The One That Got Away ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2016
  • Opdateret: 14 apr. 2017
  • Status: Igang
Hver sommer lejer de to bedste venner, Jasmine og Justin, et sommerhus på Hawaii sammen med fem af deres tætteste venner. Sommeren 2014 ændrede alt mellem de to, og nu et år efter er ingenting, som det plejer at være mellem dem.

(Justin er kendt)

200Likes
563Kommentarer
184520Visninger
AA

25. 22

 

22

• Justins synsvinkel

Flashback

tirsdag d. 12. august, 2014

"Justin, vi kan ikke ligge herinde hele dagen", smågrinede Jasmine, imens jeg lå halvt indenover hende og kyssede små kys på hendes hals. Vi havde ligget et par timer herinde på mit værelse og bare slappet af i hinandens selskab, og det var noget, jeg havde nydt meget.

Jeg kyssede hende videre op ad halsen og nød samtidig de små nydende lyde, der kom ud af hendes mund. "Hvorfor ikke?", mumlede jeg spørgende mod hendes hud og fortsatte mine kys.

Hun fnes svagt over mit svar og kørte langsomt en af sine hænder igennem mit hår. "Fordi solen skinner, og jeg tror, de andre undrer sig lidt over, vi ikke er udenfor sammen med dem".

"Fuck det". Jeg placerede grådigt mine læber på hendes og tog hende ind i intenst tungekys, hun heldigvis gengældte.

Selvom jeg godt kunne se hendes pointe med at gå udenfor, gav det mig ikke lyst til at rejse mig fra sengen. Jeg havde ærligt meget hellere lyst til at være her alene med hende end ude med de andre. Det eneste jeg havde behov for i dag, var at være sammen med hende og give hende min fulde opmærksomhed for at rode bod på det, der skete i går. Jeg havde stadig enormt dårlig samvittighed over min opførsel på natklubben. Specielt fordi jeg vidste, at jeg havde gjort hende så ked af det, at hun havde grædt på grund af mig. Det var det værste, ved det hele. Bare tanken gav mig et hårdt stød i maven.

Derfor havde jeg gjort alt i dag for at vise hende, hvor meget jeg havde fortrudt det. Jeg havde nusset ekstra godt om hende og vores hud havde stort set ikke været fjernet fra hinanden - faktisk kun da vi spiste morgenmad med de andre. Og der var det egentlig ikke fordi, jeg ikke havde lyst til at røre ved hende, for jeg havde skam givet det et par forsøg. Men hver gang jeg havde lagt min hånd på hendes lår eller andet, så fjernede hun den med det samme og kiggede panisk rundt på de andre. Jeg forstod stadig ikke helt hvorfor, hun gjorde det.

Det var jo egentlig også det, der startede konflikten mellem os i går. Jeg følte, hun var flov over mig, siden hun ikke ville holde mig i hånden eller kysse mig foran andre. Og den følelse måtte jeg indrømme stadig var lidt i min krop, selvom hun havde sagt, hun ikke var. Men hvis ikke hun var flov over mig, hvad var problemet så med at vise det, vi havde for andre? Jeg havde i hvert fald intet problem med det. Det ville faktisk gøre mig lettet, hvis vi ikke skulle gå og holde det "hemmelig", hvilket jeg fornemmede, hun konstant prøvede på.

Hun forvirrede mig og sendte mig vildt mange forskellige signaler. Jeg ville hende, det kunne hun umuligt være i tvivl om. Jeg følte selv, jeg havde vist hende mange gange, hvordan jeg havde det med hende, hvorimod jeg syntes, det var sværere at tyde hende og hendes følelser. Det var mega frusterende.

Hendes mobil vibrerede henne fra mit natbord, så hun stoppede vores ophedede kys og lænede sig derhen for at få fat i den. Da hun lænede sig tilbage igen, kyssede jeg blidt hendes hage og derefter skulder.

"Hvem skriver?", spurgte jeg roligt om og kiggede op på hende. Hun svarede mig dog ikke, men fortsatte med at læse koncentreret på skærmen. Det gav mig en dårlig følelse i kroppen ikke at vide, hvem det var. Måske var det en anden fyr? Ham hun tog med hjem og også snakkede med i går på klubben måske? Tanken gav mig surt opstød. "Er det ham taberen du var sammen med i sidste uge?".

