The One That Got Away ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2016
  • Opdateret: 14 nov. 2016
  • Status: Igang
Hver sommer lejer de to bedste venner, Jasmine og Justin, et sommerhus på Hawaii sammen med fem af deres tætteste venner. Sommeren 2014 ændrede alt mellem de to, og nu et år efter er ingenting, som det plejer at være mellem dem. (Justin er kendt)

173Likes
421Kommentarer
85067Visninger
AA

13. 11

 

11

• Jasmines synsvinkel

Flashback

lørdag d. 9. august, 2014

Varmen ramte mine bare fødder, da jeg trådte ud på de brændvarme fliser, der var foran poolen. Derfor luntede jeg hen til poolen og satte mig hurtigt ned ved poolkanten så mine lægge kom under det halvkølige vand. Det var virkelig varmt i dag, så det var egentlig ret rart, at vandet var en smule koldt.

Alle de andre var allerede nede i poolen. Pigerne lå afslappet på nogle badedyr og solede sig, imens drengene svømmede rundt og havde gang i en eller anden form for boldspil. Sjovt så det i hvert fald ud, som jeg sad her og betragtede dem med et lille smil gemt i min mundvig. Mit blik var selvfølgelig mest på Justin, for selvom det, der skete i går, virkelig satte et hav af tanker igang i mit hoved, så kunne jeg ikke komme uden om, at jeg var faldet endnu dybere for ham. Det kys havde været så intenst og helt igennem perfekt.

Men jeg havde faktisk hele dagen i dag prøvet at undgå ham, så godt som jeg nu kunne. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle opføre mig normalt i hans selskab efter kysset, for det havde ikke ligefrem været et uskyldigt ét af slagsen.

Justin, derimod, opførte sig naturligvis, som om at intet var sket, og havde flere gange i løbet af dagen prøvet at røre ved mig og drille mig, som han jo plejede at gøre. Det var en naturlig ting mellem os, men det føltes anderledes for mig end det plejede. Så hver gang, han nærmede mig, fandt jeg på en åndssvag undskyldning for at slippe væk fra ham, for jeg kunne simpelthen ikke lade som ingenting. Hans berøring havde pludselig en helt anden og mere voldsom effekt på mig end førhen, og det havde jeg irriterende nok for svært ved at skjule. Desuden var det også mærkeligt at lade som ingenting. Det ville bare forvirre mig mere, end jeg i forvejen var, og det var jeg ikke interesseret i.

Midt i mine tanker om Justin opdagede jeg, at hans blik havde kontakt med mit. Det fik straks en panisk følelse frem i mig, så jeg med det samme kiggede flovt ned i vandet. Jeg håbede virkelig ikke, han havde kigget på mig længe og dermed lagt mærke til min stirren på ham. Det ville være så enormt akavet. Hvor lang tid havde jeg overhovedet siddet og stirret på ham?

Jeg mærkede, at et småt vandfald blev skyllet op over mine lår, så jeg i et forskrækket sæt kiggede op fra vandet og så, at Justin stod næsten lige foran mig. Han smilede skævt til mig, og jeg prøvede virkelig at sende et troværdigt smil tilbage men mislykkedes uheldigvis. Jeg kunne sagtens selv fornemme, hvor falskt og utilpas det så ud.

"Kommer du ikke ned?", spurgte han mig roligt om og kørte efterfølgende en hånd igennem sit gyldenbrune, våde hår, på en måde der var tiltrækkende. I et øjeblik tog jeg mig selv i at køre mit blik videre ned mod hans veltrænede overkrop, som så så utrolig godt ud her i sollyset. "Jas?", stillede han undrende som et spørgsmål, så jeg jeg straks så væk fra hans overkrop.

I et nervøst underlæbebid kiggede jeg hen på de andre drenge, der stadig spillede med bolden. "Jo, jeg kommer ned lige om lidt. Bare smut hen til de andre", svarede jeg og lød måske en anelse fjern, men det var udelukkende, fordi hans tilstedeværelse gjorde mig vildt nervøs. Og jeg håbede inderligt ikke, han havde lagt mærke til min stirren på hans alt for perfekte krop.

