Waves of Devotion ❅ 1D

Julen har altid betydet meget for både Victoria Styles og Philip Payne. De har været bedste venner siden de blev født, men for tre år siden flyttede Payne-familien til USA, hvilket betød, at kontakten med årene blev brudt. Dette ændres dog, da begge familier og resten af slænget beslutter at bruge decembermåned i Caribien. Genforeningen fører nye følelser med sig fra Philips side, og han indser, hvor meget Victoria betyder for ham. Der opstår dog hurtigt komplikationer, da Victoria møder Cameron. Philips håb bliver mindre og mindre, for pludselig føler Victoria hun har fundet den kærlighed, hun har misundet sine forældre for hele livet. Philip må prøve at klare opgaven helt uden en liste, men er det muligt for ham at vise sine gemte følelser eller vil Victoria rejse hjem med hans hjerte?

53Likes
59Kommentarer
13989Visninger
AA

16. ⓟ 25. december | I need you now

25. december ❅ Laura

Jeg vågnede, da hele min krop rystede. Alt omkring mig snurrede, og da jeg forvirret slog øjnene op, blinkede det hele. “Philip, Philip!”

Stemmen afslørede sig selv. Jeg indså, at Victoria hev mig frem og tilbage. Påvirket af den hårde vækning, prøvede jeg at sætte mig op. Victoria sad på knæ på sin side af sengen og nærmest hoppede op og ned.

“Det er jul, Philip!” råbte hun igen og fik nu endelig min fulde koncentration.

Hun havde ret. Det var juledag. Da jeg kiggede på hende, lyste glæden ud af hendes øjne.

Før jeg kunne nå at svare hende, tog hun fat i min arm og prøvede at trække mig ud af sengen. “Vi skal ned til juletræet,” bestemte hun.

Jeg holdt igen, hvilket resulterede i et undrende blik fra hendes side. “Ikke før jeg har givet dig et godmorgen kys,” drillede jeg og lænede mig frem mod hende. Hun studsede over min handling i et par sekund, før vores læber mødtes. Det føltes fantastisk, og jeg kunne mærke hendes spænding for aftenen i kysset.

Da hun trak sig væk, lykkedes hun med at hive mig ud af sengen. Vi var begge iført vores nattøj og kunne med det samme løbe nedenunder. Jeg havde ikke engang nået at tjekke klokken, men Victorias ivrighed signalerede, at det var tid til gaver og hygge.

Det føltes helt mærkeligt at være i England og holde jul igen. Det havde været tre år siden, og selvom traditionerne var meget de samme i USA, havde det ikke føltes ægte. Men nu var jeg samlet med min egen familie og vores gode venner, plus den pige, der betød mest for mig, så det kunne ikke være bedre.

“Glædelig jul!” Begge vores forældre var oppe, da vi kom ned. Mine forældre stod med armene om hinanden og det samme gjorde Victorias. De var ligeså glade for at det for alvor var blevet jul, som vi var. Begge havde de fundet hinanden i julemåneden, så det var ekstra specielt for dem.

Og nu kunne Victoria og jeg tilslutte os den gruppe. Jeg havde ikke rigtigt indset det endnu, men at stå her med dem, fik mig til at tænke. Kunne det være et sammenstræf at vores forældre var blevet forelskede i december, og at vi så også gjorde? Jeg troede ikke på skæbnen, men der var noget ved det her, der for første gang i mit liv overvejede om der mon kunne være tale om lidt hjælp udefra? Men jeg slog hurtigt tanken væk igen. Jeg studerede medicin og elskede fysik: Victoria og jeg havde selv fundet hinanden.

“Wow, hvor er der mange gaver!” Mine tanker blev trukket hen mod Victoria, der stod og kiggede under træet. Og dér gik det op for mig.

Jeg havde ikke købt gaver til min familie. Fuck. Jeg havde planlagt at gøre det efter vi kom hjem fra ferien, men så tog vi direkte hertil. Victorias havde jeg klaret med en sang, men jeg havde alligevel håbet at kunne give hende et smykke.

Mit blik søgte hen mod mine forældre, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle fortælle dem det. Min mor ville dog heldigvis være okay med det, da hun hadede jul, men min far og brødre…

Det kom derfor helt bag på mig, da min mor talte. “Ja, vi havde jo ikke meget tid, da vi kom hjem, så vi kom måske til at købe lidt flere gaver end normalt, nu når vores børn ikke nåede det,” grinede hun og slog kærligt min far på maven.

Hvordan var de så kloge? Jeg havde altid misundt dem for så hurtigt at finde en løsning på alting.

“Jeg er virkelig ked af det, men jeg nåede slet ikke at tænke på gaver,” udbrød jeg og rodede mig selv i håret.

Min far kom over til mig. “Vi forventede det ikke. Du nåede kun at være hjemme i nogle timer, før du skulle ud at flyve,” smilede han og klappede mig på skulderen.

