The One That Got Away ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2016
  • Opdateret: 14 nov. 2016
  • Status: Igang
Hver sommer lejer de to bedste venner, Jasmine og Justin, et sommerhus på Hawaii sammen med fem af deres tætteste venner. Sommeren 2014 ændrede alt mellem de to, og nu et år efter er ingenting, som det plejer at være mellem dem. (Justin er kendt)

173Likes
421Kommentarer
85067Visninger
AA

11. 9

 

9

• Jasmines synsvinkel

Flashback

fredag d. 8. august, 2014

Klokken var lidt i elleve om aftenen, og jeg stod lige nu foran spejlet på mit værelse for at lægge det sidste af min make-up. De andre syntes, der kunne være fedt at tage i byen i aften, også selvom vi var i byen i foregårs, og jeg så selvfølgelig ikke nogen grund til ikke at tage med. Det var egentlig ikke, fordi jeg var totalt frisk på at feste endnu en nat for for at være ærlig, var jeg ret træt. Men de andre var sindssygt meget på, så jeg valgte at tage med alligevel.

Da jeg selv syntes, jeg så okay præsentabel ud, gik jeg ud af mit værelse og videre nedenunder, hvor de andre formodentlig var. Jeg blev dog overrasket, da den eneste jeg så, var Justin, som lå helt fladet ud i hjørnet af hjørnesofaen med uglet hår og i det tøj, han havde haft på hele dagen. Han lignede ikke ligefrem en, der var på vej i byen.

"Hey", sagde jeg og satte mig efterfølgende på sofaens armlæn, der var et par meter væk fra ham.

Han fjernede sit blik fra fjernsynet og kiggede hen på mig. Uden at sige noget gav han mig elevatorblikket på en særlig måde, så jeg mærkede en ret anderledes varme blusse frem i min krop.

Siden Justin kyssede mig i går, havde jeg haft en mærkelig følelse i kroppen. Hver gang jeg snakkede med ham, følte jeg, at der var en akavet stemning i luften, og den største grund til det, var nok, at han underligt nok opførte sig som om, det ikke var sket. Det var så surrealistisk. Jeg gik nærmest ikke rundt og tænkte på andet konstant, og han virkede bare til at være totalt upåvirket af det, som om det havde været en fuldstændig normalt handling. Som om det var naturligt og en del af hans daglige rutine at kysse mig. Og det var det jo ikke. Han havde en kæreste, som jeg vidste, han elskede meget højt, så jeg forstod simpelthen ikke, hvorfor han i første omgang havde gjort det.

Måske var det i virkeligheden derfor, han lod som om, det ikke var sket? Fordi han faktisk havde dårlig samvittighed over for Selena? Men kunne han så ikke i det mindste undskylde over for mig og sige, at det var dumt og upassende gjort, præcis som enhver anden ville have gjort? I stedet for at gøre mig mega forvirret og endnu mere forelsket. Ja, jeg kunne jo ligesom ikke narre nogen ved at sige, at jeg ikke nød hans kys, for der gjorde jeg. Og jeg ville også lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde fået endnu flere følelser for ham, end jeg havde i går morges. Han kyssede meget bedre nu end, da han var yngre. Og det havde været fuldkommen fantastisk og perfekt på alle tænkelige måder.

"Wow", udbrød han lavt, og hans øjne mødte derefter mine, imens han sendte mig et sødt smil. "Hey".

Jeg rømmede mig en smule akavet og kløede mig med en enkelt finger i håret. "Har du tænkt dig at sådan der i byen?", spurgte jeg undrende om, og han rystede straks på hovedet til mit spørgsmål.

"Nej, jeg.. jeg har det ikke så godt, så.. ja, jeg bliver hjemme".

Jeg var slet ikke i tvivl om, at det han sagde, var en løgn. Det strålede ud af ham, at der var en anden grund til, han ikke ville i byen. Og hvis jeg skulle give et gæt, var det nok på grund af hele hans situation med Selena. Ellers så var det på grund af mig og kysset.

Den sidste tanke fik en ubehagelig stikken frem i min mave, for det sidste jeg ønskede lige nu, var, at det åndssvage kys skulle ødelægge noget mellem os. Det var vores venskab for stærkt til efter min mening, men jeg frygtede lidt, at han ikke havde den samme opfattelse.

"Nå.. øv", svarede jeg skuffet, da jeg naturligvis gerne ville have haft ham med. Det var altid sjovere for mig, når han var der.

"Du kan da bare blive hjemme sammen med mig", konstaterede han med en lille smil på læben, og den korte sætning var nok til at fjerne den stikkende fornemmelse i min mave. For det viste mig på en måde, at det nok højest sandsynlig ikke var på grund af mig alligevel.

