The One That Got Away ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2016
  • Opdateret: 14 nov. 2016
  • Status: Igang
Hver sommer lejer de to bedste venner, Jasmine og Justin, et sommerhus på Hawaii sammen med fem af deres tætteste venner. Sommeren 2014 ændrede alt mellem de to, og nu et år efter er ingenting, som det plejer at være mellem dem. (Justin er kendt)

174Likes
423Kommentarer
88029Visninger
AA

8. 6

 

6

• Jasmines synsvinkel

Nutid

onsdag d. 29. juli, 2015

Det var heldigvis lykkedes Stacey at rykke mit møde med cateringfirmaet i går til senere på dagen, og mødet var gået fuldstændig fantastik, hvis jeg selv skulle bedømme det. Jeg havde været professionel og positiv, som Stacey havde bedt mig om, selvom min dag ikke ligefrem startede specielt godt.

Men efter dagen i går har jeg i dag kun haft brug for at slappe fuldstændig af. Og det er også det eneste, jeg har lavet. Jeg har ligget ved poolen og slikket sol sammen med de andre, og jeg har nydt det enormt meget. Det er så dejligt ikke at tænke og stresse over mit arbejde. Jeg har uden tvivl haft brug for den her ferie længe, det kan jeg sagtens mærke på min krop, som jeg ligger her på liggestolen ved siden af fyrene.

Rita og Melanie står lige nu inde i køkkenet og laver frokost til os alle, imens vi andre stadig ligger her. Jeg har en stærk fornemmelse af, at drengene tror, jeg sover, for de snakker om en masse ting, som ikke vedkommer mig overhovedet, og desuden har ingen af dem spurgt mig om noget. Det gør mig egentlig heller ikke så meget, for jeg ligger nu meget godt og uforstyrret her og smuglytter lidt på deres samtaler, der mest handler om sport og piger.

"Det ser da ud til, at dig og Rita stadig svæver på den store lyserøde sky, hva' Josh?", lyder det i en drillende tone fra Ryan, der lige har forklaret rimelig detaljeret om sin sidste scoring. Det kommer egentlig ikke som en overraskelse for mig, at de fortæller hinanden sådan nogle ting, for de fire drenge er ret tætte. Men jeg må dog indrømme, at jeg godt kunne have været den forklaring foruden.

De andre begynder at grine svagt, da de altid har drillet Josh lidt med, at han er så forblændet i Rita. Jeg kan heller ikke selv lade være med at smile meget svagt, for jeg kan kun give Ryan ret. Rita og Josh har været sammen i mange år, men virker stadig til at være lige så forelsket i hinanden, som de altid har været. Det er noget af det sødeste nogensinde.

Josh sukker en smule opgivende og jeg er ikke i tvivl om, at han er lidt flov lige nu.

"Hun er bare så satans dejlig", svarer han, og jeg vil vædde med, at hans kinder er helt røde nu. Han bliver altid så genert, når han snakker om hende, og det er vildt kært. "Uden at lyve, tror jeg, at jeg forelsker mig mere og mere i hende hver dag".

"Bliver du aldrig træt af at være sammen med hende?", spørger Sebastian ham nysgerrigt om og med en form for undring i hans stemme. Seriøsiteten i hans stemme er også rimelig stor, så jeg kan godt lidt fornemme, at der kommer til at være noget dybere bag det spørgsmål. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, er det på grund af hans forhold til Melanie, for de går igennem en rimelig stram periode her for tiden. Det har han i hvert fald plapret løs om næsten dagligt til mig de sidste par uger.

"Er du da træt af at være sammen med Melanie?", vælger Josh at spørge om i stedet for at svare på spørgsmålet.

Sebastian tager en dyb indånding og ånder tungt ud derefter.

"Misforstå mig ikke, jeg elsker Melanie. Højt. Men forhelvede hvor kan hun også bare pisse mig af. Hun har konstant humørsvingninger, og her på det sidste er det blevet meget værre en nogensinde før. Vi skændes stort set hver dag om ligegyldige ting, og jeg aner ikke hvorfor. Nogen gange har jeg bare lyst til at ruske hårdt i hende og skrige hende ind i hovedet, at hun skal fortælle mig, hvad fuck jeg gør galt. For når jeg spørger hende, gider hun ikke at fortælle mig det. Det er så frustrerende".

Imens Sebastian forklarer om sine frustrationer, begynder de andre at grine.

"Sådan er kvinder", indskyder Justin, imens han fortsat griner. "Eller i hvert fald de fleste".

"Hvad med dig og damerne, Justin?", får Josh spurgt om ud i det blå, så samtalen pludselig skifter til det emne. Mit hjerte begynder at slå en lille smule hurtigere, for jeg har ikke rigtigt lyst til at høre, om han ser en. Det vil nok bare gøre mig endnu mere ked af det.

"Der er ikke rigtig nogen seriøs her for tiden".

Det føles som om, jeg bliver flere kilo lettere, da de ord kommer ud af hans mund. Jeg har enormt svært ved at skjule min lettelse, men behersket mig dog, så de ikke opdager, at jeg lytter med.

