EIGHT

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2016
  • Opdateret: 7 nov. 2016
  • Status: Igang
Hendes liv drejer sig om tre ting; magt, rigdom og rygte. Hans liv drejer sig om en ting; hende. Alexa Atler er ung, rig og smuk. Phillip Pierce er ambitiøs, uvidende og fra en anden verden. De to skæbener mødes, men hvor forenes to så forskellige liv? Og vigtigst af alt, hvad vil omverden sige? Manhattans Upper East Side er fyldt med håb og drømme, og danner baggrund for denne historie.

15Likes
30Kommentarer
2294Visninger
AA

11. Kapitel 10

 

 

"We travel, some of us forever, to seek other states, other lives, other souls" 

 

 

Han så så underligt mild ud som han lå der, fuldstændig fredfyldt og dog alligevel. Hun smilte ved tanken om at hun nu lå og kiggede på ham imens han sov – hvis han vågnede nu ville det være super akavet. Hun rystede tanken væk og fortsatte med at studere hans ansigtstræk tættere på. Den markerede kæbe afsluttede hans ansigt på en meget maskulin måde. Det var ikke fordi han var spinkel, han var den type som ikke behøvede gå i fitness for at have en flot krop – den var der bare, og det var et gennemgående tema i hele ham, og særligt hans ansigt.

 

Han havde fået længere hår siden hun mødte ham første gang, og et par totter faldt ned over hans venstre øje, som han lå der med ansigtet mod hende. Hun rykkede sig forskrækket til siden da han udstødte et lille suk, havde han opdaget hende? ”Det er meget bekræftende at du ligger og stirre på mig når jeg sover” sagde han grøntende, fortsat med lukkede øjne. Hun smågrinte og vendte sig om på ryggen, og mærkede hans stærke arme trække hende ind til sig. Det var længe siden hun havde følt et andet menneske så tæt på, og den tryghed som deres sammenfiltrede kroppe skabte.

 

Sådan lå de i de næste par timer, og da hun igen slog øjnene op viste uret 11.30, det var egentlig ikke fordi hun bekymrede sig synderligt om tiden, der var noget nærmest tidsløst over denne morgen sammen med ham. Det var anderledes end hvad hun havde prøvet før, da de kom hjem fra køreturen i går havde de lagt sig i sengen i stilhed og det var det. Under almindelige omstændigheder ville en mand ikke ligge i hendes seng bare for at ligge der, det var sikkert. ”Hvad har du lyst til?” Sagde hun og flettede sine fingre ind i hans ”Dig” hårene på hendes arme rejste sig og han måtte have bemærket hvordan adrenalin niveauet i hendes krop steg ”Bare rolig, ikke på den måde, jeg synes bare vi skal ligge her” Sagde han og strøg sine fingre i rolige bevægelser over hendes gåsehudsramte arme ”Vi kan godt ligge her” hun lukkede øjnene med et smil og vendte sig med fronten mod ham.

 

Hun vågnede med et set da en høj lyd efterfølgende af stemmer lød ude fra stuen, uden at lave en lyd sneg hun sig ud fra sengen, tog en oversize t shirt på og åbnede forsigtigt soveværelsesdøren. ”Mor?” overrasket var nærmest ikke nok til at beskrive hvad hun følte da hun så den høje, slanke, mellemblonde kvinde ”Hvad laver du her?”

 

”Jeg er også glad for at se dig Alexa, din far og jeg er i New York pt. Og tænkte at vi kunne få lov til at låne den lejlighed vi har købt til dig. Og vi tænkte samtidig at du kunne have brug for en ferie, så kan du ikke rejse lidt væk i en uges tid?”

 

Chokeret over køligheden i sin mors stemme lagde Alexa armene over kors og trak på skuldrene ”Det kunne måske have været rart at vide at i kom” mumlede hun og kiggede hurtigt over på døren, og bad til at Phillip ikke ville vågne lige foreløbigt. ”Men altså jo, men kan i ikke lige give mig et par timer til at pakke og finde ud af hvor jeg vil hen og sådan?” Moderen nikkede og Alexa var stadig noget urolig for om hun skulle finde ud af hvad hun gemte inde i soveværelset.

 

”Jeg smutter nu – jeg ringer til dig om et par timer og hører hvordan planlægningen går” Sagde hun og forlod lejligheden igen. Alexa åndede lettet op og skyndte sig at åbne soveværelsesdøren hvor hun fandt Phillip siddende i sengen med et forvirret udtryk i ansigtet. ”Mine forældre skal åbenbart låne lejligheden og har bedt mig rejse lidt, jeg ved ikke helt hvad der skal ske” Hun kørte en hånd gennem det korte hår og forsøgte at aflæse Phillips ansigtsudtryk. ”Skal du ikke bare være lidt sammen med dine forældre?” spurgte han undrende, og selvom hun virkelig ikke havde lyst til at indvige ham i hendes familiære historie følte hun det næsten var nødvendigt – i hvert fald hvis det skulle fungere på længere sigt mellem dem.

 

Hun greb en pude og satte sig på hug i sengen foran ham ”Altså – det er lidt indviklet, men min rigtige mor døde for mange år siden, faktisk kort tid efter hun havde født mig, min far giftede sig så med Valerie som du kunne høre derude” Hun kastede et hurtigt blik ud mod stuen ”Og hun har så hadet mig siden, og da jeg ikke rigtigt kunne overskue hende fik jeg min far til at købe lejligheden og flyttede til New York da jeg var 16, så det er sådan det hænger sammen” Hun knugede puden lidt tættere ind til kroppen og kiggede rundt i sengen for at undgå at møde hans blik. ”Er du sikker på at hun ligefrem hader dig?”

