EIGHT

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2016
  • Opdateret: 7 nov. 2016
  • Status: Igang
Hendes liv drejer sig om tre ting; magt, rigdom og rygte. Hans liv drejer sig om en ting; hende.

Alexa Atler er ung, rig og smuk. Phillip Pierce er ambitiøs, uvidende og fra en anden verden. De to skæbener mødes, men hvor forenes to så forskellige liv? Og vigtigst af alt, hvad vil omverden sige?

Manhattans Upper East Side er fyldt med håb og drømme, og danner baggrund for denne historie.

14Likes
31Kommentarer
3768Visninger
AA

13. Kapitel 12

 

 

"Cause I dont wanna fall in love, if you dont wanna try, but all that I've been thinking of, is maybe that you might" 

 

 

 

Det var tredje dag de var sammen i Spanien, og tiden var gået ualmindelig hurtigt. De var stået op sammen omkring klokken 10 om formiddagen og Phillip havde forberedt morgenmad. Han kunne godt lide at lave mad til hende, generelt tiltalte det ham meget at tage sig af hende. Han fornemmede hvordan hun nød trygheden, og ønskede blot at bygge videre på den. Efter morgenmaden havde de brugt et par timer ved poolen før Alexa foreslog at de skulle gå en tur. Det varme strandsand formede sig mellem hans bare tæer, og den kraftige salte lugt fra havet opslugte hans næsebor, stilheden herskede mellem dem – men uden at tænke yderligere over det greb han hendes hånd, og flettede sine fingrer ind i hendes. Det var forfriskende at stilheden mellem dem var så naturlig – de her dage havde virkelig åbnet noget op mellem dem, det følte han i hvert fald, og han håbede inderligt at hun mærkede det samme som ham.

 

Et drilsk smil formede sig på hans læber og han besluttede sig for at der skulle ske noget. Med en hurtig bevægelse greb han med den ene arm om hendes ben og den anden om hendes ryg, og begyndte at små løbe ud i vandet med hende i armene. ”Phillip!” skreg hun grinende men han stoppede ikke, først da de var nået ud til et godt stykke over navlen satte han hende forsigtigt ned i det varme vand og kastede sig selv baglæns ”Jeg tænkte du trængte til en dukkert!” sagde han smilende og kørte en hånd gennem hans efterhånden våde hår ”Ej se nu! Jeg er fuldstændig gennemsigtig!” sagde hun, og han kunne ikke lade vær med at bemærke hvordan kjolens våde stof formede sig om hendes krop, han kom hurtigt væk fra sine tanker da hun begyndte at sprøjte vand på ham ”Ej!” han skyndte sig at komme på benene og greb om hende bagfra med den ene arm og brugte den anden til at sprøjte vand på hende uden hun kunne komme væk ”Phillip!” hvinede hun og forsøgte at komme ud af hans greb.

 

Det var sjovt med hende – der var så mange sider af hende som han aldrig havde set før nu. I New York var hun så indelukket og følelseskold, men her i varmen åbnede hun langsomt op. De var begge gået tilbage til huset og var næsten tørre igen. Alexa var gået ind på soveværelset med sin Macbook og han selv var gået på badeværelset for at få vasket det salte vand af kroppen. Han havde slet ikke barberet sig i den tid de havde været her – og hans ansigt var efterhånden forholdsvis markeret af de stubbe der var nået at komme frem. Han havde ikke så meget imod det. Det gav ham et mere voksent og maskulint udtryk mente han. ”Sker der noget spændende?” spurgte han og spejdede hen imod computeren som Alexa lå med på sengen. ”Ja faktisk, der er åbenbart en eller anden fest i aften tæt på, bare sådan noget udendørs noget, skal vi ikke tage derhen?” Han bemærkede hvordan hendes øjne lyste op ved tanken om festen, og han kunne ikke andet end at nikke til hendes spørgsmål ”Jo, lad os – hvad siger dresscoden?” sagde han med et drilsk blik ”Har du et jakkesæt med?” svarede hun – shit, det havde han ikke lige tænkt på ”Nej, men jeg smutter lige ned i byen og ser om jeg kan finde noget” var det sidste han nåede at sige før han småløb ud af huset og ned mod byen.

 

Eftermiddagssolen spredte et særligt lys på de mange forskellige butikker – han havde taget en taxa indtil midtbyen, på de små markeder var udvalget af jakkesæt nok ikke så stort. Midtbyen virkede meget anderledes end de små markeder, herinde var der flere gader med de dyre butikker og et kæmpe udvalg af restauranter. Han fandt hurtigt en butik som virkede til at have det han søgte, og fik fat i en ekspedient ”Jeg skal bruge et jakkesæt til aften” sagde han smilende til ekspedienten som straks tog ham med hen til et prøverum. Det var jo egentlig ikke fordi han var så specielt bygget, omkring 187 centimeter høj, muskuløst bygget med let markerede muskler, solen havde bestemt gjort noget godt ved hans hud – ekspedienten mente nok at han kunne finde noget der ville passe. Mørkeblå var faktisk en rigtig god farve til ham, og med en hvid skjorte under komplimenterede det virkelig den lysebrune hud og det blonde hår ”Jeg tager det her, det er super” sagde han og studerede sig selv i spejlet.