"Hvad med hende den mørkhårede fra England, du har hængt meget ud med.. hvad fanden er det nu, hun hedder?", siger Sebastian, så den lettende følelse forsvinder fra min krop. Min mave trækker sig sammen, for jeg har jo ikke kunne undgå at læse om Justin, og de piger han har hængt ud med. Så jeg ved godt, hvem Sebatian hentyder til. En gudesmuk brunette med den perfekte krop, som kan få alle fyre til at gå i trance over hende.

"Jayde?", stiller Justin som et spørgsmål, så små stik mærkes mod min mave.

"Præcis".

"Det var ikke noget seriøst".

"Men du har været sammen hende?".

De begynder at grine på en slesk måde, så jeg godt er klar over, at Justin har givet et tegn på et "ja". Det er helt klart ikke fedt at få at vide, men jeg ved godt, at han har været sammen med andre piger. Han er jo single og rimelig eftertragtet, så jeg vil være for naiv, hvis jeg render rundt og tror, han ikke hår i seng med nogen. Men derfor får jeg det stadig dårligt over at høre det.

"Hvad så med Hailey? I er blevet rimelig tætte på det seneste", kommenterer Ryan, så min mave trækker sig endnu mere sammen på grund af hendes navn. Hailey Baldwin. Den smukke, tynde, blondine som Justin har været klods op ad i flere måneder nu. Min erstatning - eller det er i hvert fald det, jeg føler, hun er. På deres sociale medier giver de stort udtryk for, at de er bedste venner og har et tæt bånd. Et bånd som jeg plejede at have med ham.

"Der er heller ikke noget der. Hun er lidt vild med mig, men jeg ser hende kun som en ven", svarer han. Jeg ved ikke, om jeg skal være glad for det, han siger, eller hvad jeg skal være. Den måde han får det til at lyde så ligegyldigt på, at hun er vild med ham, er ret ubehagelig. "Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke havde udnyttet det lidt".

De andre griner igen, imens jeg overhovedet ikke kan se det sjove i det. Han har lige siddet og indrømmet, at han udnytter en af sine bedste veninders følelser, og han virker nærmest stolt af det. En lille del af mig kan ikke lade være med at tænke på, om det måske også var det, han gjorde mod mig, da vi var venner. Måske havde han kendt til mine følelser for ham og virkelig leget rundt med dem med vilje for sin egen fornøjelses skyld. Bare tanken gør mig dårlig og svimmel. Jeg føler slet ikke, jeg kender ham.

Der bliver stille efterfølgende i nogle sekunder. Jeg overvejer stærkt at rejse mig og gå nu, for det jeg lige har hørt, er bestemt ikke fedt. Og hvis de fortsætter med sådan nogle samtaler, vil jeg helt ikke være tilskuer til dem mere.

Jeg skal lige til at rejse mig op, da jeg hører Sebastian stemme igen: "Hvad sker der egentlig med dig og Jas, Justin?".

Min hjertebanken bliver mere end fordoblet og min krop begynder at ryste. Jeg har lidt håbet på, at de andre ikke vil ligge mærke til den mærkelige stemning mellem Justin og jeg. Men hvem prøver jeg at narre? Det er tydeligt, at der er store spændinger i mellem os. Vi har ikke udvekslet mere end et par enkelte ord med hinanden.

"Der sker ikke noget. Vi snakker bare ikke sammen", er Justin iskolde svar og hans stemme har ændret sig fuldstændig til en lidt dybere og hård én. Han er slet ikke glad for at snakke om mig, der er nemt at mærke.

"Hvorfor ikke?", stiller Ryan undrende som et spørgsmål.

"Nogle gange finder man bare ud af, hvem man kan regne med, og hvem man ikke kan".

Hvad han helt præcis mener med det svar, er jeg slet ikke klar over. Så vidt jeg husker, har jeg ikke gjort noget mod ham, der skal få ham til at tro, at han ikke kan regne med mig. Det der skete mellem os, var vores begges skyld.

"Men savner du hende?", kommer det stille fra Josh. Selvom jeg kender svaret til spørgsmålet, bliver jeg alligevel nysgerrig for at høre ham svare på det højt foran sine bedste venner.

"Jeg er tænker aldrig på hende, så nej". Svaret kommer så hurtigt og skarpt ud, at jeg næsten kan mærke hans ord skære dybt i mit hjerte. Jeg åbner mine øjne og kigger ud gennem mine mørke solbriller. Mit blik bliver hurtigt lidt sløret på grund af tårerne, der dukker frem i mine øjne. "Hun betyder intet for mig mere", fortsætter han med den samme tone. Det er som at få den hårdeste mavepuster at høre ham sige det. Han hader mig. Den første tårer triller modvilligt ned af min kind. "Jeg har jo også Hailey nu, ikke?".

Hans sidste respektløse sætning er det, der får mig til at bryde sammen. Jeg rejser mig fra liggestolen og går med hurtige skidt ind i sommerhuset. Måske er det ikke det smarteste at lave en scene, men jeg kan bare ikke holde ud at høre mere. Mit hjerte skal ikke knuses mere af ham, end det allerede er blevet. Og jeg har heller ikke lyst til at græde foran dem derude.