 

”Ja, hun hader mig – hun er iskold og kan slet ikke have andet i hovedet end penge og sig selv, hun er helt forfærdelig Phillip og det sidste jeg ønsker er at hun nogensinde møder dig” Hun bed sig i læben og tog hans ene hånd ”Hun er helt forfærdelig, tro mig” Det var alt han behøvede at vide for nu, mere end hun måske havde ønsket han skulle vide når alt kom til alt, men det føltes underligt betryggende at have åbnet op overfor ham.

 

”Har du ingen søskende?” Spurgte han efter 10 minutters stilhed. ”Jo altså, Valerie har en søn med min far, han er vidst 12 år nu og går på en eller anden kostskole i London, jeg har ikke set ham siden jeg flyttede” Hun sendte Phillip et anstrengt smil og ønskede virkelig at han ville stoppe med at blande sig. Den hentydning forstod han heldigvis ”Jeg laver morgenmad!” udbrød han pludseligt og sprang op af sengen. Da han gik ud i køkkenet kunne hun ikke lade vær med at bemærke hans muskuløse overkrop, det havde hun ikke lagt mærke til før.

 

 

 

***

 

 

Baconstrimlerne lå og vred sig på panden da han slog to æg ud på panden ved siden af, der var måske lige rigeligt med mad – men mon ikke hun var sulten, køleskabet var stort set tomt og han kunne næsten regne ud at der ikke blev lavet meget mad i det her køkken. Køkkenet var nok omkring samme størrelse som hele den lejlighed han boede i, det var meget hvidt, meget moderne og meget rydeligt, nok fordi det ikke blev brugt så ofte.

 

Det havde været en fantastisk aften med hende i går. Efter de var kommet tilbage fra køreturen var der ikke sket så meget, han havde holdt om hende hele natten. Kærtegnet hver eneste hvælving på hendes spinkle krop og ladt sin næse gå på opdagelse i hendes hår. Mere var der ikke sket. Og det var fint. ”Maden er klar” Råbte han ind mod badeværelset hvor hun var gået i bad for et kvarters tid siden, han selv havde blot boxers på og selvom de små stikmærker fra bacon fedtet på kroppen mindede ham om at det ikke var en god idé at lave mad i bar overkrop havde han været så fokuseret på maden at han ikke havde bemærket det. Efter at have dækket bordet gik han ind på soveværelset og tog trøjen fra i går på. I mellemtiden var hun kommet ud fra badet og havde sat sig ved bordet ”Hold da op, jeg kan ikke huske hvornår der sidst er blevet lavet mad i det køkken” sagde hun med et grin da hun så al maden ”Nej det kunne jeg godt fornemme” svarede han og satte sig på stolen overfor hende.

 

Der var noget forandret over hende, den måde hun kiggede på ham på og måden hun ikke sagde noget. ”Er der noget galt?” spurgte han imens han betragtede hende pakke sine kufferter. Hun svarede ikke, trak blot på skuldrene og fortsatte uden at kigge tilbage på ham. Det måtte også være underligt. At blive smidt ud af sit eget hjem af dem som burde være der og beskytte hende. ”Hvad har du tænkt dig at gøre? Altså du kan jo bo hos mig men det er jo noget andet end det her” Det var da en idé, om end ikke en han regnede med hun ville tage imod. ”Det er sødt af dig, men jeg tror jeg tager til Spanien, min far har et sommerhus i Marbella” Hun rettede sig op, men havde fortsat ryggen mod ham ”Vil du med?”. Han slog et lille grin op i det han svarede ”Mener du det?” Det var måske sådan hun inderst inde var – spontan. Det var tydeligt at hun klyngede sig til hans tilstedeværelse på en mærkværdig måde, som om hun ikke helt ville erkende at hun behøvede ham. ”Ja altså, kunne det ikke være meget sjovt?” Nu havde hun endelig vendt sig mod ham. ”Jo, jamen det gør vi så, hvad skal jeg gøre?”

 

”Medmindre du har tænkt dig at have ét sæt tøj med synes jeg du skulle få pakket noget, så sender jeg dig adressen til en flyveplads senere” Hun blinkede til ham og fortsatte med at pakke. En flyveplads? Selvfølgelig, en familie som hendes fløj selvfølgelig med privatfly, det var ting som dette som gjorde at de var så forskellige, og som virkelig gjorde det klart hvor forskellige deres verdener var. Men måske var der alligevel noget foreneligt over disse to forskellige verdener.

 

Han ankom til flyvepladsen klokken 20 den aften. Det havde taget længere tid end forventet at komme derud, men jo nærmere taxaen kom jo mere af det store fly kunne han se ”Atler Inc.” stod der malet hen over det.  Hun sad allerede derinde og ventede, og så nærmest en smule overrasket ud over at se ham – som om hun ikke var helt sikker på at han ville dukke op. ”Har du ventet længe?” Spurgte han og satte sig overfor hende. ”Nej, slet ikke, men jeg er glad for at du her” Hun sendte ham et lille smil og kiggede så ned på sin iPhone, det var helt tydeligt hvordan den lyste op konstant, folk ville virkelig gerne i kontakt med hende, hun at sige noget rejste hun sig og lagde den ned i en af hendes kufferter. ”Den orker jeg ikke lige nu” var det eneste hun sagde da han hun satte sig igen og fik øjenkontakt med ham. Han sendte hende et smil og rakte ud efter hendes hånd, og sådan sad de bare, under hele flyveturen, ingen sagde noget. 

 

_________________________________________________________________________________________________________

 

Så rundede vi 1000 visninger, og jeg er virkelig glad! Jeg håber i fortsat vil følge med - og i er selvfølgelig mere end velkomne til at smide en kommentar eller stille spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor! :-) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...