Selvom jeg havde en ubehagelig følelse i kroppen, gjorde jeg alt for at virke så rolig som muligt. Jeg førte mine ene hånd hen til hendes lår, der var længst væk fra mig og lod den hvile der. Min handling samt spørgsmål fik hende til at skabe øjenkontakt med mig, og et udfordrende smil dukkede frem på hendes læber.

"Er du jaloux?". Hendes spørgsmål virkede ikke til at være særlig seriøst, som om hun bare spurgte for sjovt og ikke forventede et svar. Derfor mistede hun rimelig hurtigt sit smil, da jeg fortsat kiggede på hende uden at trække en mine.

"Selvfølgelig er jeg det", svarede jeg, og det så ud til at komme bag på hende. Hvorfor forstod jeg overhovedet ikke. Jeg kiggede hende i øjnene i nogle sekunder, og prøvede at forstå meningen med hendes rimelig forvirrede blik. "Ligesom du var jaloux på hende pigen, jeg snakkede med i går".

Det var egentlig ikke, fordi jeg var sikker i min sidste påstand. Jeg sagde det udelukkende for at se, hvordan hun reagerede på det. Og heldigvis benægtede hun det ikke. I stedet bed hun sig i underlæben og smilede på en flov måde, og jeg anede ikke, hvordan jeg skulle forstå det. Lige nu ville jeg seriøst gøre alt for vide, hvad hun tænkte. Hun var så svær for mig at læse, og jeg var ved at blive vanvittig af det.

"God, du forvirrer mig", erkendte jeg sukkende og lod mit hoved falde mod hendes skulder for en kort stud, hvorefter jeg så hende i øjnene igen. Hendes blik havde nu ændret sig til et undrende ét, som om hun ikke forstod, hvad jeg mente med det. "Nogengange ville jeg ønske, jeg kunne læse dine tanker"

Hun rynkede sine bryn sammen. "Mine tanker om hvad?"

"Alt. Os. Mig", svarede jeg hurtigt og trak vejret dybt ind og ud gennem næsen. "Hvordan har du det med mig?".

Jeg valgte at smide bomben og spørge hende direkte nu, så jeg kunne stoppe med at gå rundt og spekulere på det. Hendes handlinger forvirrede mig for meget. Og hvis hun så ikke gengældte mine følelser, så måtte vi tage den derfra. Jeg ville bare gerne have svar.

Hun sank nervøst en stor klump i sin hals og så ikke ud til at være glad for at svare på det spørgsmål. Det tog jeg langt fra som et godt tegn.

"Hvordan har du det med mig?". I stedet for at svare på mit spørgsmål sendte hun det tilbage til mig, og ærligt vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle tolke det. Måske havde hun brug for at få bekræftet mine følelser først, før hun turde afsløre sine for mig? Eller måske var det en måde at komme uden om at svare på spørgsmålet for ikke at såre mig?

Lige meget hvad følte jeg, at jeg blev nødt til at svare. Problemet var bare, at jeg ikke vidste, hvor ærlig jeg skulle være omkring det. Hvis jeg nu fortalte hende, at jeg var forelsket i hende, og hun så ikke havde det på samme måde, så var det mig selv det gik ud over i sidste ende. Og ikke mindst vores venskab. Det ville aldrig blive det samme, hvis hun var fuldt ud bevidst om, hvor stærke mine følelser var for hende, og hun slet ikke havde nogle, der nærmede sig det samme for mig. Og var der noget, jeg ikke kunne miste, så var det hende. Hvis jeg gjorde det, mistede jeg med garanti også mig selv. Hun var den eneste, der holdte mig oppe.

Derfor besluttede jeg mig for at være ærlig men i en lidt mildere udgave. Så hvis jeg blev afvist, så ville det ikke virke så slemt, så hvis jeg smed "jeg elsker dig" - bomben. Det kunne for alvor ende med at skræmme hende væk.

Jeg sørgede for at kigge hende dybt i øjnene, så hun ikke kunne være i tvivl om, at jeg mente det - hvilket jeg heller ikke regnede med, hun ville være.

