Dagbogen

Hvordan er det at være populær? Kan man godt føle sig ensom samtidig med at man er populær? Og hvad sker der når der kommer en ny dreng i klassen?

1Likes
0Kommentarer
87Visninger
AA

1. kapitel 1

Min plejemor råber, at jeg skal komme og hjælpe med at dække bord. Jeg tørrer blodet af min arm, ligger glasset ind bagerst i skabet og trækker mit ærme ned over armen. Jeg går ned af trappen og ind i køkkenet. Min plejemor har stillet tallerkner frem på køkkenbordet. Jeg løfter dem ind i spisestuen. Det smerter i min arm. Det er rart. En behagelig følelse, mange synes nok, at det er underligt, men de har aldrig prøvet det selv. Vi sætter os ned ved bordet. Min plejesøster Maria kommer og sætter sig ved bordet. Hun smiler glad. Alt er så nemt for hende, alle falder for hendes søde små øjne. Hun er bare lille og uskyldig, der er ingen problemer med hende. Min plejemor Anette sætter sig ved siden af mig, og min plejefar Jan sætter sig overfor mig. De smiler alle tre. "Bliver det ikke rart at se jeres venner igen i morgen?" Spørger Anette. Vi har lige været på ferie i Afrika. Mine plejeforældre har rigtig mange penge. De er meget søde og elskværdige, jeg elsker dem virkelig, men nogen gange er livet bare for hårdt. "Jo jeg glæder mig helt vildt til, at jeg skal fortælle Sarah og alle de andre om turen" svarer Maria. Jan kigger afventende på mig. "Hvad med dig Louise?" spørger han efter lidt tid. "Det bliver fint at se de andre igen" svarer jeg bare. Resten af måltidet snakker vi bare lidt frem og tilbage som normalt. Jeg glæder mig faktisk ikke rigtig til at komme i skole igen. Godt nok er jeg den populære pige, som alle vil snakke med, selv dem fra årgangen over mig. Men jeg har ikke nogen bedste veninde som sådan. Jeg snakker bare lidt med dem alle sammen. Så er der dem som Katrine og Trine, som tror, at vi er bedste veninder og uadskillige. De fortæller mig alle deres hemmeligheder, og jeg hjælper dem da gerne, når de er i problemer, men ellers så betyder de ikke så meget for mig. De kender ikke rigtig nogen af mine hemmeligheder, altså de ved godt, at jeg ikke ser mine rigtige forældre så meget, og at jeg for mange år siden cuttede i mig selv. Altså jeg gør det jo stadig, men det ved de ikke. Nogen gange kan det faktisk godt være ret anstrengende at være så populær. Man kan aldrig gå for sig selv, ens mobil bimler altid for at fortælle, at man har fået en ny sms, hvor der står "Hej smukke💜." Og så er der de drenge, der ikke kan holde deres blikke for sig selv. Nogen gange er det et rent helvede.

Vi får lasagne til aftensmad, det er faktisk en af mine livretter. Maria og jeg hjælper hinanden med at tage af bordet. Jeg putter tingene i opvaskeren, og hun kommer med tallerkenerne inde fra spisestuen. Efter vi har taget ud af bordet, sætter vi os ind i stuen. Vores stue er stor. Der er en stor hjørnesofa og to lænestole. Så har vi et meget stort fjernsyn, som vist nok er 50 tommer. Ud over det så er der to store skabe med glas ruder i den øverste del og træ låger i den nederste del. Der, hvor der er glas ruder, står det pæne service og andre pynte genstande. Der står også billeder, både nogle familie billeder fra før og efter jeg kom til familien. Jeg kom til familen som 6 årig. Der er også et billede af Maria og jeg, som blev taget for et halvt år siden. Det er nok mit ynglings biled, af dem der står fremme. Det er taget af en professionel fotograf. Det er taget udenfor ved en å. Det er forår, og træerne er lige ved at springe ud. Der er små forårsblomster i græsplænen. Vi står med siden til kameraet og holder hinanden i hånden. Jeg står og betragter vandet, og Maria står og kigger op på mig. Sådan som en lillesøster kigger på sin storesøster. Maria ser rigtig meget op til mig, hun er fem år yngre end mig, og jeg elsker hende virkelig højt. Hun er mørkhåret og har smukke lette bølger i håret. Det går hende cirka til ryggen, og så har hun det sødeste smil klistret på læberne hele tiden. Det er meget sjælendt, hun er ked af det. Det er faktisk mest, når hun kan mærke, at der er noget, der går mig på, så er hun også trist.

Inde i stuen, hvor vi nu alle fire sidder, skal vi nu igang med vores søndagsritual. Det er noget Jan og Anette, synes er en god ide, og det er da også meget hyggeligt. Vi spiller altid et spil søndag aften efter aftensmad. I aften har vi beslutte os for at spille Afrikas stjerne. Spillene står i den nederste del af de store skabe.

Afrikas stjerne går ud på at finde en stjerne, for at finde den skal man rykke rundt med sin brik. Man må rykke så mange felter, som man slår med terningen. Når Afrikas stjerne bliver fundet gælder det om at komme derhen, hvor man startede. For at komme hjem skal man have et pas, med mindre man er den der fandt Afrikas stjerne.

Anette vinder spillet. Maria og jeg rydder det op og stiller det på plads.

Så sætter vi os i sofaen. Maria sidder helt klistret op af mig. Jeg nyder at have hende så tæt på mig. Hun er den, der betyder mest for mig i hele verden. Jeg vil altid beskytte Maria lige gyldig hvad, hun vil altid komme i første række. Lige så stille glider hendes øjne i, hendes krop bliver slap, og så sover hun. Hun ser så sød ud, når hun sover, hun ligner en lille engel. Anette spørger, om jeg ikke vil få hende i seng. Jeg kan ikke nænne at vække hende, så lige så stille rejser jeg mig fra sofaen og løfter hende op på hendes værelse. Det er lidt tungt at bære hende, men det er jo Maria, så det går nok. Jeg tager forsigtigt hendes bukser af hende, hun mumler noget halvt i søvne og halvt vågen. Jeg ligger hende i hendes seng. Putter hende under dynen, så hun ligger helt skjult, jeg giver hende et kys på kinden og lister ud af hendes værelse.

Og så er vi gang🙈

Kommenter og stem gerne💜

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...