme og jeg kigger op fra side 65. En høj, blond, ranglet fyr står foran mig. Jeg er faktisk ikke klar over om han er høj, eller om det bare er fordi jeg sidder her på gulvet. Jeg ser ned på bogen, lukker den i og ser op på ham igen.

 

“And why is that?” spørger jeg og vrikker med fødderne frem og tilbage. Han ser forundret på mig; nok ikke det svar han havde regnet med.

 

“Well, first of all; the que is over there.” siger han og peger på et sted omme bag reolerne.

 

“And what’s the second thing?”

 

“This isn’t a library; you can’t just pick a book and read in it. Somebody is going to buy that, and no one wants a book, that’s already been read.” siger han og jeg smiler.

 

“Well, now you have two options; you can either escort me - and yourself - back to the line.” siger jeg og skal til at nævne den anden mulighed, da han siger: “Or?”

 

“Or…” begynder jeg og slår derefter blidt på gulvet med en flad hånd. “You can sit down, and let me read for you.”

 

Han ser sig rundt efter mennesker, men her er ingen. Han ser ned på mig og jeg sender ham mit bedste smil, som på en eller anden måde må have overbevist ham, for han sætter sig ned.

 

“Okay, you want to read this one? Or another one?” spørger jeg og løfter bogen en smule op. Fyren får øje på en bog på reolen overfor os, og han kravler over og henter den.

 

“This one. I never got around to read that.” siger han, da han rækker mig ‘The Fault In Our Stars’.

 

“Well, let’s do it then.” siger jeg og holder hånden frem mod ham. “I’m Sophie.”

 

Han trykker min hånd og svarer: “I’m Caspar.”

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...