Wild One [Justin Bieber fanfiction]

Du er en pige, Sarah, der til at starte med går i skole med Justin. Han er en rigtig badboy, der er kendt for at få sin vilje og gøre som det passer ham; og du kan ikke lide ham, overhovedet. Hvorfor virker han så så interesseret i dig? Måske fordi du er den eneste pige på skolen, der ikke kan lide ham.. Han får dig overbevist om, at han har en blød, romantisk og sexet side; og du er villig til at lære de sider at kende. Men verden med Justin er fuld af drama; vil den mystiske Jason ødelægge alting? Og hvad er det med 'Kidrauhl'? - Hvis serien lyder bekendt, er det fordi, det er en af mine gamle sider, jeg har taget op igen og forbedret; god læselyst! ADVARSEL: Kan indeholde anstødelige scener og andet voldsomt indhold.

38Likes
8Kommentarer
11538Visninger
AA

3. ~ W.O. ~ 3.

"Hvad i alv..."Jeres fysiklærer står straks foran dig med et blik, der siger, at hun er mere end klar til at myrde dig. 
Du spærrer øjnene op, og fordi du er desperat for at få hende væk, peger du lynhurtigt på Justin. "Det var ham!" 
"Hvad?!" udbryder Justin forvirret. 
"Mr. Bieber.." fysiklæreren kigger på Justin med hævede øjenbryn. "Op på kontoret. Nu!" 
Justin puffer til dig og ser på læreren med et 'come on' blik. "Jamen, det var ikke mig!" 
"Nu, Bieber. Eller vil du hellere have eftersidning med hende?" Fysiklæreren hæver sine øjenbryn endnu mere -selvom man skulle tro, det var umuligt - kigger på Justin og peger på dig. 
Dit smørrede smil forsvinder hurtigt, da Justin får et 'jeg har en plan'-smil på læberne. "Faktisk.. ja." Han sender et falsk, uskyldigt smil til jeres lettere forvirrede lærer. 
"Virkelig?" Hun hæver øjenbrynene, og kigger på Justin, som om han er komplet dum. "Med hende?" 
"Hey! SÅ slem er jeg altså ikke!!" protesterer du. "Hvorfor bruger du mig som trussel?!" 
Justin prøver at skjule et grin. "Jep. Med hende."
"Fint. Så skal I gå ned i eftersidningslokalet efter skole." siger hun. "Og fordi I er så klodsede, kan I desværre ikke være med til eksperimentet. Sæt jer op på stolene og se på i stedet for." De andre begynder at arbejde igen, da læreren fjerner opmærksomheden fra jer. 
Du stønner irriteret og sætter dig på den nærmeste stol. Justin sætter sig lige ved siden af dig. Lidt for tæt på måske.. 
"Virkelig, Biebs? Virkelig? Af alle stolene der er herinde, vælger du at sætte dig på stolen lige ved siden af mig? Kunne du måske rykke lidt?" 
Han smiler bare, rykker selvfølgelig endnu tættere på og 'kommer til' at skubbe til dig, så du falder ned af stolen. 
"JUSTIN!!" råber du. 
Han skynder sig at flytte sig hen på sin egen tol igen, lige inden alles opmærksomhed atter bliver rettet mod jer. Han kigger ned på dig. "Nej.. hvad laver du dog nede på gulvet, lille ven?" spørger han overrasket. De andre i klassen griner. 
Du hvæser af ham, sætter dig op på din stol igen og rykker den væk fra Justin, der rykker efter dig. 
"Gud, hvor er du altså irriterende." siger du og sukker højt. 
"Jeg hedder nu altså bare 'Justin'.. Men okay, 'Gud' virker vel også fint nok for mig, hvis det er det, du foretrækker." Han trækker kort på skuldrene. 
"Justin, stop så.." Du rykker så langt du kan, men han rykker selvfølgelig efter dig. DU kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. 
Han smiler uskyldigt til dig, da du sender ham et stooort, falsk smil og himler med øjnene. 
"Drop det, princess." griner han. "Vil du med på restaurant efter skole?" 
"Med dig? Efter eftersidning, mener du? Som du er skyld i? Hah! Nej, ellers tak, du." 
"Hey, hey, hey.. Det var dig, der tabte det reagensglas, det var dig, der sagde, det var min skyld og det var dig, der.."
Du afbryder ham; "Jamen du kunne bare have gået på kontoret, i stedet for at få os begge to til eftersidning." 
Han griner. "Du er så dum, haha. Det er dig, der er sådan en klovn, at du taber et reagensgl.." 
"DET VAR DIG, DER FORSKRÆKKEDE MIG, SÅ JEG TABTE DET!" råber du. "SÅ EGENTLIG ER DET DIN SKYLD, AT.." 
"STOP SÅ, I TO!" råber jeres fysiklærer højt og stiller sig foran jer. "UD AF DET HER RUM! NU! OG OP PÅ INSPEKTØRENS KONTOR! NU! NU, SAGDE JEG!" 
Justin og dig stopper straks med at skændes, og du kigger lidt chokeret på læreren. 
"NU!" råber hun igen. 
"Slap dog af.." mumler Justin. "Syge ko.."
"HVAD SAGDE DU?!" råber hun. 
"Oh.." griner du. "Justin, lad os bare komme ud nu.." 
"Jep!" Han tager fat i din arm, og løber ud af fysiklokalet med dig nærmest flyvende efter sig. 
"Justin!" hviner du. 
Han stopper midt på gangen. "Well done, baby." Han hæver øjenbrynene. 
"Det var da dig, der kaldte hende en syg ko.." siger du og kigger mærkeligt på ham, imens du ikke kan undlade et lille fnis. 
"Hm.." siger han og kigger dig i øjnene. Oh, please don't... Hans flotte, flotte brune øjne.. Åh.. "Hallo?" Han klapper sine hænder sammen foran dit hoved og du farer sammen. 
"JA, HVAD?!" siger du hurtigt. Og lidt for højt, måske. "Ups.." hvisker du. 
Justin griner og ryster på hovedet. "Du er helt væk, mand.. Du er så forelsket i mig, det er helt vildt.."
"Jeg er ikke.." 
Justin afbryder dig. "Svar mig nu, okay. Vil du helst op på inpektørens kontor eller med ud og spise?"
"Well, begge tingene er med dig.. er der en valgmulighed, som du ikke er indblandet i?" spørger du. 
Han ryster på hovedet, og tager om dine håndled. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...