Waves of Devotion ❅ 1D

Julen har altid betydet meget for både Victoria Styles og Philip Payne. De har været bedste venner siden de blev født, men for tre år siden flyttede Payne-familien til USA, hvilket betød, at kontakten med årene blev brudt. Dette ændres dog, da begge familier og resten af slænget beslutter at bruge decembermåned i Caribien. Genforeningen fører nye følelser med sig fra Philips side, og han indser, hvor meget Victoria betyder for ham. Der opstår dog hurtigt komplikationer, da Victoria møder Cameron. Philips håb bliver mindre og mindre, for pludselig føler Victoria hun har fundet den kærlighed, hun har misundet sine forældre for hele livet. Philip må prøve at klare opgaven helt uden en liste, men er det muligt for ham at vise sine gemte følelser eller vil Victoria rejse hjem med hans hjerte?

53Likes
59Kommentarer
13992Visninger
AA

17. ⓟ 31. december | You and me

31. december ❅ Laura

Det havde været nogle fantastiske dage her i England. På ingen tid følte jeg mig hjemme og jeg kunne slet ikke vente med at flytte tilbage hertil til sommer. Men ligeså meget som jeg elskede at være her, vidste jeg, at en afsked nærmere sig. Jeg frygtede det.

Victoria og jeg var blevet så tætte på så kort tid og jeg måtte indrømme, at jeg ikke troede det var muligt for os at lære mere om hinanden. Men pludselig var vores forhold et helt andet.

Vi havde brugt alle dagene sammen og efter at butikkerne og attraktionerne i området åbnede op efter julen, tog hun mig med hen og se alle de steder, jeg havde elsket. Vi besøgte mit yndlingssted at købe is og selvom det var december, havde vi nydt den kolde is. Biografen var også blevet besøgt, men vi havde ikke endt med at følge med i filmen, da vi havde været meget mere interesseret i hinanden. Vi havde siddet på bagerste række og jeg var skyldig i at have kysset hende mere end en gang. Men det var første gang vi havde været helt væk fra familien og vennerne.

Vores familier havde taget godt imod vores forhold. Det var som om de altid havde set det komme, de havde bare ventet på, at vi var blevet gamle nok til selv at indse det. Harry var ovenikøbet begyndt at kalde mig svigersøn og selvom det lagde et stort pres på mig, føltes det helt naturligt. For jeg havde planer om at være sammen med Victoria mange år fremover. Måske endda til verdens ende.

“Philip, vær nu lidt vågen. Du skal have snoren højere op, så den passer i højden!” Victoria kiggede skarpt på mig og ventede på, at jeg løftede den snor, jeg holdt i hånden. Det var nytårsaften og jeg havde tilbudt hende at hjælpe med at planlægge den store fest, mine forældre havde arrangeret.

William stod i den anden ende med snoren og grinede af mig. “Ja, Philip, kan du så fokusere,” drillede han og gjorde det sværere, da han begyndte at ryste snoren.

Vi var i gang med at hænge et banner op, hvorpå der stod Happy New Year. Det var det første man så, når man kom ind og det betød meget for Victoria, at det hang helt lige.

Men jeg havde svært ved at koncentrere mig, da det eneste, jeg kunne tænke på var hende.

“Perfekt drenge!” På en eller anden måde fik vi snoren til at hænge lige og vi satte den fast. Da jeg gik ned til Victoria og slog armen rundt om hende, stod nu og nød sit projekt komme til liv. Vi kunne stå og kigge ind på lokalet og alle de blå lys fik det til at virke magisk.

Jeg fortalte hende det ved at kysse hende på kinden. “Det er fantastisk, Vic.”

Hun ledte efter min hånd og da hun fandt den, gav hun den et klem.

Jeg vidste, at det her ville blive en god aften.

“Alice!” Jeg hørte pludselig Williams stemme råbe. Da jeg så ham løbe hen mod en kvinde, var jeg helt sikker på, hvem det var. Han gav hende et stort kram og kyssede hende blidt.

Det var Williams kæreste.