"Jas!". Sebastians stemme lyder bag mig, men jeg fortsætter blot med at gå. Jeg vælger at gå ud på toilettet, hvor jeg låser mig inde for at undgå at blive konfronteret med ham. Han skal ikke opdage, hvad Justins ord om mig, har gjort ved mig.

Jeg sætter mig på det nedslåede toiletbræt og lader tårerne få frit løb. Det er så svært for mig at forstå, at han kan sige sådan nogle ord om mig. Jeg vil aldrig kunne sige en eneste dårlig ting om ham til mine venner, selvom han har behandlet mig som lort. Men det er selvfølgelig, fordi jeg er forelsket i ham, og han ikke vil have noget med mig at gøre. Jeg hader, at det skal være sådan. Det vil være meget nemmere, hvis jeg også bare er ligeglad med ham. Men det er jeg ikke.

"Jas!", lyder det igen fra Sebastian, der står bag ved døren og banker hårdt på den.

Jeg snøfter, så lavt jeg kan for ikke at afsløre min gråd. "Ja?".

"Det var virkelig ikke meningen, du skulle høre det der".

Jeg beslutter mig hurtigt for at lade som om, jeg ikke ved, hvad han snakker om. På den måde skaber jeg ikke unødvendig drama, og jeg fremstår ikke som en svag person, der er forelsket i en af sine tidligere bedste venner.

"Høre hvad?", svarer jeg derfor dumt.

"Det Justin sagde ude ved poolen, som har fået dig til at låse dig inde på toilettet".

"Jeg hørte ikke..", starter jeg og snøfter lavt. ".. hvad han sagde. Jeg skulle bare på toilettet".

"Jas..", siger han opgivende, så jeg ikke er i tvivl om, at han ikke tror på mig. Jeg forstår ham også godt, for jeg havde heller ikke selv købt den, hvis jeg var ham.

"Jeg mener det, Seb. Jeg aner ikke, hvad du snakker om". Alligevel vælger jeg at spille videre på det.

"Så du er okay?", spørger han skeptisk om.

"Jeg har det fint".

Han sukker. "Okay. Jeg går ud til de andre igen så".

"Okay".

Der bliver helt stille ude foran badeværelsesdøren, så jeg kan regne ud, han er gået. Jeg tørrer mig derfor under øjnene og rejser mig fra toilettetbrættet, så jeg kan skynde mig op til mit værelse uden at blive opdaget.

Jeg åbner døren og træder ud, men når ikke særlig langt, da jeg støder ind i en person, som viser sig at være Sebastian. Vi får kun kort øjenkontakt, fordi jeg vælger at kigge ned i jorden, så han ikke ser mine forgrædte øjne.

"Du er jo ikke okay, Jas", konstaterer han opgivende og løfter mit hoved ved at lægge sin hånd under min hage. "Du græder".

Vores øjne har øjenkontakt, og jeg bider mig selv hårdt i underlæben. Jeg hader, at han skal vide, hvad Justin kan gøre ved mine følelser, men samtidig orker jeg ikke at benægte, hvordan jeg har det, for han vil ikke tro mig, hvis jeg prøver på det nu.

"Jeg går fandme ud og henter ham!", udbryder han surt og bestemt og skal lige til at gå. Dog når jeg heldigvis at gribe fat i hans arm og stoppe ham.

"Nej, lad være. Jeg vil ikke have han.. han skal vide, jeg græder på grund af ham", siger jeg lavt og kigger ham seriøst i øjnene.

"No way, Jas. Han skylder dig en undskyldning for det der! Han mener det jo ikke en gang".

Han prøver igen at gå, men jeg skynder mig at stille mig foran ham.

"Please, Seb". Jeg lægger mine hænder mod hans skuldre og kigger ham bedende i øjnene. "Please".

I et opgivende suk lukker han øjnene og nikker efterfølgende svagt. "Okay". Han åbner sine øjne, så de møder mine igen. "Jeg ved ikke, hvad der sker mellem jer, men I må fandme snakke ud om det. Det er tydeligt, at I begge savner hinanden".

Jeg ryster svagt på hovedet, for jeg ved ikke lige, hvor han har den idé fra. Jeg savner Justin helt vildt, men Justin savner ikke mig. Det bør stå klart for alle efter det, han lige har sagt ude ved poolen. Han kan ikke være mere ligeglad med mig.

En tårer triller ned af min kind, men Sebastian fjerner den hurtigt med sin tommelfinger. "Lad vær med at græde over ham. Han opfører sig, som en idiot lige nu, men han skal nok komme til fornuft".

Efter sine ord fører han sine arme rundt om mig, så jeg gør det samme om ham. I sådan nogle situationer her, er jeg så enormt taknemlig for at have en ven som Sebastian. Han vil mig altid det bedste, og har altid været der, hver gang jeg har brug for én at snakke med - og det er naturligvis gengældt fra min side af.

Lige nu er der bare ikke andet at gøre, end at håbe på at han har ret i, at Justin kommer til fornuft og vil snakke med mig. Men chancerne for at det sker, er rimelig minimale.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...