ubetydelige sorger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2016
  • Opdateret: 5 aug. 2016
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
19Visninger

1. festen

Han kom så tæt på, at jeg næsten troede vores læber mødtes - lige dér midt på dansegulvet. Men vi dansede upåvirkeligt videre, uden at veksle andet end øjenkontakt og skjulte strejf. Senere på aftenen står vi igen i samme situation. Jeg gør tegn til, at jeg går ud og får noget luft - han følger efter. Vi syntes begge, at det er en skam, at der er blevet lukket ude foran, men han kender en vej derud. Vi går indenfor og hen til en dør, der er placeret bagerst i huset. Efter en del besvær går døren op, og vi sniger os ud. Vi går langs husmuren rundt om hjørnet. Han stopper op, ligeså gør jeg. han kommer tæt på, og jeg ved, hvad der skal til at ske. Min første tanke er at holde igen, trække mig væk. Men jeg adlyder ikke mine tanker og kort tid efter mødes vores læber. Jeg ved ikke, hvor længe vi står der. Måske kun et minut, måske ti. Vi bliver afbrudt af en flok forældre, der kommer drejende om det andet hushjørne - jeg husker ikke, hvordan de reagerer. Men jeg husker, at vi løb. Han stopper op på den anden side af huset. Samme situation igen. Mine tanker siger, at jeg skal fortsætte indenfor. Men jeg gør det modsatte. Efter et stykke tid beslutter vi os for at gå indenfor.

Jeg ved ikke, hvornår vores næste kys fandt sted. Måske var det midt på dansegulvet, da han efter at havde svunget mig rundt, trak mig ind til ham. Eller var det ude i indhegningen, da vi blev udfordret til at kysse. Først et forsigtigt kys - det var ikke godt nok, lød det. Vi kyssede videre uden nogen opfordring, det må være for sjov og lyst. Men hvor har jeg svært ved at huske rækkefølgen på alt dette - jeg ved, at det skete mange gange. Flere gange udenfor og flere gange indenfor. På et andet tidspunkt ude i indhegningen fik jeg det dårligt. Først spurgte han, om jeg var trist, men jeg jeg havde det blot dårligt. Han var sød. Tog mig i hånden og vi gik ind og fik et glas vand. Jeg kom hurtigt ovenpå igen. Jeg satte vandglasset fra mig og snart var vi ude på dansegulvet. Flere kys blev udvekslet, og jeg husker, hvordan folk hurtigt opdagede det. Der faldet mange tilråb og klap på skulderen...

Der var en anden episode i køkkenet. Jeg stod ved håndvasken med en anden, jeg husker ikke hvem. I døråbningen ser jeg ham stå ved siden af en mand - en af forældre. Jeg ser ham pege mod mig, hvorefter han sagde, at han havde kysset med mig. Jeg svarer ikke, vi smiler bare til hinanden og går ud af hver sin dør.

Jeg ved ikke, hvornår vi sidst så hinanden. Men jeg var inde på dansegulvet længe uden at møde ham. Jeg går udenfor og møder ham heller ikke der. Jeg snakker og danser med venner og veninder, men alt for ofte lander mine tanker på ham. Jeg går ud igen, i det jeg træder ud kommer en pige løbende mod mig, og siger jeg skal med min veninde med det samme. Jeg finder hende stående op af muren med sin kæreste, da hun får øje på mig, råber hun mit navn. Hendes ord rammer mig, selvom jeg prøver at holde den væk. Han har kysset med en anden pige, hvilket er grunden til, at jeg ikke har kunne se ham. Jeg siger, at det er ligemeget, hvilket det også var. Det vi lavede sammen var ubetydeligt, men alligevel er jeg så ramt. Jeg bliver rådet til ikke at lave mere med ham, hvilket jeg heller ikke gjorde. Men det blev ikke noget problem. Han talte ikke til mig resten af festen. Han sagde ikke farvel, men så mig i øjnene og vendte ryggen til.

Jeg har ikke hørt fra ham siden. Men jeg vil så gerne tale med ham om det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...