Mod det bedre

Hun er ung. Hun har overlevet et selvmordsforsøg, og en dagbog bliver hendes bedste ven i kampen mod en bedre hverdag. //deltager i 24-timers konkurrencen

8Likes
13Kommentarer
678Visninger
AA

3. Lørdag den 23/10

08.47

Godmorgen, kære Dagbog
Som forudset, har jeg ikke sovet særlig meget i nat. Sofia kommer over senere, så måske burde jeg have sovet. Ak ja, det skete ikke. Sårene på min arm er dækket til med forbinding – det var åbenbart skræmmende dybt. Siger jeg, ikke lægerne. Sådan siger læger jo ikke.


Vi kom hjem klokken fem i nat, og mor var RASENDE. Hun råbte af mig i flere minutter, mens hun vraltede hen til det ”skjulte” kammer og hentede sig selv en ny flaske sprut. Jeg ved ikke hvilken, jeg er også ligeglad. Hun skiftevist drak af den, og fandt på nye skældsord til mig. Når jeg tænker over det nu, rørte det mig mere end jeg troede. På et øjeblik som det havde jeg, på trods af hendes skrøbelige personlighed og mangel på moderlighed, håbet på en smule omsorg. Men et håb er blot et lys der oftest pustes ud. 
Hun virkede ikke engang synderligt bekymret, hun virkede direkte vred. Ikke den der ”du gjorde mig så bange”-vrede. Mere som ”du er en fejl, og jeg kan ikke klare det”-vrede. Nu græder jeg igen. Suk, der for mange tårer i mit liv. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg har spildt mine tårer på en eller anden håbløs kærlighed. Men det er spildt på mig selv, det hele. Og min familie. Jeg beskylder ikke far for, at han skred. Heller ikke for, at han efterlod mig med en fordrukken mor og en voldelig storebror. Jeg ville bare ønske, at han var blevet. 

 

22.34

Og godaften, kære Dagbog
Sofia var her, nu er hun gået. Vi snakkede en del, og du brænder sikkert efter at få af vide om hvad. Jeg vil gerne starte forfra, klare mig, få det bedre. Det kan jeg ikke med mor. Der er intet nærvær, og hun vrisser hele tiden. – når hun altså ikke ligger boblende på sofaen med en tømt vodkaflaske, der flyder rundt på gulvet. Eller kommer hjem fra baren klokken halvt alt-for-sent om natten, lugtende langt væk af sprut og bræk. Jeg har brug for at komme væk fra hjemmet. Jeg har brug for hjælp, som Sofia bestemtgjorde. Hvis jeg ikke gør noget, rådner jeg op i dette hul af en alkoholikerhule. Jeg kan godt nok ikke være sikker på, at det vil hjælpe mig at flytte for mig selv. Men hvad kan man egentligt være sikker på, her i livet? Nok ikke ret meget.

Det blev ikke til andet end nogle løse overvejelser, men måske kontakter jeg en sagsbehandler og hører, om de kan hjælpe mig. Få mig hen et sted, hvor jeg kan klare mig og leve. Hvor jeg kan være til, og være mig. Det er selvfølgelig en længere proces, med jeg krydser mine fingre, og jeg håber du krydser dine kære papirsider, Dagbog.
Men kun måske. Regn ikke med for meget.
Én gang en svag personlighed, altid en svag personlighed.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...