"Jeg er helt vildt glad for dig. Sådan virkelig glad". Min stemme dirrede lidt, men det var udelukkende på grund af frygten for at få mit hjerte knust. For det var der ingen tvivl om, at jeg ville, hvis ikke hun følte det samme. Men det var en pris, jeg måtte tage.

Et stort smil kom frem på hendes læber, og allerede der følte jeg en lettelse i min krop. "Jeg er også virkelig glad for dig", sagde hun lavt, så jeg ikke kunne holde mit smil tilbage. Jeg kunne ikke sætte ord på, hvor godt det var at høre hende sige det. Det gjorde mig helt afslappet i kroppen, og jeg havde pludselig en fornemmelse af, at jeg kunne klare alt. Hun havde følelser for mig.

Hun førte sin ene hånd hen til mit hår og kørte hendes fingre langsomt frem og tilbage igennem det, og det komplimenterede selvfølgelig den dejlige følelse, jeg havde i kroppen. Jeg rykkede mit ansigt helt tæt på hendes og lagde mine læber mod hendes ene mundvig hurtigt men blidt, imens min hånd langsomt kørte op af hendes lår. Hun reagerede ved at gispe og lave et lille ryk, hvilket jeg var fuldt ud tilfreds med. Det betød, at jeg gjorde et eller andet godt ved hende.

Med min frie hånd, greb jeg fat om hendes mobil, hun havde i sin anden hånd, og så smed jeg den et tilfældigt sted i sengen. Hun så ikke ud til at have noget i mod det, for allerede sekunder efter lagde hun hånden i mit hår og pressede mit hoved ned til hendes, så vores læber mødtes i endnu et kys. Der var ikke noget vildt over mådes vores læber kørte mod hinandens, men det føltes stadig ubeskrivelig godt. Det var længe siden, jeg havde følt mig så glad.

Jeg trak mig ud af kysset og gav i stedet hendes hals et par enkelte kys. Min hånd kærtegnede stadig hendes lår, og jeg nød den måde vores krop havde kontakt på. Hendes hud var så varm og dejlig at røre ved, og det gjorde ting ved mig, jeg aldrig havde oplevet før.

Med et tændt bid i underlæben lod jeg mit blik vandre ned af hendes krop, der var iført en af mine lange sorte t-shirt. "Har jeg fortalt dig, hvor dejlig du ser ud i mit tøj?", spurgte jeg om, samtidig med jeg kørte min hånd fra hendes lår og op til hendes hofte.

Hun rystede på hovedet og bed sig frækt i underlæben, og det fik hurtigt min tanker til at løbe af sted med mig. Hun havde ingen idé om, hvad hun kunne gøre ved mig bare ved at kigge sådan på mig.

Ivrigt placerede jeg mine mund på hendes hals og lod mine læber og min tunge smage på hendes hud.

"Justin", hviskede hun stønnende, og det gjorde mig bare endnu mere opstemt. Jeg førte mine kys op til hendes bløde læber, og hun kyssede med mig. Selvom vi allerede havde været sammen to gange i dag, kunne jeg mærke, at min krop langt fra havde fået nok af hende. Den mindste lille handling hun gjorde, kunne få mig helt oppe og ringe. Det både skræmte mig og fascinerede mig på samme tid.

Jeg førte min ene arm rundt om hendes talje og rullede os rundt, så det nu var mig, der lå nederst med hende oven på mig. Hun satte hurtigt sine ben på hver side af mine, så hendes underliv var lige på mit. Og da vi ikke havde særlig meget lag tøj mellem os - kun mine shorts og hendes trusser - så var jeg sikker på, hun udmærkede godt kunne mærke, hvad hun havde gjort ved mig allerede.

Hun trak sig fra min læber og rettede sin ryg op, så hun nu sad oven på mig.

"Vi burde virkelig gå ud til de andre", hviskede hun med en tung vejrtrækning, så der ingen tvivl var om, at hun var blevet påvirket af min berøring. Jeg var vild med den måde hendes krop reagerede på, når jeg rørte hende, og det var nok også noget af det, der var med til at gøre mig så hurtigt tændt på hende.