Victoria og jeg gik hen til dem og det glædede mig at se William så glad. De grinte af hinandens jokes og det var tydeligt at se, at William havde valgt rigtigt. Alice var også model og strålede. Hun smilede og rakte mig hånden. “I må være Philip og Victoria! William har fortalt mig så meget om jer,” hilste hun og smilede større, da William tog sin arm rundt om hende.

“Vi har også hørt meget om dig,” gav jeg igen og så William sende mig blikke. Men jeg havde ventet længe på faktisk at møde en af min bedste vens kærester og nu når jeg havde mødt Alice, tænkte jeg, at de nok holdt længere end hans tidligere forhold.

Alice gav ham et smil og hviskede ord i hans øre. William grinede og kyssede hende på næsen.

Victoria trak mig væk så vi kunne give dem fred. De havde været adskilt i to uger og vi vidste, hvordan det kunne føles. Jeg så hen på uret og vidste, at dagene nærmede sig.

***

“Godt nytår alle sammen!” Min far stod sammen med Niall, Louis og Harry på scenen, da de meddelte at festen nu var startet. Det var flere timer siden vi havde gjort klar og klokken var lidt over ti. Det var dermed også flere timer siden jeg havde set Victoria. Hun havde forladt lokalet for at gøre sig klar med tvillingerne og som forventet, var de forsinket. Tvillingerne havde advaret mig, da de ville sørge for, at hun lignede en million. Jeg kunne ikke vente til at se hende.

Min far fik min opmærksomhed, da han igen snakkede ind i mikrofonen. “I den seneste uge har vi jo haft to fødselsdage i vores vennekreds og Harry, Niall og jeg vil gerne bede jer om at synge sammen med os. Så Clarice, min kære, hvis du vil komme herop til Louis,” sagde han og smilede stort til min mor. Hun tog sig til hjertet og havde slet ikke regnet med, at han ville gøre noget ekstra ud af hendes fødselsdag. Men da hun havde fyldt år for tre dage siden og Louis den fireogtyvende, var det nøje planlagt af min far.

Min mor gav Louis et kram, da salen brød ud i fødselsdagssang. Men straks som sangen var begyndt, opfangede mit blik en skikkelse. Victoria og tvillingerne prøvede at liste sig ind i folkemængden, men jeg spottede hende med det samme. Og tvillingerne levede op til deres ord.

Victoria bar en simpel hvid kjole, men måden den passede rundt om hendes krop fik hende til at fremstå smuk. Hendes hår var sat op i en flettet frisure og ved hendes øre hang de flotteste sølvøreringe. Jeg kunne ikke fatte, at hun var min.

Hendes blik søgte efter noget, og da jeg mødte hendes øjne, vidste jeg, at det var mig. Hun smilede stort, da hun kom hen til mig og jeg blev fyldt med så meget glæde, da hun tog armene rundt om min nakke.

Selvom alle fokuserede på at synge fødselsdagssang, føltes det som om vi var de eneste i lokalet.

“Hvor er du smuk,” hviskede jeg og kyssede hendes læber. Energien begyndte at boble i min krop og for hvert sekunder der gik længtes jeg efter mere. Men det kunne vi ikke gøre her.

Victoria aede mig i nakken og da hun trak sig væk, vidste jeg, at hun havde det på samme måde. Vi havde ikke særlig mange dage tilbage.

Og derfor vidste jeg, at det var i aften, jeg blev nødt til at gøre noget ved os. Jeg skulle ikke rejse herfra som Victoria bedste ven.

Vi skulle endelig være kærester.

Victoria vidste straks, at der var noget på færde, da jeg pludselig tog hendes hånd og kiggede hende dybt ind i øjnene. “Jeg har gerne ville spørge dig om noget, inden jeg tog hjem,” hviskede jeg og så hvordan hendes øjne smilede.

Men pludselig tog hun ud efter min kind og aede den. “Du behøver ikke spørge, Philip. Vi er det allerede,” sagde hun med et grin men mente hendes ord dybt.

Det rørte mig. Vi kendte hinanden ud og ind og det viste hun nu.

“Jamen så ender det her år jo perfekt.” Jeg gav hendes hånd og kyssede igen de bløde læber.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sige det, eftersom mine forældre havde været igennem det samme. Men december var officielt den bedste måned og jeg så frem til at have årsdag med min kæreste hver nytårsaften fra nu af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...