EIGHT

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2016
  • Opdateret: 7 nov. 2016
  • Status: Igang
Hendes liv drejer sig om tre ting; magt, rigdom og rygte. Hans liv drejer sig om en ting; hende. Alexa Atler er ung, rig og smuk. Phillip Pierce er ambitiøs, uvidende og fra en anden verden. De to skæbener mødes, men hvor forenes to så forskellige liv? Og vigtigst af alt, hvad vil omverden sige? Manhattans Upper East Side er fyldt med håb og drømme, og danner baggrund for denne historie.

15Likes
30Kommentarer
2260Visninger
AA

4. Kapitel 3

 

 

"Oh what you do to me, I wanna be near you, touch you, feel you"

 

 

Med hastige skridt gik hun ned af gangen, hun havde ikke opfanget et eneste ord professoren havde sagt under forelæsningen. Pigerne småløb efter hende og da hun standsede stoppede de bag hende, hun vendte sig og studerende dem kort, en spøjs flok af up coming socialites som hun kaldte dem.

 

”Nå piger, jeg tror jeg smutter hjem, ses vi i morgen?” Pigerne så nærmest fortvivlede ud da hun sagde det, planen havde hele tiden været shopping og middag og så måske en enkelt drink, men for at være ærlig magtede hun det ikke. Hun ville bare gerne hjem og være alene med sine tanker. Et overfladisk kram til pigerne og så var hun ellers afsted.

 

Hun boede omtrent to kilometer fra universitetet, og for første gang i lang tid nød hun at gå turen hjem med musik i ørene. Og imens hun stod og ventede på grønt lys så hun ham, hun havde godt lagt mærke til ham forleden aften på klubben, og mente også hun havde set ham til forelæsningen i dag, men hvad lavede én der arbejdede på klubben på Saint Quintin? Var han også ansat der?

 

Mere nåede hun ikke at tænke før lyset skiftede til grønt og hun begyndte at gå over gaden med de 50 andre som skulle samme vej. Det var det hun godt kunne lide ved Manhattan, der var altid mennesker, hun var aldrig alene, selvom hun var forfærdelig ensom var hun aldrig alene, altid omringet af mennesker. Planen blev pludselig ændret da hun så en starbucks i det fjerne – hun kunne egentlig godt bruge en forfriskning og følelsen af ikke at være helt alene.

 

”En cool lime, tak” sagde hun og smilte til ekspedienten, som efterfølgende spurgte hvilket navn hun måtte skrive på drikken ”Alexa” lød det lavmælt bag hende, og chokeret vendte hun hovedet, og så ham. Hun stod som forstenet i et par sekunder og vendte så endnu engang ansigtet mod ekspedienten og nikkede.

 

 

***

 

 

Hvad fanden har du gang i Phillip Pierce? Var hans første tanke, han kørte nervøst en hånd gennem det halvlange hår og så på hende uden egentlig at vide hvad han skulle sige. Hun så lige så chokeret ud,  og han besluttede at han måtte gøre et eller andet.

 

”Ja, undskyld – jeg ved ikke lige hvorfra jeg ved hvem du er” løj han, og havde derefter en indædt lyst til at slå sig selv for den latterlige løgn, var det virkelig det bedste han kunne komme med? Til hans store overraskelse så hun lettet ud, som om hun havde ventet på at nogen ville anerkende hende på den måde.

 

”Det er okay” sagde hun og rakte hånden frem mod ham ”Alexa Atler” sagde hun da han tog hendes hånd og rystede den ”Phillip, Phillip Pierce” undslap hans læber og han slap først hendes hånd da hun trak den tilbage, akavet – igen! Han tog sig til hovedet og bed sig i læben inden han bemærkede at hendes drik var færdig. Hans egen ligeså, og han fik dem begge overrakt ”Nå, den her er vidst din” sagde han og gav hende den kolde saft  ”Har du lyst til at drikke dem, sådan, sammen?” wow, kunne det være mere akavet?

 

Hun nikkede og sendte ham et kort smil og satte sig derefter ved det nærmeste bord. Han bemærkede alle finesserne ved hendes ansigt – de høje markerede kindben, de grønne øjne, så fulde af liv men alligevel som en lukket dør. Der var noget interessant over hende, udover hendes åbenlyse skønhed, hun var som en lukket bog, og han var fuldstændig overbevist om at han måtte finde en måde at læse hende på.

