EIGHT

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2016
  • Opdateret: 7 nov. 2016
  • Status: Igang
Hendes liv drejer sig om tre ting; magt, rigdom og rygte. Hans liv drejer sig om en ting; hende. Alexa Atler er ung, rig og smuk. Phillip Pierce er ambitiøs, uvidende og fra en anden verden. De to skæbener mødes, men hvor forenes to så forskellige liv? Og vigtigst af alt, hvad vil omverden sige? Manhattans Upper East Side er fyldt med håb og drømme, og danner baggrund for denne historie.

15Likes
30Kommentarer
2244Visninger
AA

9. Kapitel 8

 

 

"Halloween - that time of the year where you either dress up or dress down"


 

Efteråret havde fået sit indtog på Manhattan, og traditionen tro bød efteråret på årets vildeste fest – Halloween festen. Festen var et af årets højdepunkter. Og under normale omstændigheder ville mange sikkert tro at en Halloween fest handlede om hvem der kunne klæde sig bedst ud og mest uhyggeligt ud. Men på Upper East Side foregår en sådan fest i skræddersyede kostumer af de hotteste designere, og intet er tilfældigt.

 

Hele ugen havde pigerne været nærmest ekstatiske over udsigten til den nærtliggende fest. Det var langt fra Alexas første Halloween fest, og derfor havde hun fået syet et kostume hos Versace. En tætsiddende buksedragt med kattehale. Det tynde stof fremhævede hver en detalje på hendes krop og med de sorte støvler med høj hæl var kostumet næsten fuldført. Der manglede kun én ting. Forsigtigt og med spænding åbnede hun den flotte æske og tog pandebåndet op. Det var perfekt. Lavet i det samme stof som buksedragten og med sylespidse katteøre på. Hun gik hen til spejlet og satte det på plads. Kostumet passede perfekt til det korte hår.

 

Med et grin kiggede hun over på pigerne og hævede sit glas i en skål. Det virkede til at blive en perfekt fest, og alle de kendte ville være der. Det var Timothy som holdte festen i år og hun vidste at han ville gøre noget helt ekstraordinært ud af det.

 

 Allerede da hun steg ud af taxaen ramte den høje musik hendes øre, og flere mennesker var samlet i en lang kø ude foran klubben. Alexa gik hen til vagten og blev lukket ind sammen med resten af pigerne. Klubben var pyntet helt vildt op og tjenerne var klædt ud som alverdens uhyggelige monstre. Hun havde ikke set ham i et par uger og vidste også han ikke skulle arbejde herinde i aften. Det var egentlig ikke fordi han fyldte meget i hendes tanker, men af og til strejfede et smil hendes læber når hun tænkte tilbage. Hurtigt fik hun dog rystet smilet af igen. Det var en illusion.

 

Den første flaske champagne var allerede drukket og festen var godt i gang. Folk var virkelig opsat på at denne aften skulle være helt speciel og det kunne tydeligt mærkes. ”Skål!” råbte Alexa og hævede sit glas, pigerne grinte og alle drak. Hun havde ikke helt tal på hvor meget hun havde fået, men i aften var det lige meget. ”Alexa!” Hun bemærkede Timothys stemme bag sig ”Hej!” sagde hun med et smil og krammede ham ”Fed fest!” Timothy nikkede og kiggede sig hurtigt omkring ”Jeg tror den her fest kommer til at overgå de forrige års” Hun nikkede og studerede hans kostume, han var klædt ud som zombie og så faktisk ret skræmmende ud. ”Outsideren er ikke på arbejde i aften, så du behøver ikke bekymre dig om ham!” grinte Timothy, hendes hjerte slog et enkelt slag over da han nævnte Phillip ”Nej, ok” var det eneste hun kunne fremstamme. På en eller anden måde havde hun ønsker at han var der i aften, bare så hun kunne se at han havde det godt.


 

***
 

 

Den her plan var dømt til at gå galt. Det var alt han kunne tænke imens han stod i køen til klubben. Han stod bestemt ikke på gæstelisten så sandsynligheden for at blive lukket ind var minimal. Han kunne bare ikke lade vær – han kunne simpelthen ikke lade vær med at tænke på hende, forfølge hende, eller bare forsøge at få et glimt af hende.