Jeg rystede på hovedet og greb fat i hendes hænder, hvor jeg flettede mine fingre ind mellem hendes. Derefter trak jeg hende ned til mig, så hendes ansigt endte med at være lige over mit. Her slap jeg hendes hænder, og lagde min arme om hendes krop, så hun var låst fast hos mig. Hun skulle ikke gå nogle vegne. Stod det til mig skulle vi ligge her hele dagen, hele natten og morgendagen med. Hun var den eneste, jeg ville være sammen med.

"Vi skal blive lige her". Jeg løftede mit hoved fra sengen og lænede mig op til hende, så vi kyssede hinanden igen.

"Okay", mumlede hun mod mine læber og blev helt afslappet i kroppen. Hendes hænder fandt hurtigt mit hår og mine hænder røg ned på hendes røv, som jeg greb godt fat i. Hendes mund åbnede sig i et støn, og det så jeg som min mulighed for at føre min tunge ind i min mund. Sådan lå vi i noget tid, helt opslugte af hinanden og intet andet.

Et par bank lød pludselig ovre fra døren, men det fik hverken hende eller mig til at stoppe det, vi var i gang med.

"Justin?".

Jasmines krop, som ellers havde været så afslappet, blev helt stiv på grund af stemmen, der lød bag døren til mit værelse. Jeg rynkede mine bryn i forvirring over at høre hendes stemme. Selena. Jeg havde udtrykkeligt bedt hende om at holde sig væk fra mig, så jeg kunne ikke se meningen med, hun var her.

Med lynets hastighed satte Jasmine sig op og kiggede med opspilede øjne ned på mig, som om hun var ved at gå i panik. Jeg forstod ikke rigtig hendes reaktion.

Det bankede igen. "Justin?".

Jasmine mumlede et lavt "fuck", hvorefter hun kiggede panisk rundt i lokalet. Derefter rejste hun sig fra mig og småløb lydløst hen til et af skabene i lokalet. Inden jeg nåede at spørge hende, hvad hun havde gang i, havde hun stillet sig ind i skabet og lukket døren efter sig. Hvad skete der lige der?

Bankene på døren blev hårdere, så jeg så ingen anden udvej for at gå hen at åbne den. Det virkede ikke som om, hun havde tænkt sig at stoppe før i hvert fald.

Jeg åbnede og ganske rigtigt stod Selena foran mig. "Hvorfor har du låst døren?", var det første hun spurgte mig om, før hun igen forbi mig og dermed trådte ind på værelset.

"Jeg sov", løj jeg og lukkede døren, og vendte mig om og så, hun havde sat sig på sengen. Jeg havde mest lys til at fortælle hende sandheden om Jasmine og jeg, men siden Jasmine havde gemt sig i skabet, virkede det ikke som om, hun ville have det. Igen ville hun ikke vise folk, hvad der var mellem os, og det frustrede mig helt vildt. Det var noget, jeg måtte tage en snak med hende om senere, for det gik mig meget på.

"Hvad laver du her?". Mit spørgsmål kom ud ret spydigt, men for at være ærlig var Selena den sidste person, jeg ønskede at se.

"Du vil ligesom ikke snakke med mig over telefonen, så et eller andet skulle jeg gøre for at komme i kontakt med dig", svarede hun og klappede på sengen ved sin side, som et tegn på jeg skulle sætte mig. Så det gjorde jeg sukkende.

"Hvad vil du?".

Hun tog min hånd, men jeg rystede den hurtig fri fra hendes greb igen. Jeg havde ikke lyst til at røre hende, for alt ved hende irriterede mig. "Jeg har brug for dig, Jay".

Jeg udbrød en "tss"-lyd efterfulgt af et kort falskt grin. Den sætning kendte jeg alt for godt, og jeg var så træt af at høre den. Det eneste, hun havde brug for, var at få opmærksomhed fra medierne, så det gavnede hendes karriere. Det havde intet med mig at gøre. Sådan havde det ikke været længe. Hun stoppede med at elske mig for lang tid siden, og jeg var langsomt også stoppet med at elske hende, da det gik op for mig, at det vi havde sammen ikke var kærlighed længere men nærmere et job.

