Wild One [Justin Bieber fanfiction]

Du er en pige, Sarah, der til at starte med går i skole med Justin. Han er en rigtig badboy, der er kendt for at få sin vilje og gøre som det passer ham; og du kan ikke lide ham, overhovedet. Hvorfor virker han så så interesseret i dig? Måske fordi du er den eneste pige på skolen, der ikke kan lide ham.. Han får dig overbevist om, at han har en blød, romantisk og sexet side; og du er villig til at lære de sider at kende. Men verden med Justin er fuld af drama; vil den mystiske Jason ødelægge alting? Og hvad er det med 'Kidrauhl'? - Hvis serien lyder bekendt, er det fordi, det er en af mine gamle sider, jeg har taget op igen og forbedret; god læselyst! ADVARSEL: Kan indeholde anstødelige scener og andet voldsomt indhold.

38Likes
8Kommentarer
11661Visninger
AA

9. ~ W.O. ~ 9.

Du vågner ved at døren til værelset bliver smækket. Hårdt. 
Langsomt og dovent åbner du dine øjne for at finde ud af, hvad der foregår. 
Det er Justin, der er kommet ind på værelset. Han ser helt vred ud. Han står bare og stirrer på dig, og det er tydeligt at se, at han har grædt. Du er ret overrasket. Justin?? Grædt? Øh.. 
Du sætter dig op i sengen, og sender ham et mærkeligt blik. Han snøfter og det lyder så kært, at du ikke helt kan skjule et lille smil... 
Han ryster på hovedet af dig. 
Forvirret rejser du dig op og går hen til ham. Du har stadig bikini på, og han kan ikke lade være med at give din krop et lille blik. Du prøver at omfavne ham, men han skubber dig væk og stikker istedet en mobil i hovedet af dig. 
"Hvad er det her?!" spørger han irriteret og tørrer hurtigt hans våde øjne. Han skal bare være sej. "Svar mig!" 
"Hvad er hvad?" Du går lidt bagud, så du kan se, hvad der er på skærmen. 
"Jeg troede, at vi var en ting." Han ryster på hovedet og skuffelsen i hans øjne er ikke til at overse. 
Han tvinger dig til at kigge på mobilen og dit hjerte springer et slag over. 
En video er pauset et sted, hvor du står og kysser med Ryan. What? Hvordan? Fra i går? 
"Har du kameraer på dit værelse, Justin?" Du griner lidt. "Det er lidt creepy." 
Han kaster mobilen ned i gulvet. "Ét kamera. I et af hjørnerne. Det var en for sjov ting, jeg gjorde med Ryan og Chaz på et tidspunkt. I morges var der en besked fra Chaz. 'Tjek optagelse fra dit værelse i nat. Ry er fukd.' - så jeg tjekkede dem. Og det her handler ikke om kameraerne - det handler om, at jeg føler mig sygt forrådt. Kan du forklare det? Måske kan man ikke mærke, jeg har følelser - men det har jeg. Jeg ér faktisk et menneske!" 
"Justin, det.." Du skæver op imod ham, men kigger hurtigt væk igen. Du kan slet ikke se ham i øjnene. "Justin, jeg forstår ikke, hvorfor du tager det så tungt.. Jeg var fuld.." Du kigger forsigtigt på ham. 
"Nej du var ej.." siger han og samler sin mobil op. "Du siger klart og tydeligt, at du ikke er fuld." 
Du går lidt væk fra ham. "Okay, det her er ikke særlig behageligt.." konstaterer du. 
Han griner irriteret. "Nå! Er det ikke? Det er meget mere behageligt, når ens bedste ven kysser med ens.. ens.." Han stopper sin sætning, da han tydeligvis ikke ved, hvad han skal sige. 
Han trækker dig ind til sig, og tager fat i dine håndled. Nervøsiteten fylder dig op og du bider dig i læben. 
"Hvorfor kyssede du ham? Troede du virkelig, at jeg bare går rundt og kysser alle mulige piger?" Han tørrer hurtigt sine øjne uden at give slip på dine håndled. Du mærker en af hans tårer, og så kommer skyldfølelsen.. 
"Men ja, hvad er vi overhovedet?" Du kan godt høre, han efterligner din og Ryans samtale fra i går. "Vi hader jo hinanden. Vi dater ikke, nej nej, vi har kun sex og kysser hele tiden og behandler hinanden som kærester og.." 
