Mod det bedre

Hun er ung. Hun har overlevet et selvmordsforsøg, og en dagbog bliver hendes bedste ven i kampen mod en bedre hverdag. //deltager i 24-timers konkurrencen

8Likes
13Kommentarer
681Visninger
AA

4. Mandag den 25/10

07.26

Første skoledag siden, dét, kære Dagbog
Hvis du i dit stille sind spørger mig, om jeg er nervøs, så er svaret; nej. Nervøs er ikke ord nok, for den tilstand jeg befinder mig i. Men jeg er klar. Klar til at ændre på ting, på min tilstedeværelse. Jeg tror på mig selv, selvom det muligvis lyder ironisk.


16.02

God eftermiddag, kære Dagbog
Det gik godt, og jeg kom tilmed derfra med livet i behold. Men det er ikke dagens absolutte højdepunkt. Jeg ringede nemlig til kommunekontoret tidligere og sagde, at jeg havde nogle problemer i hjemmet, og at jeg har brug for hjælp. Vi aftalte en tid. Det føles som et stort skridt på vejen, og en hvis byrde har allerede flyttet sin vægt fra mit sind.

Men, tilbage til skoledagen: det gik storartet. Jeg smilede, og hilste. Prøvede at snakke lidt med nogle forskellige, som ikke blot var Sofia og lærerne. Sofia smilede også, selvom det måske er lidt hårdt, nu at skulle være flere end bare os to. De andre kendte ikke til den grusomme sandhed om min weekend, vi snakkede mest om deres. – jeg havde ikke noget glædeligt at meddele alligevel. Men i dag var en god dag. For første gang i alt for lang tid.
  Jeg skriver i dig, med et halvt smil på læben, selvom mor råber nedenunder, og Simon lige har smadret en tallerken. Det gør stadig ondt, en lille stikkende smerte, men jeg håber, at jeg kan komme væk snart. Vi ses nok i morgen, Dagbog. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...