Da jeg følte, jeg havde mod nok til at se på ham igen, vendte jeg blikket ned på ham, men blev overrasket, da jeg så hans stod meget tættere på mig end før. Hans krop rørte næsten mine ben, og det fik mig til at synke en stor klump i min hals. Igen bed jeg mig i underlæben og bemærkede samtidig, at jeg begyndte at hive efter vejret, kun fordi han var så tæt på mig.

"Prøver du at undgå mig?", spurgte han mig seriøst om med et løftet øjenbryn og med sammenklemte øjne, som om han prøvede på at læse mit ansigt. Hans spørgsmål gjorde mig usikker, specielt fordi jeg lidt havde håbet, han ikke havde lagt mærke til det. Men det havde han åbenbart, og det satte mig i en underlig situation, for jeg havde ikke lyst til at indrømme det over for ham. Det ville bare resultere i, at jeg skulle forklare ham hvorfor, og det kunne jeg ikke.

Jeg rømmede mig en smule akavet og blev hurtigt enig med mig selv om at spille dum over for ham. Det var helt klart den bedste løsning. Derfor rynkede jeg mine bryn sammen og kiggede mærkeligt på ham, så han forhåbentlig fik en idé om, at jeg fandt hans spørgsmål underligt.

"Nej?", svarede jeg med en akavet stemme, der på ingen måde skjulte, at det var en løgn, jeg fyrede af. Jeg havde seriøst lyst til at slå mig selv over hvor utroværdigt det lød. Han ville helt sikkert gennemskue det med det samme. Hvorfor skulle jeg også være så elendig til at lyve under pres?

Han udstødte et mærkelig grin, imens at han kiggede på mig. "Du er så dårlig til at lyve", konstaterede han, i sin grin, hvilket fik mig til at lukke øjnene, fordi jeg var så flov over, hvor pinlig den her situation var. "Er det på grund af det der skete mellem os i går?".

Et par varme hænder kom i kontakt med mine nøgne lår og af ren refleks, lagde jeg mine egne hænder oven på dem og fjernede dem fra mig. Bare den berøring fra ham havde sat noget upassende i gang inden i mig, og det skulle stoppes så hurtigt som muligt.

Jeg åbnede øjnene og kiggede opgivende ind i hans øjne, der mildt sagt så forvirret ud. "Hvad sker der, Jas?".

Nervøst sank jeg endnu en klump i min hals over hans spørgsmål, for jeg kunne ikke forklare ham, hvad problemet var. Ikke uden han ville finde ud af, hvordan jeg i virkeligheden havde det med ham, og det skulle han ligesom ikke vide.

Der kom derfor ingen ord ud af min mund, og det gjorde stemningen mellem os mærkeligere. Og det blev kun værre, da han valgte at sprede mine ben lidt væk fra hinanden og stille sig i mellem dem. Ud af det blå kyssede han mit ene lår, og det fik mit hjerte til at galopere afsted.

"Justin!", udbrød jeg i panik, hvorefter jeg kiggede rundt på de andre, der heldigvis ikke gav Justin og jeg noget opmærksomhed. Jeg kiggede efterfølgende ned på Justin, som så op på mig med et uskyldigt blik i sine øjne, som om han ikke lige helt random havde kysset mit lår. Altså hvad havde han gang i?

Som om det var helt normalt placerede han et kys på mit andet lår, så jeg spærrede øjnene fuldstændig op."Hvad er det, du laver!?", hviskede jeg vrissende som et spørgsmål, for det her var virkelig at gå flere meter over stregen. Det satte alt for mange ting igang inden i mig, og det var jeg sikker på, han var klar over.

Istedet for at svare mig kyssede han mit andet lår igen, hvorefter han gav mig et flabet smil. Jeg greb fat i hans hår med begge mine hænder og prøvede at rykke hans hoved bagud, men det havde jeg ikke så meget succes med. Han blev blot ved med at kysse mine lår skiftevis og hver gang kom kyssene længere op

"Justin! Stop!", udbrød jeg pleasende i håb om, at det ville få ham til at stoppe. Jeg havde ikke lyst til at blive endnu mere tændt på idéen om at være sammen med ham, og jeg havde selvfølgelig heller ikke lyst til, at de andre skulle se det.

