Viva La Vida

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2016
  • Opdateret: 5 aug. 2016
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
127Visninger
AA

2. Barndommens spiren

Min søster og jeg har idag et ret tæt forhold, men da vi var yngre, slås vi rimelig meget og skændtes en del. Selv den mindste detalje, såsom en blyant, der blev lagt forkert, kunne vi komme op at toppes om. Det startede for eksempel med, at en af os sagde noget, som den anden opfattede som truende. Men der var selvfølgelig også et par af vores fights, der var mindre alvorlige, og som bare gik ud på at såre den anden.

"Du sagde, at det hele var min skyld, at det var mig, der fortalte ham om det med dig og Kristen!" Skriger Lejla og langer ud efter mig. Hendes fingerspidser snitter mit lår, der får et let hudafskrabning. "Men det VAR jo dig! Dig med din flaben og dit prablen om, at alting skulle blive godt, men i virkeligheden havde du en plan i baghovedet om at ødelægge både mit venskab med Kristen OG mit forhold til Rasmus!" Skriger jeg skingert. Lejla bliver stille et sekund, prøver sikkert at komme i tanke om en bemærkning, der ville lugte af gammel sved på min hud. "Forhold, hvad? Rasmus fortalte ellers mig, at han ikke engang kunne lide dig, datede dig bare for sex!" Tilykke Lejla, tænkte jeg, du har lige blusset om på max i min indre gasgrill.  

Ja, det er ikke nemt at være tvillinger. Men så småt som vi blev ældre, stoppede skænderierne, Lejla blev buttet og levede af snickers, jeg blev lige så tynd som Kim Kardashian og levede modsat af Lejla af salat, eller "kaninmad" som vores far kaldte det. 

Mine barndomsvenner derimod stod altid med ryggen til, og betragtede mig, som var jeg noget klamt deres hund lugtede af, indtil jeg skiftede skole. I alderen 8-14 havde jeg ingen venner eller specielle interesser. Men min baggrund forklarede en hel del. Så småt som folk glemte hvem jeg var, blev jeg træt af livet, og gjorde noget, jeg aldrig havde gjort noget lignende før på det tidspunkt af mit liv. 

En dag, kort før skole, klokken var elleve minutter i otte, rejste jeg mig fra min plads. Allerede der var der folk der kiggede nysgerrigt på mig, og jeg hørte endda også Amalie hviske til Maja: "Hvem er hun?"

Jeg slængrede ud af klasselokalet, et par stykker fulgte efter, ud på gangen og ind i fællesrummet, hvor ottende til tiende klasserne hang ud mellem timerne. Den lille flok, som var fuldt efter mig ud af lokale 103 gik som små får efter en hyrde, ivrige efter at få fodder, i dette tilfælde, sladder og andet. Jeg stilte mig op pået tilfældigt bord og spurgte om folks opmærksomhed. Et lille klump mennesker blev samlet for foden af bordet.

"Hej. Jeg er træt af at være den pige, som ingen ser, for der er noget i mig, der gerne vil ud..."

Senere var jeg den pige, folk spurgte ind til, som om jeg var den nye, lækre pige i klassen, ingen kendte. Jeg fik endda også muligheden for at en af drengene klappede mig på røven, hvilket jeg var en del stolt over. Og det var på det tidspunkt, jeg mødte Ella.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...