"Justin, stop nu." Du kigger ind i hans øjne, men han ryster på hovedet og kigger direkte i dine øjne med et såret blik. 
"Stop med hvad? Det var dét, du sagde!" Han snøfter kort. "Jeg burde ikke være såret, for vi dater jo slet ikke." Han strammer grebet om dine håndled, sikkert ikke med vilje, så du siger intet til det. "Hvorfor gjorde du det?" 
"Jeg ved det ikke, Justin!" siger du og kigger ned. "Jeg tror bare, jeg ville bevise noget.. at jeg ikke har følelser for dig. For jeg troede ikke, du havde nogen følelser i det her.. i det her, vi nu er i.. Jeg fortryder det også, og du kan da også høre, jeg sagde lige bagefter, at det var dumt!!" En tåre triller ned af din kind, men du kan ikke tørre den væk, for Justin holder stadig om dine håndled. "Undskyld, Justin.. Men jeg troede bare ikke, det her var så seriøst.." Du sender ham et skævt smil, og prøver at vride dig fri. 
Han trækker dig hen til væggen, og stiller sig foran dig, så du ikke kan gå nogen steder. Han ved, at han har magten over dig 110%. 
Han tvinger dig til at kigge i hans øjne. 
"Justin, er du ikke sød at stoppe? Jeg har jo sagt undskyld." Du prøver at kigge ned, men han holder en finger under din hage, så du bliver nødt til at kigge på ham. "Jeg har ikke lyst til at kigge på dig, du giver mig skyldfølelse!" 
"Det er jo heller ikke meningen.." Han smiler falsk. "Og stop dog med at forsvare dig selv. Det hjælper alligevel ikke." 
"Justin.." Han skubber dig ind i væggen, så du vælger bare at holde mund. Han er tydeligvis mere oprevet, end du havde forudset. 
"Jeg forstår bare ikke, hvorfor.." mumler han. 
"DET GØR JEG HELLER IKKE!!" råber du. "Det var bare for at bevise, at vi ikke dater!" 
"Åh, du er sej, hva'." Han ryster på hovedet. "Så man dater altså ikke, når man flirter, har sex, krammer, kysser, snaver, holder i hånd.." Justin bliver ved med at snakke, og du stønner irriteret, da flere tårer kommer løbende ned af dine kinder, som små krigsmænd på vej imod fjenden. 
"Det gør du sikkert også med andre piger.." mumler du lavt. 
"Undskyld, hvad sagde du?" Justin giver slip og træder væk fra dig. "Hold nu kæft, hvor er du fuld af falske formodninger!" Han har hævet stemmen lidt. 
"Du skal ikke råbe af mig. Det her er ubehageligt nok.." Du prøver at åbne døren, men den er selvfølgelig låst. 
"Åh, og du vil bare løbe fra det, fordi du er så konfliktsky?" Han fnyser. 
Du kan mærke vreden indeni dig, men vælger ikke at spille på den følelse. Det kommer der ikke noget godt ud af. 
"Justin, du har ikke spurgt mig, om vi skulle 'være et par'.." siger du roligt. "Vi var ikke i en boks. Hvis vi ikke selv ved, hvad vi er, hvad skal andre så gå ud fra?" 
"Åh, og gæt hvor meget, jeg har lyst til at spørge dig nu!" Han kigger på dig med et voldsomt forfalsket smil. 
"Undskyld!!" siger du. "Justin, stop nu bare, det var ikke meningen at.." 
Han tager fat i dine skuldre, og hamrer dig lidt for hårdt ind i væggen. "At hvad?!" 
Du kigger chokeret på ham og hulker lavt. "Grænsen, Justin.. Luk mig ud herfra." 
Han ryster på hovedet, tager dig ind til sig, og omfavner dig forsigtigt. Han kysser dig i håret og snøfter lavt. "Undskyld.." hvisker han og krammer dig hårdere. "Ikke græd.. Undskyld, det var ikke med vilje. Jeg vil ikke gøre dig ondt. Mit temperament. Undskyld... Jeg ved godt, det ikke var med vilje. Jeg stoler på dig. Du ville ikke have gjort det, hvis vi var noget.." 
Du ryster på hovedet og putter dit hoved ved hans velduftende hals. 
I står lidt og græder sammen, og føler jer rigtig ynkelige.. 
Efter lidt tid tager han dig op til sig. Du svinger dine ben rundt om ham, og han bærer dig nedenunder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...