"Har du så tænkt dig at fortælle mig, hvorfor du har opført dig så underligt hele dagen?". Han havde et flabet smil på læben, imens han kiggede på mig og stillede dét spørgsmål.

Da jeg efter et par sekunder stadig ikke havde svaret ham, fortsatte han med sine kys, hvilket resulterede i, at han endte med at komme næsten helt hen til min bikini kant. Min hjertebanken var nu så voldsom, at jeg næsten var bange for, at det ville springe ud af mit bryst.

"Stop!", forsøgte jeg igen i panik og hev endnu mere i hans hår. Men selvfølgelig hjalp det stadig ikke.

Hans læber ramte pludselig kanten af min bikiniunderdel og det fik mig til at indse, at han helt seriøst ikke havde tænkt sig at stoppe. Jeg maste hurtigt min ene hånd ind foran hans mund, så han ikke kunne blive ved. Jeg trykkede godt mod hans ansigt, imens jeg stadig hev i hans hår, og selvom han virkelig gjorde modstand, lykkedes det mig at få hans hoved længere bagud.

Han begyndte at grine, så det sendte vibrationer mod min hånd. Men helt ærligt kunne jeg ikke se så meget sjovt i den her situation. Han pinte mig vildt meget og var tæt på at afsløre over for de andre, at vi havde lavet noget, der var over vennestadiet. Og de kendte Selena, og skulle derfor ikke være vidne til det. Desuden skulle jeg heller ikke lave mere med ham for det kunne min samvittighed slet ikke holde til.

Jeg mærkede fra det ene øjeblik til det andet, at hans arme var om min talje, og få sekunder efter var hele min krop under poolens vand. Hans arme slap mig ikke på noget tidspunkt, og da vi fik hovederne over vandet, begyndte han bare at grine flabet. Og af en eller anden grund smittede det af på mig, selvom jeg ikke syntes, det var specielt sjovt.

"Du er så pisse irriterende", råbte jeg og stødte mine håndflader mod hans skuldre for at prøve at skubbe mig selv væk. Men lykkedes det mig? Ikke rigtig, for Justin holdt for stramt om min krop til at det kunne lade sig gøre. "Giv slip".

Jeg begyndte at sprælle med mine ben og vride mig fra side til side, men det hjalp ikke. Han blev blot ved, imens han grinede helt ustyrligt. Der var ingen tvivl om, at han elskede at gøre det her, men det var også så typisk ham.

"Du kan lige så godt opgive".

Mit blik mødte hans, idet han sagde de ord. I et dybt suk gjorde jeg som han sagde, så jeg endte med at være helt afslappet mod hans krop.

"Behøver du absolut altid at være sådan der?", spurgte jeg ham om og prøvede at virke seriøs, selvom det ikke lykkedes specielt godt. Hans irriterende skæve smil, som jeg fandt så irriterende charmerende, fik irriterende nok mig til at smile også.

"Endelig et ordentligt smil". Han slap sit greb om mig, og det så jeg som min mulighed for at komme væk fra ham. Jeg svømmede hurtigt hen mod de andre, der stadig spillede bold. Pigerne var også med nu.

Jeg blev dog stoppet på min vej derhen, da jeg atter mærkede et par arme om min talje, denne gang bagfra. Gav han seriøst ikke snart op med det der? Kunne han ikke selv regne ud, at jeg havde svært ved at være i nærheden af ham?

"Hvorfor prøver du at undgå mig?". Hans hviskende stemme lød en smule frustreret, og jeg forstod ham selvfølgelig godt. Det var ikke helt fair over for ham, at jeg opførte mig sådan, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til ham.

Han stillede sig helt op ad mig, så jeg følte, at alt luft forsvandt ud af min krop. Mine hænder greb fat om hans håndled og fjernede hans arme fra mig.