Jeg gengældte hans smil og bed mig derefter i underlæben for ikke at afsløre, hvor glad og lettet jeg var over, at han havde sagt dét. "Okay".

Han så på mig med at overrasket smil, som om han ikke havde regnet med, at det ville være mit svar. Men ærligt så ville jeg meget hellere være herhjemme sammen med ham end at tage i byen og drikke mig fuld.

"Mener du det? Det var altså bare for sjovt. Du har jo lige gjort dig totalt.. 'wow'", sagde han med en stor undring i stemmen.

Af hans ord kunne jeg ikke lade være med at smile endnu mere, for jeg fandt dem ret smigrende. Den måde han beskrev mit udseende på som "wow" fik gnistre til at springe frem i min mave.

"Det ved jeg, men for at være ærlig, så vil jeg hellere være herhjemme sammen med dig", forklarede jeg.

"I know", var hans selvsikre svar, som blev efterfulgt af et af hans sædvanlige flabede skæve smil, jeg ikke kunne lade være med at finde lidt charmerende.

Jeg vendte det hvide ud af øjnene over hans svar og rystede på hovedet. "Jeg går lige op og skifter til noget mere afslappet tøj".

Som svar nikkede han bare og jeg forlod ham derefter og gik op ad trappen. På vejen op stødte jeg ind i Ryan, der stoppede op smilede stort til mig.

"Nå.. Er du klar til at køre?", spurgte han roligt om.

"Faktisk så bliver jeg hjemme sammen med Justin. Jeg er ikke lige i det største festhumør".

"Det var da ærgerligt, men okay. I må hygge jer herhjemme så".

Han gav mig et hurtigt kram og gik efterfølgende ned, samtidig med at jeg gik op, så jeg kunne skifte til at par løse bukser og en top.

~

Det var omkring to timer siden, de andre var taget af sted, og Justin og jeg havde bare ligget i hver vores side af sofaen og set film. Jeg kunne ikke lige huske, hvad den film, vi så nu, hed, men det var i hvert fald en form for bilfilm, som var overraskende god.

Jeg blev dog rimelig forvirret, da skærmen pludselig gik ud og dermed blev helt sort. Med et undrende blik kiggede jeg hen på Justin, som var i færd med at lægge fjernbetjeningen hen på sofabordet, så jeg hurtigt kunne regne ud, at det var ham, der havde slukket for det.

"Hvorfor gjorde du det?", spurgte jeg forvirret om, for jeg syntes, det var ret underligt gjort. Desuden ville jeg også gerne se filmen færdig, for den var som nævnt ret fængende.

Som svar til spørgsmålet trak han ligegyldigt på skuldrene og lagde sig ned på sin ene side og kiggede hen på mig. "Hvorfor er det lige, du ligger så langt væk fra mig?".

Hans pludselige spørgsmål kom rimelig meget bag på mig, specielt fordi det ikke havde så meget med mit spørgsmål at gøre.

"Jeg har ikke lyst til at blive smittet af dig", svarede jeg i et drillende grin, for jeg vidste jo godt, at han slet ikke var syg. Det var bare hans undskyldning for at blive hjemme.

Han himlede med øjnene af mig med et svagt smil på læben. "Sjovt. Kom nu bare herhen". Med sin højre hånd klappede han på sofapuden, han selv lå på, som en hentydning til, at jeg skulle ligge mig dér.

"Mm.. jeg ved ikke rigtigt. Hvad hvis nu jeg bliver lige så syg som dig?", fortsatte jeg i samme drillende tone, for helt ærligt, vidste jeg ikke, om det ville være en god idé at lægge mig derhen. Ikke fordi jeg troede, der ville ske noget igen, men fordi jeg var bange for, at mine følelser for ham bare ville blive større. Efter kysset i går havde jeg prøvet på ikke at være så tæt på ham, for jeg vidste, hvad hans berøring gjorde ved mig. Så det var egentlig mest for at beskytte mig selv fra at blive såret.

"For fanden, Jas. Kom nu bare", udbrød han opgivende og klappede på puden igen, men jeg var stadig i stor tvivl. "Please". Han sendte mig et uimodståeligt bedende blik med sine brune dådyr øjne, som jeg desværre ikke var stærk nok til at modstå.

I et suk rejste jeg mig fra min egen plads og gik hen og lagde mig på siden ved siden af ham, så vi havde fronten mod hinanden. Der var ikke særlig meget plads, så jeg endte med at ligge ret tæt på ham. Og afstanden mellem os blev ikke mindre af, at han valgte at lægge sin ene arm over min talje og rykke sig tættere på mig. Hans berøringer, og at vi var så tæt på hinanden, satte et hav af forskellige ting i gang inden i mig. Jeg følte ikke, jeg kunne trække vejret ordentligt, så jeg hev en smule efter det.