Det havde været hårdt for mig at komme igennem, og jeg havde gjort nogle fucked up ting på grund af det, men jeg havde det meget bedre nu. Specielt på grund af en pige, der lige nu stod inde i et skab, fordi hun ikke ville indrømme for andre, hvad der egentlig foregik. Ironisk når jeg tænkte over det.

"Det der har vi snakket om. Jeg gider ikke mere", svarede jeg bestemt.

"Fordi du tror, jeg vil have dig tilbage af de helt forkerte grunde. Og sådan er det ikke".

Løgn. Jeg vidste det var løgn. Jeg var kun få sekunder fra at starte et skænderi med hende, men nåede at stoppe mig selv, da jeg tænkte på Jasmine. Hun skulle ikke overvære den her diskussion, for jeg var sikker på at bølgerne vil gå højt. Det gjorde det stort set altid, når Selena og jeg skændtes.

Jeg sukkede og trak derefter vejret dybt ind og ud. "Kan jeg ikke lige få lov til at vågne ordentligt, før vi tager den her samtale? Jeg er svedig og har brug for et bad".

Det var den eneste undskyldning, jeg lige kunne komme på, så det var det, jeg sagde højt.

"Jo", svarede hun med et lille smil og placerede derefter et kys på min kind. Det gav mig et dårligt sug i maven, men jeg orkede ikke at pointere over for hende, at det var forkert gjort af hende. Den tog jeg med hende, når vi var alene. "Jeg går ned til de andre og venter på dig".

Hun rejste sig fra sengen og gik ud af mit værelse. Fuldstændig forvirret tog jeg mig til hoved og bøjede det forover. Den her dag havde virkelig taget en underlig drejning, som jeg langt fra var glad for.

Et par sekunder efter Selena var gået, kom Jasmine stille ud fra skabet og gik hen og stillede sig foran mig. Jeg kiggede op på hende, men jeg kunne ikke læse hendes blik. Der var noget anderledes over det, men jeg vidste ikke, hvad det betød.

"Så Selena er her", afbrød hun stilheden med, og jeg nikkede i et suk.

Jeg rejste mig fra sengen, så jeg stod lige foran hende. "Jeg er ked af, at du...". Det der skulle have været en form for undskyldning over, at hun havde overværet Selenas og min korte samtale, blev afbrudt af hende stort set med det samme.

"Du behøver ikke sige noget, Justin. Jeg forstår det godt", sagde hun seriøst og kiggede ned i gulvet. Hvad hun præcis mente med det, kunne jeg ikke helt finde ud af, så jeg tog mig selv i at kigge forvirret på hende. "Vi to, vi er bare venner. Det er helt fint".

Det føltes som det hårdeste slag i maven, da ordet "venner" blev nævnt. Så hun os kun som venner? Hvad blev der af, at hun var virkelig glad for mig? Mente hun ikke det? Eller havde vi to vidt forskellige opfattelser af, hvad "glad for" betød?

En masse spørgsmål dukkede op i mit hoved, og jeg fik det dårligt over dem alle.

Jeg sank chokeret en klump i min hals. "Venner?". Min stemme rystede, fordi jeg var så overrasket og forvirret over hendes ord.

"Ja", svarede hun timelig kortfattet og stille, og hendes ord føltes som en kniv mod mit hjerte. Det gjorde ondt. Mere ondt end jeg lige havde forventet. Jeg havde lyst til at spørge hende, om det der var sket mellem os her i sommerhuset, udelukkende havde været end leg for hende. Men jeg var på renden til at få tårer i øjnene, og jeg ville ikke have hun skulle se, hvor meget hun havde såret mig, så jeg droppede det.

"Okay", sagde jeg lidt køligt og forsøgte at virke så upåvirket som muligt. "Fint. Jeg skal i bad så...".

Mere behøvede jeg ikke at sige, før hun nikkede forstående med et mærkeligt smil. Hun gik derefter ud fra mit værelse, så jeg var efterladt alene, og smerten i min krop blev tydeligere. Jeg følte mig trådt på. Jeg kunne slet ikke forstå, hvad der lige var sket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...