Jeg hørte et dybt suk fra ham og to sekunder efter, stod han foran mig. "Hvorfor må jeg ikke røre ved dig?".

Det føltes pludselig umuligt for mig at komme udenom at give ham en grund. Han gav tydeligvis ikke op, og hvis jeg kendte ham ret, ville han plage mig hele ferien med det, til jeg havde svaret ham.

Derfor sagde jeg bare det første, der faldt mig ind. "Du har været Selena utro". Selvom det langt fra var hele grunden, så var det en del af den. Og oprigtigttalt havde jeg det skidt med, at jeg havde udvekslet to kys med ham - også selvom de begge havde været fantastiske.

"Selvfølgelig har jeg ikke det", var hans smågrinende svar, hvilket fik mig til at kigge fuldstændig forvirret på ham. Havde han helt seriøst tænkt sig at benægte, at han havde kysset mig? For hvis det var tilfældet var han fandme for langt ude. Så spillede han uden tvivl på mine følelser, og det gjorde mig enormt vred.

"Du har kysset mig..". Mit svar kom ud af min mund før jeg nåede at tænke over det. Men det gjorde mig ikke noget, for han skulle ikke lege rundt med mig på den måde. ".. to gange, Justin!".

Han sukkede dybt og svømmede fremad, hvilket fik mig til at svømme bagud. Det var så frastødende, det han havde gang i lige nu, og jeg havde ikke lyst til at være en del af det. Og han skulle slet ikke røre mig eller komme tæt på mig.

"Selena og jeg er ikke sammen mere, Jas", svarede han lavt og hans svar gjorde mig mildt sagt chokeret. Siden hvornår var de ikke sammen længere? Det måtte være en joke.

"Hvad!?", spurgte jeg måbende om og lignede nok det mest forvirrede menneske på jorden.

"Jeg stoppede det i tirsdags, der da jeg var i byen med jer".

I takt med han færdiggjorde sin sætning, mærkede jeg min ryg ramme ind i noget hårdt, som viste sig at være poolkanten. Helt paf stirrede jeg ind i hans brune øjne, der så ud til at fortælle mig sandheden. Havde han virkelig droppet hende igennem et opkald?

"Slog du op med hende over telefonen?", spurgte jeg chokeret om for det lignede bestemt ikke ham. Jeg håbede, jeg havde hørt forkert, for det var da en af de ledeste måder at stoppe et forhold på. Men da han valgte at nikke på en knapt så stolt måde, røg der en tung sten fra mit hjerte. "Fuck du er en idiot", røg det målløst ud af mig, så jeg endnu en gang tog ham i at sukke opgivende.

Han nikkede et par gange. "Det ved jeg godt".

Efterfølgende satte han sine hænder på hver side af mig mod poolens kant, og rykkede sig helt op af min krop, så jeg ikke kunne komme nogle steder. Imens kiggede han mig seriøst i øjnene, og jeg kunne sagtens fornemme på ham, at han ikke var glad for, at han havde gjort det sådan. Alligevel så det ikke ud til, at han tog det så tungt, at de ikke var sammen længere. Men det viste måske også bare manglen på seriøsiteten i det.

Nu havde jeg kendt Justin igennem hele hans forhold med Selena, og jeg vidste, at det langt fra var første gang, de slog op. Faktisk skete det lidt for ofte, så måske var det her bare endnu én af de gange. De fandt sikkert sammen igen, og det vidste Justin også selv inderst inde, så han så det ikke, som en alt for hård ting at droppe hende på den måde. Det ville ikke undre mig, hvis det stod sådan til i hvert fald.

Men hvis det var tilfældet, var jeg så bare hans midlertidige erstatning? Eller hvad var jeg?

"Forhelvede, Justin, det kan du da ikke!". Jeg slog ham svagt på skulderen for at vise ham, hvor åndssvag han var. Af det valgte han blot at udstøde et svagt grin, men jeg kunne overhovedet ikke se det sjove i det.

"Jeg ved det godt", sagde han smågrinende, og hans flabethed fik mig til at himle med øjnene. Han lød pludselig så ligeglad og slet ikke, som om han mente det, han sagde.