"Jeg er ikke syg", tilstod han, imens han kiggede mig seriøst i øjnene.

Jeg fnes svagt og bed mig blidt i underlæben. "Det ved jeg godt".

Han løftede overrasket sine øjenbryn, så endnu et fnis kom fra mig. Efterfølgende førte han sin varme hånd ind under min top, så den kom i kontakt med min ryg. I stille bevægelser begyndte han at nusse min ryg, så det kildede på en helt vildt skøn måde. Og den måde han så så seriøst ind i mine øjne på, gjorde ikke den kildrende fornemmelse mindre.

"Du.. du er vel stadig påvirket af det med Selena?". Jeg valgte at bringe hende på banen, da det oftest plejede at få ham til at stoppe med sine berøringer på mig. Hendes navn havde en magt på ham, og lige nu kunne jeg godt bruge den magt for ikke at afsløre over for ham, hvordan jeg blev påvirket lige nu.

Han nikkede en enkelt gang uden at fjerne sine øjne fra mine. "Men det er faktisk ikke så meget derfor, jeg ikke vil i byen", sagde han stille, så jeg med rynket pande sendte ham et forvirret blik. "Nu skal du ikke misforstå det, jeg siger nu..", startede han ud med at sige og bare det fik min hjerterytme til at fordoble sig. Jeg havde en stor mistanke om, at det så alligevel havde noget med mig at gøre. Og frygten for at han skulle til at sige noget slemt, øgede sig hastigt inden i mig.

Han fjernede sin hånd fra min ryg og strøg den i stedet igennem mit hår og lod den derefter hvile på min kind. "Det er ikke fordi, jeg er jaloux, men..". Det pinte mig så meget, at han snakkede langsomt og trak det så langt ud. Kunne han ikke bare sige det, så vi kunne få den her ubehagelige samtale overstået. ".. jeg bryder mig ikke om at se dig sammen med de andre fyre, der er i byen", afsluttede han, og jeg sank en stor klump i min hals.

Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle reagere på det, for jeg forstod faktisk ikke helt, hvad han mente. Han brød sig ikke om at se mig med andre fyre, men han var ikke jaloux? På en eller anden måde gav det bare slet ikke mening i mit hoved. Generelt gav han ikke så meget mening for mig lige nu. Var han i gang med at køre en eller anden syg leg med mig og min psyke? Eller hvad havde han gang i?

Endnu en gang strøg han sin hånd gennem mit hår, og det gjorde bare situationen mærkeligere. Han opførte sig egentlig bare utrolig mærkeligt. Det var som om, han ikke helt var sig selv, og det var så underligt.

"Du er for god til dem, Jas. De fortjener dig virkelig ikke. Heller ikke selvom det kun er for en enkelt nat". Han kørte sin hånd ned af min side, så det sitrede i hele min krop, og jeg blev nødt til at lukke øjnene på grund af den nydende følelse, der opstod.

Jeg kunne seriøst ikke finde nogle ord at sige. Jeg var fuldkommen mundlam. Det var første gang, han havde fået mig til at få sådan en syret følelse i kroppen.

Hans hånd var igen mod min ryg, og det fik mig til at åbne øjnene igen, så jeg mødte hans blik.

"Lige meget hvad der sker i løbet af de næste par minutter, så lov mig du ikke rykker dig væk fra mig", hviskede han og jeg forstod absolut ingenting. Jeg havde aldrig oplevet at føle mig så blank, som jeg i den grad gjorde nu. Hvad skete der med ham? Havde han fået en hjerneblødning, eller talte han i vildelse? Der var et eller andet galt.

"Hvad?", spurgte jeg nervøst om i et akavet grin for at prøve at løsne op for den meget mærkelig stemning, der var.

"Bare lov mig det".

"Okay?". Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle svare. Det var også det eneste, der nåede at komme ud af min mund, før jeg mærkede de blødeste læber mod mine læber og alt gik amok inden i mig. Alt forvirring forsvandt, og det føltes som om, alt gav mening, selvom intet gjorde.

I takt med han pressede min krop endnu tættere på min, mærkede jeg hans fugtige tunge mod min underlæbe, så jeg helt automatisk åbnede munden. Hans tunge ramte min, og jeg havde aldrig følt mig så blød i knæene, som i dette øjeblik. Det var som om, jeg svævede i luften og alt omkring mig var fantastisk.

