Misfarvede Teorier

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 2 aug. 2016
  • Status: Igang
Jeg lader teksten tale for sig selv, da min mund er fyldt med fordærvede blomster. Undskyld.

4Likes
12Kommentarer
141Visninger

1. Lad mig

 

Misfarvede Teorier.

 

Du slentrer rundt, med forskruede tanker som såvel uselviske melodier i dit mørke hår.

Du formår at få mig til at le, skønt stilheden du danner når midnatten nærmer sig bekymre mig.

For forvirringen har overvældet dig, sendt dig ned i det mørkeste dyb.

”Stjernerne” hviskede jeg, og gestikulerede ned mod kanalens stille bølger, som jeg stod dér på broen med ham som ikke var dig.

”Du er fuld og forvirret, stjernerne befinder sig på himmelhvælvingen” konstaterede han.

Men han tog fejl.

”Firmamentet spejler sig” forsøgte jeg, men ud af min mund kom ikke ord men fordærvede blomster.

 

Jeg rusker kraftigt til din rastløse krop. Forsøger at få dig til at indse at du skal gemme dit opofrende væk et stykke tid, for så at tænke lidt mere på dig selv.

Gemme det væk, som når jeg jorder mine skrifter mellem trolde træernes stilhed.

Men stilheden og dit blanke blik, får mig kun til at fundere over måden du havde holdt om mig og de små lettere bryske drøftelser i havde gjort jer.

Jeg havde åbenbart ikke noget at sige. Flere fordærvede blomster.

Du ser bort, når han kysser mig. Slentrer derefter over til min veninde, for så at kysse lidt med hende.

Mine mystiske måne. En del af hende er altid skjult.

 

Tro mig, du er ikke den eneste som slentrer.

Hvilket er årsagen til denne skrift.

Du er så følsom, jeg ville nødigt have at uselviskheden også flår dig fra hindanden.

Brist, jeg kender dig ikke.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...