"Du forstår slet ikke alvoren i det, Justin. Sådan noget gør man bare ikke!", udbrød jeg irriteret. Han rystede på hovedet, og hans grin var nu blevet til et smørret smil, han prøvede at smitte af på mig. Men det lykkedes mig at kæmpe imod, selvom det var svært. "Du er så barnlig".

Han valgte at bide sig i underlæben på en måde, jeg fandt forførende og tiltrækkende. Derefter fugtede han sine læber med sin tunge og rykkede sit ansigt lidt tættere på mit, så hans næsetip strejfede min.

"Og du er sød, når du prøver at være sur", hviskede han med en hæs stemmen, som gjorde mig helt blød og nervøs inden i. Han lænede sig derefter ned mod min hals og placerede et kys der. Og hvorfor jeg ikke stoppede ham, undrede også mig selv. Jeg kunne bare ikke i det her øjeblik, selvom jeg ville. Min svaghed for ham var åbenbart for stor.

Et meget lavt støn forlod min mund, da hans kys fortsatte op ad min hals. Hvad gjorde han lige ved mig? For et par sekunder siden var jeg sikker på, jeg ikke ville have ham i nærheden af mig, og nu var der intet jeg hellere ville have.

"Jeg kunne aldrig finde på at kysse dig, hvis jeg stadig var sammen med hende. Det ville jeg ikke kunne gøre i mod dig, Jas", hviskede han, da han nåede op til mit øre, og jeg måtte indrømme, jeg blev ret overrasket. Det, som til at starte med lød som en kæreste, der aldrig kunne finde på at være utro, ændrede sig på ét sekund til at være noget helt andet. Det var ikke Selena, han ikke kunne gøre det imod. Det var mig. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forstå det, men et eller andet sted betød det vel, at han ikke kunne få sig selv til at såre mig. Eller hvad?

Han kyssede mig hen af kæben og skulle lige til at kysse mig på læberne, og dér gik det op for mig, at vi stadig var i poolen sammen med de andre. Af den grund lagde jeg mine hænder i hans hår og førte hans hoved lidt tilbage, så kysset ikke blev til noget.

"De andre kan se os", sagde jeg lavt, og fordi hans hoved stadig var utrolig tæt på mit, strejfede mine læber hans, imens jeg snakkede.

"Og? Er det ikke ligemeget?". Han lagde sine hænder på mine hofter og bed sig frækt i underlæben, imens jeg ikke helt kunne finde ud af, om han mente det spørgsmål seriøst. Selvfølgelig var det ikke ligemeget? Godt nok sagde han, han havde slået op med Selena, men det betød ikke, at vi skulle gå og kysse hinanden foran de andre. Jeg vidste ikke en gang om, vi overhovedet skulle kysse hinanden mere. For i hans hoved var jeg sikkert bare noget midlertidigt, som han kunne have det sjovt med, men for mig ville det betyde meget mere. Og jeg vidste ikke, om jeg kunne leve med det.

Hans øjne fjernede sig fra mine og landede på mine læber. Jeg var ikke i tvivl om, hvad han tænkte på.

"Ey.. Når I to weirdos er færdige med det i har gang i, så kom lige op og hjælp mig med aftensmaden, Justin", lød det fra Ryan, der ikke længere befandt sig i poolen. Og jeg blev også overrasket, da jeg så, de andre også var smuttet op.

"Jep", svarede Justin og sendte Ryan et svagt smil. Der gik derefter et par sekunder, hvor Justin kiggede op mod sommerhuset, hvorefter han overfaldte mine læber med sine. Jeg kunne regne ud, at han havde ventet på, at vi var alene herude, men selvom de andre ikke var herude, kunne de jo stadig godt ser os inde fra huset af.