Det, der var et lidenskabeligt tungekys, udviklede sig hurtigt til ét, der var meget mere grådigt. Han kørte samtidig sin hånd op og ned af min ryg, og fordi jeg blev fuldstændig revet med, var min ene hånd pludselig i hans hår. Da jeg rev lidt i det, forlod et svagt støn hans perfekte, fyldige læber, så det satte en stor lyst i gang inden i mig. Og selvom jeg vidste, det var forkert, så var det som om, at jeg ikke kunne tænke på det lige nu. Jeg var taget til fange af ham. Han havde mig i sin hule hånd.

Hans hånd fandt pludselig vej ned til min røv og heller ikke der, stoppede jeg ham. Jeg lod ham røre ved mig, præcis som han havde lyst til, og i øjeblikket var det den mest vidunderlig følelse.

".. er fucking ligeglad! Du sagde stadig ja til den!".

Hoveddøren, der gik op, og Josh' stemme, der talte, fik et stort sæt til at gå igennem min krop, og jeg kom straks tilbage til virkeligheden. Jeg trak mig panisk væk fra Justin og kiggede ind i hans lige så paniske blik.

"Lad som om du sover", hviskede han hurtigt og enormt lavt, så jeg lige efter lukkede øjnene. Mit hjerte bankede sindssygt stærkt og min krop rystede svagt. Hvad var det, jeg lige havde gjort?

"Det var en enkelt gratis drink! Helt seriøst slap nu af, det var jo ikke, fordi jeg havde tænkt mig at lave noget med ham!", råbte Rita tilbage og hendes stemme lød til at være ret tæt på stuen. Jeg kunne sagtens regne ud, at de havde forladt klubben, fordi de var begyndt at skændes. Det skete uheldigvis af og til, fordi de begge var mega jaloux typer, så det kom ikke bag på mig.

"Du tog imod den, ergo du sender et signal om, at du er single!".

"Kom lige og se". Rita stod uden tvivl i stuen lige nu, for hendes stemme var fuldstændig klar og tydelig.

"Hvad fanden laver du?", lød det skarpt fra Josh, der også var i stuen nu.

"Tager et billede af dem. De ser mega søde ud", svarede Rita, og jeg var selvfølgelig klar over, at det var Justin og jeg, hun stod og tog billeder af. Det gjorde mig ret utilpas.

"Det er da også bare en super god idé, ikke? Hvorfor sender du det ikke også lige til Selena, nu når du alligevel er i gang? Det er jo ikke fordi, hun hader Jasmine nok i forvejen, vel!?", svarede han og efterfølgende lød der fodtrin på vej være fra stuen.

Josh ord fik en flod af dårlig samvittighed til at skylle ind over mig. Selena fortjente på ingen måde det her. Jeg bemærkede, at Justin strammede sit greb om mig, idet Josh nævnte hendes navn. Som om han kunne mærke på mig, hvor dårligt jeg fik det, og var bange for, jeg ville rykke mig fra ham.

"Hvorfor skal du være så negativ?", Ritas stemme lød til at forsvinde væk sammen med fortrinnene og til sidst, blev der helt stille.

Efter et godt stykke tid følte jeg mig tryg ved at åbne øjnene, og det første, jeg mødte, var Justins smukke brune øjne, der allerede stirrede på mig. Med en slem følelse i kroppen, satte jeg mig op i sofaen, så Justins arm gled væk fra min krop.

"Jeg tror, det er bedst, at jeg går i seng nu", sagde jeg lavt, imens jeg stirrede ud i luften.

Jeg skulle lige til at rejse mig, men en hånd om mit håndled stoppede mig i handlingen. Mine øjne fandt Justins, og jeg følte igen, at det begyndte at kilde i min mave, både på grund af hans berøring og hans blik.

"Bliver du her ikke?", stillede han bedende som et spørgsmål og sendte mig igen de uimodståelige kærlige dådyr øjne.

Det var svært for mig at beskrive, hvor hårdt det var for mig at afvise det. Men min samvittighed kunne bare ikke holde til det over for Selena, og det burde hans heller ikke kunne. Jeg var slet ikke sådan som person. Selena var enormt sød, og hun gjorde Justin lykkelig. Jeg havde ikke lyst til at ødelægge det, de to havde sammen. Hele den her situaiton var vanvittig.

Jeg rystede tøvende på hovedet, for jeg havde mest af alt lyst til at blive. Derefter rejste jeg mig fra sofaen og gik op på mit værelse.

Det her var det dummeste, jeg kunne lade mig selv blive revet med af. Det kunne ødelægge alt, og det burde Justin også vide. Hvorfor kyssede han mig overhovedet igen? Vi vidste begge, at hans hjerte var og altid ville være hos en anden. Og vi var bare venner.

Alt var så forvirrende.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...