 

Da han nåede tilbage til huset var solen efterhånden ved at gå ned. Han trådte ind i entreen og nåede kun lige at lukke døren bag sig før han så hende stå der – han troede ikke sine egne øjne. Hendes mørke korte hår lå fladt ned og markerede hendes ansigt som i anledningen var tegnet op med makeup, ikke for meget, ikke for lidt, men lige som det skulle være. En sølvgrå gulvlang kjole i et tyndt stof faldt naturligt ned over hendes krop, og med en åben ryg overlod den lige præcis nok til fantasien. ”Wow …” var alt han kunne fremstamme da hun stod der, hun svarede tilbage med et grin og da hun greb hans arm fulgte han efter hende.

Festen blev holdt nær noget der mindede om et gammelt slot – der var pyntet op med lyskæder som skabte en hel særlig stemning. ”Drink?” spurgte han hende da de ankom, hun nikkede og han forsvandt op imod baren hvor han fik fat i to Martini ‘er til dem. Der var en helt eventyrlig stemning over dette sted, og det store dansegulv var nærmest allerede fyldt op. ”Her mí amor” sagde han og blinkede til hende idet han gav hende den ene drink ”Det er godt nok et fedt sted” sagde han og kiggede sig endnu engang omkring – hans øjne landede dog hurtigt på hende igen. Hun så fantastisk ud.

 

 

***

 

 

Det var ingen hemmelighed at hun følte sig ualmindeligt godt tilpas her til aften. Kjolen havde hun med vilje pakket med, og håbet at finde en anledning til at tage den på. Det nye jakkesæt Phillip havde på sad virkelig godt på ham – hun havde knap set ham i et jakkesæt før, og den mørkeblå farve komplimenterede ham virkelig. Han virkede underligt nervøs her til aften, måske var han betaget af stedet – måske var han ligefrem betaget af hende. Hun rystede rødmende på hovedet ved tanken og greb så hans ene hånd ”Vi skal danse” sagde hun med et smil og sammen gik det imod det store dansegulv.

 

Dansegulvet var omringet af træer hvorpå der var opsat lyskæder, hun lagde forsigtigt armene om hans hals og mærkede hvordan hans hænder fandt frem til hendes hofter. Uden at sige mere lagde hun hovedet på hans bryst og fornemmede hvordan de langsomt smeltede sammen til én, der på dansegulvet. Hun lukkede øjnene og nød øjeblikket. Det var på en og samme måde både skræmmende og dejligt at åbne så meget op for ham – det føltes så naturligt. Inden hun nåede at tænke mere trådte Phillip et skridt tilbage og drejede hende rundt, hun grinte og opfangede intet andet end de to. Selvom dansegulvet var fyldt op med andre var det kun ham der fangede hendes opmærksomhed, han virkede så selvsikker til aften.

 

Tonerne af ”Say you love me” med Jessie Ware fyldte nattehimlen. De havde knap bevæget sig ud af stedet, hendes fingrer bevægede sig rundt i de små hår i hans nakke. Og hun mærkede hvordan han langsomt førte dem rundt i deres egen lille cirkel på dansegulvet. Det var deres sted, det var deres øjeblik. Tankerne om hvad hun følte for ham skræmte hende – men om de primært skræmte eller gjorde hende forlegen var hun ikke klar over. Hvad havde hun regnet med. At tage ham med herhen og regne med at hun ikke ville falde helt og fuldstændigt for ham. Hun grinte lidt ved tanken og trak sig et par centimeter tilbage så hun havde frit udsyn til hans drømmende blik, et smilt blev delt mellem dem og hurtigt lod hun sin ene hånd fange hans ”Kom”.

 

 

***

 

 

Det eneste der lyste soveværelset op var månens stråler som gjorde det muligt at ane deres kroppe. Enhver form for ansigtstræk var nærmest umulige at se – men ingen tænkte på at tænde lys. Hun havde trukket ham herhen, og han følte at det var hans tur til at tage det næste skridt, uvidende om hvad hun ville, men velvidende om hvor det ville føre til. Forsigtigt lod han sine hænder løsne de tynde stropper som var bundet over hendes skuldrer, kjolen gled ned og landede som en krans om hendes spinkle ben. Der stod hun – udelukkende iklædt de tynde trusser som hun havde haft på indenunder kjolen. Han fastholdt sit blik i hendes, og med forsigtighed lagde han en hånd på hendes kind og lod sine læber møde hendes. Han fornemmede hvordan hendes hænder nænsomt løsnede hver en knap på hans skjorte, blazeren havde han mistet et sted mellem entréen og spisestuen. Det var så modstridende at mærke hendes varme hænder på hans kolde krop, hendes berøringer varmede ham op på en helt særlig måde – det var nærmest magisk.

 

Efter de begge stod blottet i deres undertøj lagde han hende forsigtigt ned i sengen, det var tydeligt hvordan begge deres kroppe sitrerede ved hver en lille berøring. ”Er du sikker?” hviskede han og placerede et kys på hendes kind, hun nikkede, og forsigtigt lod han sin ene hånd gå på opdagelse på hendes spinkle krop. Hendes hud var silkeblød, og føltes nærmest som et helt tyndt lag papir, så sårbar. Han kunne ikke lade vær med at smile da han lod sin tommelfinger kører ned i den lille fordybning ved hendes hofter, han forestillede sig hvordan en lille vandpyt kunne samles deri. Hendes ben havde snoet sig om hans, og med ét mødtes deres kroppe og natten endte lige præcis som magisk som den var startet. 

 

_________________________________________________________________________________________________________

 

Så kom Phillip og Alexa lidt tættere på hinanden - jeg følte selv at det var den rigtige udvikling men kunne selvfølgelig godt tænke mig at høre jeres kommentarer på det :-) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...