"Justin, hvad.. hvis de.. opdager os", mumlede jeg imellem hans alt for medrivende kys. Han svarede mig ikke, men gjorde derimod kysset endnu grådigere ved at føre sin tunge ind i min mund. Jeg havde aldrig oplevet at blive så opstemt på sådan en voldsom måde før af et kys. Det var helt surrealistisk. Det fik mig til at glemme alle mine spekulationer på, om det her var det rigtige at gøre. Når hans læber var forenet med mine føltes alt rigtigt.

Med hans hænder på mine hofter, begyndte han at bevæge mit underliv frem og tilbage mod ham, så jeg hurtigt fandt ud af, at jeg ikke var den eneste, der var blevet opstemt over der her. Og at jeg kunne mærke ham på den måde, gjorde mig endnu mere tændt på tanken om ham og mig sammen uden tøj på.

Hans handling fik mig til at samle mine ben rundt om hans læn, så jeg kunne mærke ham bedre, Det var sindssygt dejligt at stå sådan her med ham, imens hans fantastiske læber og tunge bevægede sig skønt mod mine. Og at han var så ivrig, gjorde det hele meget bedre.

"Tager du på p-piller?", hviskede han pludselig stønnende mod min mund, og jeg blev klar over, at han havde præcis de samme tanker som mig. Men jeg måtte skuffe ham men på en måde gøre mig selv lettet ved at ryste på hovedet. For selvom jeg havde enormt meget lys til ham, så dukkede tvivlen stadig op. "Pis," lød det tydeligvis skuffet fra ham, men det stoppede ham ikke i at fortsætte med kysse mig intenst.

Dog varede det ikke i så lang tid, for han stoppede brat og kiggede ind i mine øjne med et blik, jeg ikke havde set hos ham længe. Der var så meget lyst i hans øjne lige nu. "Skal vi ikke gå op på mit værelse?", spurgte han hviskende om med en tung vejrtrækning.

Hans spørgsmål fik en kildrende fornemmelse til at danne sig ved mit underliv, for jeg vidste jo, hvad han ville deroppe. Og lige nu så var jeg mere en klar til at tage det til det stadie. Også selvom tvivlen var lidt i min krop stadigvæk.

Inden jeg nåede at svare ham, var han i færd med at kysse mig ned af halsen og videre ned mod min kavalergang. Han løftede mig længere op ad poolkanten, så mine bryster ikke længere var under vandet. Med sine tænder fik han trukket min ene bikinioverdel til siden, så mit bryst blev blottet for ham. Der gik kun et halvt sekund, før jeg mærkede hans læber forskellige stedet på det, og hans tunge lidt efter. Blodet strømmede til mit hoved, over hvor dejligt det føltes, og mine fingre hev godt fat i hans hår. Mine støn kunne ikke holdes inde, selvom han ikke gjorde det helt store ved min krop. Det var bare nok, når det var ham.

"Jasmine?". Ryans stemme, der lød bag mig fik mig til at få et halvt hjerte stop. Og i panik trykkede jeg mine hænder ned, så Justins hoved kom under vandet. I håb om at Ryan ikke havde set Justin, vendte jeg hoved rundt så meget, jeg kunne, så jeg kunne se ham. "Hvad laver du?".

"Ikke noget", blev mit hurtige og kontante svar.

"Okay? Ved du, hvor Justin er? Han har lovet at hjælpe med aftensmaden".

Jeg åndede diskret lettet op, for hans spørgsmål afslørede, at han heldigvis ikke havde set noget.

"Ehm ja.. han er gået ind", løj jeg.

"Jeg har da ikke set ham gå ind?".

"Nej, men han gik også ind igennem hoveddøren".

"Okay? Det er sgu da mærkeligt", svarede Ryan i et akavet grin og ja, det var mærkeligt. Men det var det første, der faldt mig ind at sige. "Men tak, jeg må gå ind og vente på ham så".

Som svar nikkede jeg bare og betragtede ham derefter gå ind i sommerhuset. Jeg løsnede mit greb i Justins hår, så han svømmede op til overfladen igen.

"Du må hellere gå ind og hjælpe med maden".

Han nikkede sig enig, men i stedet for at gå op overraskede han mig ved at starte endnu et ophedet tungekys, der ikke så ud til at stoppe lige foreløbigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...