Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

59Likes
82Kommentarer
47512Visninger
AA

9. Kapitel 8

 

Louis have et billede af mig i huset. Det stod gemt bag en masse af ham og drengene, men han  havde et billede af  mig. Af os faktisk. Vi var på camping i skoven, med vores forældre. Hans far var sikkert den der havde taget billedet. Louis og jeg sad ved et bål og grinede. Jeg fik kvalme af at se det. Det var dengang jeg havde vejet 100 kg mere end jeg gjorde nu. På en måde var det godt Louis rejste, fordi det havde virkelig motiveret mig til at ændre mig. Hvis ikke han havde rejst, havde jeg sikkert også levet i min egen lille bobbel af glæde. Jeg var glad for, at jeg havde fået øjnene op for, hvordan verden virkelig var. Life sucks, and then you die.

“Er du sulten?” Spurgte Liam for nok 5. gang i aften. Endnu engang rystede jeg på hovedet, uden at sige et ord. Jeg havde faktisk ikke sagt et ord, siden de havde tvunget mig til at glo en dårlig film. En klam kærlighedsfilm, som vist nok hed The Notebook. Louis havde sit blik på mig konstant. Et blik der fik følelser til at boble under min hud og egentlig bare gav mig lyst til, at finde en kniv og skære igennem min hud. Noget som jeg ikke havde gjort i over en uge, men at se Louis fik trangen til at komme tilbage - med dobbelt styrke.

“Hvornår spiste du sidst?” Spurgte Louis bekymret.

“I går.” Det var ikke løgn. Jeg havde spist et halvt æble i går, efter jeg var kommer hjem fra det der hotel. Jeg rejste mig og fornemmede, hvordan drengene fulgte hver af mine bevægelser. Harry fnøs irriteret, da jeg dumpede ned ved siden af ham på gulvet og trak  lidt i hans dyne.

“Hent din egen dyne!” Sagde han irriteret.

“Det er jo ikke lige så sjovt,” mumlede jeg og puttede mig ned  under hans dyne. Jeg smilede for mig selv og lagde en hånd på Harrys lår under dynen. Min berøring fik ham fik at sænke hovedet ned til mig og hviske.

“Hvad fanden har du gang i?” Jeg smilede og blinkede til ham.

“Payback,” mumlede jeg og lod min hånd glide længere op af hans lår. Jeg frydede mig. Hvis han prøvede at fjerne min hånd, ville de andre lægge mærke til det og så kunne jeg jo altid fortælle hvor Harrys læber havde været sidst. Nemlig på mig hud. Så ja, han gjorde klogt i at holde sin kæft om hvad jeg havde gang i. Harrys vejrtrækning var begyndt at blive tungere, og Liam begyndte at sende diskrete blikke i vores retning.

“Hazza, er du okay?” Spurgte Niall. Jeg grinede indvendigt over kælenavnet, men holdte fast i mit kølige ansigtsudtryk.

“Jeg har det fint, Niall..” Mumlede Harry og bed sig  i læben, for at dække over et støn. “Jeg er bare træt.” Han rejste sig hurtigt med sin dyne omkring så og forsvandt. Den tøsedreng. Jeg sad bare og så måbende efter ham. Han tog min dyne! Eller egentlig var det hans, men derfor skal han ikke tage den. Jeg hadede virkelig Harry-Fucking-Styles, men han var sjov at ‘lege’ med. Han var en udfordring, og jeg elskede en god udfordring.

“Han tog dynen!” Måbede jeg og rejste mig i en bevægelse. De begyndte alle tre at grine af mig, og vrede begyndte atter at boble under min hud.

“Kom herover!” Beordrede Niall og klappede på pladsen ved siden af han i sofaen. Jeg tøvede, men gik derover, da Niall løftede hans dyne. Gud hans dyne var varm. Og han var brandvarm, holy shit. Mens drengenes opmærksomhed, lå på filmen, kunne jeg ikke lade være med at forsvinde ind i mine egne tanker. Det var underligt at jeg sad i en  mansion, sammen med den ene person, som jeg svor jeg aldrig ville snakke til igen. Det føles næsten, som de gamle dage - altså bortset fra at de andre drenge også var her. Jeg fik kvalme af at tænke på de gamle dage.

“Jeg går i seng,” mumlede jeg og gik fra dem uden, at sige et ord.

⏩⏪

Drengene var nogle idioter, der mente at man godt kunne stå tideligt op på en hverdag. Eller Liam gjorde. Men de andre var også oppe, fordi de åbenbart skulle noget interview noget.

“Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sige dette..” mumlede jeg for mig selv, men fik alligevel drengenes opmærksomhed. “Jeg savner hjemme.”  Louis skar ansigt, mens Niall grinede usikkert og Liam og Harry, bare vendte hovedet væk. Jeg savnede faktisk hjemme. Ikke min familie - of course, men Cat og de andre. Jeg savnede mit værelse, min seng, mine veninder.

“ Nå men vi skal til og afsted,”  mumlede Liam og puffede til Niall, så han glippede med øjnene. Okay jeg var åbenbart ikke den eneste, der var skide træt.

“Må jeg ikke blive tilbage og sove?” Bad jeg.

“Må jeg også?” Tiggede Niall og kiggede bedende på Liam. Jeg kunne ikke stoppe et svagt grin, fra at flyve over mine læber. Niall gjorde sig nærmest enig med mig. Point til ham. Drengene kiggede forbløffet på mig og det gik op for mig, at det var første gang jeg havde grint. Eller bare generelt gjort noget, som ikke var at sende kolde blikke. Jeg kiggede irriteret på dem og hurtigt kiggede de væk.

“Desværre,” mumlede Lous og skævede til mig. “Jeg magter ikke bruge resten af tiden på, at lede efter dig.” Jeg sukkede og slog ud med armene.

“Hvor vil du have, at jeg skal tage hen?” Jeg gik truende et skridt en mod ham og til min fryd, trådte han et tilbage. “Du har slæbt mig hele vejen til fucking lorte London, med dine idiotiske venner!” Jeg råbte og da jeg sagde det sidste, blev Louis’ øjne mørkere. Jeg havde ramt plet. Tænk at de var så følsomme, når det kom til hinanden. Han holdte mere af dem end han nogensinde havde gjort af mig. Tanken gav et lille stik af smerte, men jeg rystede den hurtigt af mig. Jeg holdte ikke af Louis - ikke længere og han havde aldrig holdt af mig. Fair deal. Louis skulle til at åbne munden, men jeg farede ind på ‘mit’ værelse og smækkede døren bag mig med et brag. Han skulle ikke tro, at han bestemte over mig. Det var alt sammen et spørgsmål om magt. Louis ville bare have samme indflydelse på mig, som han havde dengang. Men det kunne han godt glemme.

  *** Smid gerne et like! xD  
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...