Mod det bedre

Hun er ung. Hun har overlevet et selvmordsforsøg, og en dagbog bliver hendes bedste ven i kampen mod en bedre hverdag. //deltager i 24-timers konkurrencen

8Likes
13Kommentarer
681Visninger
AA

2. Fredag den 22/10

04.33

Kære dagbog.
Er det sådan man skriver? Det her er helt nyt for mig, men lægen anbefalede mig det, så nu gør jeg det. Jeg ved ikke hvad der skete. Jeg ved ikke, hvad der drev mig så langt ud. Faktisk, så ved jeg ikke særlig meget andet, end at jeg vil fokusere på det fremadrettede nu.

Jeg fik ideen, eller hvad man kalde det – idé er nok lidt absurd, sent torsdag aften. Der skete ikke engang noget specielt, andet end at Simon endnu engang skændtes med mor. Noget slog bare klik inden i mig, og jeg kunne ikke længere holde ud at være her. Jeg fandt det lille barberblad fra tidligere, langt mindre alvorlige gange frem. Døren til badeværelset ville ikke låse i starten, men pludselig gled den i, og det hele virkede så let. Jeg havde fundet nogle af mors piller, nogle ret stærke nogle. Og noget af hendes højtelskede vodka. Hun lagde sikkert ikke engang mærke til, at jeg pludselig befandt mig så længe på badeværelset. Eller at jeg ikke var på mit værelse. Men i hvert fald, så skulle det gå så let det hele, og jeg havde skrevet et afskedsbrev – det hele virker så surrealistisk, når man skriver det ned dagen efter, men sådan her er sandheden jo nu engang. Midt i min dødsceremoni, med piller og halvt drukket vodka og blodigt barberblad, fortrød jeg. Jeg blev så vred på mig selv, at jeg kastede pillerne ud over det hele. Da jeg vågnede fra min døs flere timer senere, kunne jeg høre min mor vågne nedenunder. To sekunder senere råbte hun efter mig. 5 minutter efter var hun oppe og hamre på døren. Efter yderligere 5 minutter var vi på vej på skadestuen.


Nu sidder jeg her, på skadestuen, og skriver i en dagbog. De smider mig snart hjem.
”Vi har jo også taget meget af deres tid nu” pustede mor. 2 timer. Hendes ord er vrøvl. Hun vil bare hjem til sin vodka. Den vodka som jeg har fjernet.

Men, kære dagbog, det skal nok blive lysere nu. Det har jeg lovet mig selv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...