 

”Navn?” den to meter høje kiggede ned på ham, Phillip sank en klump i halsen ”Øh, Michael Downing” det her var virkelig et long shot. Men Michael Downing var en fyr han havde vekslet et par ord med til et par forelæsninger, og han vidste at Michael kendte Timothy og at der derfor var en god chance for at han stod på listen.

 

”Ja, ok, velkommen” Phillip rystede på hovedet da han blev lukket ind. Det var utroligt, første del af planen lykkedes fint. Han havde taget helt sort tøj på og en maske der dækkede øjnene. På den måde kunne han undgå at nogen genkendte ham – særligt Timothy, det ville være slemt at blive smidt ud. Og så tiltrak han heller ikke for meget opmærksomhed.

 

Det her var alt andet end de Halloween fester han havde været med til i sine teenage år i South Hampton. Folk var klædt ud i de vildeste kostumer og klubben var pyntet helt vildt op. Timothy havde tydeligvis hyret tjenere udefra og folk gik helt amok ved bordene og på dansegulvet. Han kunne ikke få øje på hende, ikke lige umiddelbart. Det ændrede sig dog da han hørte nogle meget høje pigegrin bag sig, han vendte hovedet og fik øje på hendes veninder, sendte dem et hurtigt smil imens de blot blev stående og fniste af ham. Han rystede kort på hovedet ”Har i set Alexa?” Spurgte han, der blev stille, ”Hun forsvandt med Timothy for omkring ti minutter siden, prøv på første sal” sagde de i kor. Med Timothy? Hun havde vel ikke noget med ham? Det var for underligt.

 

Trappen op til taget var virkelig smal og bar tydeligt præg af at det ikke var mange der kom herop. Førstesalen blev typisk brugt til personale møder og nogle gange sov personalet heroppe hvis det blev for sent. Døren ind til det store rum stod på klem, og han kunne høre en mumlen derinde fra, det var tydeligt at hun var der – og en mandestemme kunne også høres. Han stillede sig så han havde mulighed for at høre med, det var umuligt at se noget derinde. ”Lig nu stille!” hørte han pludselig mandestemmen råbe, og så blev der stille. Det lød underligt. Langsomt åbnede han døren og hans hjerte galoperede af sted da han så hvad der skete.

 

”Hey, kom væk fra hende!” råbte han. Timothy havde presset Alexa op ad en væg og var i gang med at forsøge at få hendes tøj af. Phillip spurtede derover, rev Timothy væk og gav ham en knytnæve lige på kæben. Av! Han tog sig til hånden, det måtte gøre mere ondt på ham end Timothy. Imens Timothy lå og klagede sig kiggede han på Alexa som stod som forstenet og så på ham. Rent instinktivt tog han hendes hånd og trak hende med ned af den lille trappe, og ud på gaden. ”Hvad fanden skete der, derinde?” Sagde han forpustet. Alexa stirrede blot på ham ”Hvad laver du her Phillip? Seriøst jeg bad dig ..” Mere nåede hun ikke at sige før han greb hendes hånd ”Altså hvad er der med dig? Hvorfor lader du ham gøre sådan noget?” Hun trak sin hånd til sig og så vredt på ham ”Han gjorde ingenting, vi havde fået lidt at drikke altså, der skete jo ikke noget! Phillip, den her verden er ikke for dig, jeg er ikke for dig!” Ordene ramte ham hårdt da hun vendte sig og gik ind på klubben igen.

 

Han kiggede hen på vagten som havde fundet ud af hans virkelige identitet, vinkede kort til vagten og begyndte så at gå hjem. Han forstod ikke hvor den tiltrækning kom fra, hun var jo tydeligvis ikke interesseret i ham – og hele hendes eksistens var så langt fra den virkelighed han selv levede i. Så hvorfor kunne han ikke glemme hende? 


_________________________________________________________________________________________________________

Jeg beklager virkelig at jeg har holdt en pause med skriverierne - jeg mistede inspiration men føler jeg er ved at finde den tilbage igen, jeg håber i fortsat vil følge med :-) 

 


 


 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...