 

 

***

 

 

Hvad sker der? Var hendes første tanke da hun sad overfor denne ukendte fyr, hun havde lyst til at vide mere om ham, og på den anden side havde hun overhovedet ingen form for overskud til at introducere nye mennesker til hendes liv. Den måde han kiggede på hende på var dog speciel, og hun følte en trang til at kigge ned i bordet for at hans blik ikke skulle gennemskue hendes ensomme jeg.

 

Den lettere akavede stilhed blev dog hurtigt afbrudt da han valgte at spilde halvdelen af hans varme kaffe ned over hans skjorte, og udstød en blanding mellem et hvin og et skrig. Hurtigt rejste hun sig og fandt de nærmeste servietter til ham ”Her!” sagde hun og nærmest kastede dem ned i hans skød. Han fik hurtigt fat i dem og tørrede den varme drik af skjorten ”Shit” var det eneste ord der undslap hans læber, og hun kunne ikke lade vær med at grine en smule da hun så hvor febrilsk han sad og forsøgte at tørre kaffen af skjorten.

 

Hun stoppede hurtigt med at grine da han kiggede op på hende, men efter et par sekunder brød han også ud i grin. Hele situationen var så urealistisk for hende, hvem var han? Og hvorfor var han interesseret i at vide hvem hun var?

 

”Gør det ondt?” var det eneste hun kunne spørge ham om mellem grinene. ”Lidt” svarede han og smilte imens han smed de brugte servietter ud, ”Kender du et godt renseri?” Spurgte han og Alexa lagde hovedet på skrå, og skulle lige til at forklare at hun plejede at få en af de tjenestefolk der arbejdede i bygningen til at tage hendes vasketøj, men fik hurtigt skiftet retning ”Ja, der ligger et lige 500 meter herfra, jeg skal nok vise dig derhen!” Meget bedre – der var ingen grund til at afsløre alt for meget om sig selv.

 

 

***

 

 

Det var fuldstændig urealistisk, hun stod foran ham, og den akavede stilhed overmandede dem begge. Hende han havde fantaseret så meget om, og så stod hun bare der, og han havde ingen anelse om hvad han skulle spørge hende om. Var det for meget at invitere hende ud? Helt ærligt, hvad var hun overhovedet til? Han kunne nok ikke tage hende med på den nærmeste indiske som lå et par gadehjørner fra hans fremlejede lejlighed.

 

”Så, det var hyggeligt, vi ses jo nok i skolen!” Han hoppede med begge ben først ud af tankemylderet da hun endelig åbnede munden ”Ja…..” han nåede kun lige at rejse hånden i et akavet vink før hun allerede småløbende var væk. Forhelvede Phillip Pierce, det var jo ikke meningen. Men hvad havde han egentlig også tænkt på, hun var venlig overfor ham den ene gang, men hvad ville en pige som hende overhovedet med en fyr som ham. Nej, der måtte ligges en plan hvis han overhovedet skulle have en chance.

 

 

***

 

 

Så snart hun satte benene i elevatoren sank de sammen under hende, hun tog hænderne op til hovedet og kørte dem igennem det korte hår. Hun havde slet ikke brug for at lukke flere mennesker ind, og havde slet ikke brug for en fyr. Det var omtrent det sidste hun havde brug for – hun havde brug for en plan hvorpå hun på en eller anden måde kunne slippe væk, og grinte lidt af tanken, for hvad var der at slippe væk til? Hvad var det hun ville have?

 

Mere nåede hun ikke at tænke før elevatoren stoppede på 18. Etage og hun kunne stige ud og direkte ind i lejligheden. Et stort suk slap hendes læber og hun smed sig på sofaen, fuldstændig overmandet af hende selv. Hun nåede kun at lukke øjnene i hvad der føltes som sekunder før touch skærmen på hendes iPhone lyste op, og vibratoren indikerede at det var en SMS. 

 

_________________________________________________________________________________________________________

Så mødte Alexa og Phillip endelig hinanden for real, selvom det nok var lige akavet for begge parter.

Husk at jeg ville blive super glad for en kommentar med feedback eller andet nedenunder, og ellers håber jeg bare at I fortsat vil læse med! :-) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...