Det hele kom bag på mig, men som jeg kørte ordene i ring, indså jeg, hvor heldig jeg var. Her stod jeg juleaften uden nogen gave til min familie eller den vennefamilie, jeg havde tættest. Men ingen var sure.

“Men hvad tænker I om vi begynder at åbne de gaver, der så er?” spurgte Harry. Da alle nikkede gik mine forældre op for at vække vores søskende, hvilket efterlod Victoria og jeg alene.

Hun stod stadig med ryggen til mig og kiggede på gaverne, da jeg tog et skridt mod hende. “Jeg ved godt, at jeg havde skrevet en sang til dig, men ville ønske jeg havde et smykke at give dig i dag,” hviskede jeg, da jeg placerede mine hænder på hendes hofter.

Victoria drejede rundt i min favn og smilede lusket. “Du kan altid give mig et smykke til min fødselsdag,” foreslog hun, mens et stort smil spillede om hendes læber. “Der er trods alt kun to måneder og seks dage til.

Jeg huskede, hvordan hun altid havde haft styr på, hvor mange dage, der var til hendes fødselsdag. “Nu husker du vel, at jeg har fødselsdag før dig?” drillede jeg og prikkede hende på næsen.

“Nu skal du ikke spille smart, min far har to dage før dig, husker du nok?”

“Hvordan kan jeg glemme Harry Styles’ fødselsdag?”

Victoria slog mig på armen, så det gjorde ondt. Selvom det var kærligt ment, havde den pige kræfter, hun ikke vidste, hun besad. Så da hun så mit ansigtsudtryk, blev hun nervøs. “Åh Gud, undskyld Philip, undskyld!”

Jeg grinede af hende. Selvom jeg havde mærket slaget, havde jeg ikke brækket armen eller noget i den stil. Victoria blev sur og slog mig igen.

“Ser man det, har I allerede knas i forholdet?” Den selvsamme Harry Styles stod i rummet. Jeg mærkede varmen blusse op i mine kinder. Victoria lignede en tomat.

“Faaar,” sukkede hun og prøvede at undslippe situationen. Heldet var med os, for sekundet efter kom resten af vores familier.

Vi satte os alle omkring træet.

Emilia kunne slet ikke holde til spændingen og fik alle sine gaver først. Herefter gik det på tur. Alle drengene fik spil til deres Playstation, og mine forældre havde endda blottet sig så meget, at begge mine brødre fik den nyeste model på markedet. De havde begge snakket om den i måneder, så man kunne se glæden i deres øjne, da de åbnede deres gaver.

Harry gav Olivia noget køkkenudstyr, og det var tydeligt at se skuffelsen i hendes øjne. Først senere, da hun åbnede æsken til et guldarmbånd, tilgav hun ham.

Victoria fik et internetdomæne af sine forældre, så hun var klar til at starte sit eget firma, når hun engang blev færdiguddannet som eventplanner. Hun var lykkelig.

Den gave, der kom mest bag på mig, var den min far gav min mor. Han havde ligesom Harry købt et smykke, men denne gang var det en guldhalskæde. Vedhænget var cirkelformet og havde bogstaverne L og C indgraveret. Men overraskelsen var på bagsiden. På den stod der 2012-2037. Liam forklarede det vi alle, inklusiv min mor, havde glemt. “I år er det femogtyve år siden, at jeg mødte min elskede Clarice, så jeg følte at der skulle en ganske særlig gave til. Og for at være helt ærlig, så kunne jeg ikke vente til vores sølvbryllup om tre år,” grinede han og kyssede blidt min mor. Det gjorde mig så lykkelig at se dem være nyforelskede selv efter femogtyve år. Tænk de havde været sammen så længe.

“Men nu synes jeg det er tid til, at du skal have din gave, Philip.” Fokusset var pludselig på mig, og jeg blev så overrasket, at jeg ikke nåede at reagere, før min far havde hentet min gave. Den havde aldrig været under træet, for det var den alt for stor til. Boksen var rektanglet og mindst to meter lang.

“Vi synes du trængte til at have en ny, plus så behøver du ikke tage den med hjem hver gang du besøger os,” fortalte min mor mig, da jeg begyndte at rive i papiret. Jeg vidste straks, hvad der var gemt bag papiret, men jeg kunne ikke troet det.

De havde købt mig en ny guitar. Og da jeg kom ind til kassen og åbnede den, indså jeg, det ikke bare var hvilken som helst guitar. Det var en af de dyreste, flotteste og bedste på markedet; en jeg havde drømt om siden jeg begyndte. Og nu lå den foran mig.

“Wow,” udbrød jeg, og havde ærlig talt ingen ord. Mine forældre havde brugt mange penge på min gave, og jeg følte juleglæden fylde hele min krop. Taknemmeligheden havde aldrig været større. Så da jeg rejste mig for at give mine forældre det største kram, var jeg ikke i tvivl.

Det her var den bedste jul nogensinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...