Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

59Likes
82Kommentarer
48069Visninger
AA

8. Kapitel 7

Fuck de boede i det sygeste palæ. Sådan en gigantisk mansion med pool og hele lortet.

“Hvor rige er de lige?” Mumlede jeg for mig selv og så måbende på huset.

“Du kan bare gå ind,” mumlede Louis. Jeg tog ikke engang min kuffert, da jeg gik ind. Altså hvis de ville tvinge mig til, at være her, så måtte de fandme også bære min kuffert. Bare for at være irriterende marcherede jeg  direkte ind på et værelse, som jeg vil tro var gæsteværelset, siden der ikke var nogen personlige ting  og smækkede højlydt døren. Bare fordi jeg var her, betød det ikke, at jeg behøvede at bruge tid med dem. Der lød tre høje bank  på døren, og Blondi - aka Niall, stak hovedet ind.

“Her er din kuffert,” sagde han nervøst og stillede min sorte kuffert lige indenfor døren. Sig mig gjorde jeg han nervøs? Selvfølgelig gjorde jeg da det. Niall var en af de uskyldige drenge, som undgår piger som mig for enhver pris.

“Niall,” sagde jeg og trådte hen imod ham. Hans blik flakkede nervøst, hvilket bare fik mig til at smile. “Er du ikke en skat og henter mig nogle cigareter?” Jeg lagde hovedet lidt på skrå og smilede charmerende. Og det ville have virket, hvis ikke Louis-Fucking-Idiot,  kom ind og spolerede det hele.

“Du skal ikke ryge!” Jeg kiggede irriterede på ham.

“Louis,du kan tage sex og stoffer fra mig, men du får du får fandme ikke lov til, at tage min rygning fra mig!” Jeg snakkede gennem sammenbidte tænder. Jeg havde brug for at ryge. Louis kiggede tænksomt på mig og nikkede så.

“Men du skal ikke ryge indenfor.” Jeg nikkede modvilligt. Det var vel bedre end ingenting og desuden, så kunne jeg bare ryge på toilettet, hvis det blev nødvendigt. Hvad han ikke vidste, havde han ikke ondt af.

“Kommer du ikke ud og får noget mad?” Spurgte Louis. Det lød faktisk mere som en ordre.

“Jeg ikke sulten” mumlede jeg og smed mig udmattet på sengen. Jeg havde en dårlig vane med at overspise, hvis jeg så endelig spiste. “Og bare så du ved det så ryger jeg Prince.” Louis sukkede men nikkede så og forlod mit ‘nye’ værelse, med Blondi lige i hælene.  

⏩⏪

“Alexis, kom nu ud og få noget mad,” sukkede Liam på den anden side af min dør. Jeg havde sat en stol på skrå foran, så de ikke kunne trykke ned i håndtaget. Point til mig.

“Ellers tak,” svarede jeg distraheret og lod endnu engang, mit blik glide ned over min ødelagte mobil skærm.

“Louis har dine cigaretter.” Liams ord fik endelig min fulde opmærksomhed.

“Fint jeg kommer om lidt,” sukkede jeg og smilede for mig selv. Mine smøger. Jeg trak hurtigt en trøje over hovedet, eftersom jeg havde smidt den. Jeg magtede bare ikke lige have trøje på.

“Hvor mine smøger?” Spurgte jeg hårdt og stoppede i dørkarmen. De sad alle sammen samlet ved et bord, omkring en pizza. Ad, kvalme. For det første, så spiste jeg ikke pizza og for det andet, så blev man fed. Louis lavede en håndbevægelse over mod, den tomme stol overfor ham. Jeg kastede mig muggent på skolen og vrængede ansigt, da Louis skubbede pizzabakken tættere på mig.

“Jeg spiser ikke pizza,” mumlede jeg frastødt og skubbede den tilbage.

“Siden hvornår? Du plejede at elske pizza,” sagde Louis undrende og jeg lagde øjeblikkeligt mærke til, at de andre drenge stoppede deres samtale og fokuserede i stedet på vores.

“Siden du skred,” svarede jeg og lænede mig tilbage. Louis så ked ud af det, men det var ikke mit problem. Han havde efterladt mig hos mine forældre, der fucking hadede mig. Altså egentlig vidste han det ikke, men hvis han nu havde ringet, havde han vidst det. Han havde sikkert ikke engang, skænket mig en tanke siden han blev berømt. Niall rømmede sig og forstyrrede den akavede stilhed.

“Her er dine smøger.”  Han rakte mig den røde pakke og jeg fiskede hurtigt en smøg op.

“Jeg går ud og ryger,” mumlede jeg og Harry rejste sig.

“Jeg går med.” Jeg rullede med øjnene af ham. Troede de at jeg ville stikke af, så snart jeg kom udenfor? Hvor fuck skulle jeg gå hen? Harry fulgte med mig helt udenfor de store låger, der holdte skøre fans ude fra grunden, uden at klage. Jeg satte cigaretten for mine læber og lænede mig frem, så spidsen mødte flammen fra lighteren, som Harry holdte frem. Jeg nikkede som tak og nød følelsen af mine muskler, der løsnede op.

“Hvorfor er du så ond mod Louis?” Spurgte han pludseligt og hans blik lå fæstet på mig, men jeg bankede noget af aksen af cigaretten.

“Han fortjener det,” svarede jeg med et skuldertræk. Det gibbede hårdt i mig, da jeg pludselig blev kastet mod det høje hegn bag mig. Harrys grønne øjne borede sig ind i mine, mens hans hænder lå på hver sin side af mit hovede, mod det kolde ståltrådshegn. Selvom jeg var skræmt, stirrede jeg automatisk ligegyldigt ind i hans øjne.

“Du burde være lidt sødere mod Louis.” Hans ord fik mig nærmest til at grine. Han prøvede at beskytte Louis? Hvor sødt. Jeg lagde hovedet lidt på skrå og fugtede mine læber.

“Det skal jeg nok selv styre.” Han ignorerede mine ord, og lagde sin læber mod min hals. Jeg skælvede let og snappede efter vejret, da hans læber kørte ned af min hals og over mit kraveben.

“For resten, så bryder jeg mig ikke om at blive raget på,” hviskede han. Der gik lige nogle sekunder, før det gik op for mig hvad han mente. Han hentyede vist til i bilen, hvor jeg havde lagt en hånd på hans lår. Jeg ville skubbe ham  væk. Det ville jeg virkelig, men det var som om mine muskler havde glemt, hvordan man bevægede sig. Han trak sig fra mig med et triumferende smil og gik med hurtige skridt, tilbage mod huset. Jeg lod min pegefinger følge ruten, som hans læber havde fulgt over min hud, før jeg smed cigaretten. Jeg trykkede hurtigt på den lille skjulte knap, som lukkede porten bag mig og fulgte efter Harry. Hvis det var sådan han vil lege, så skulle jeg fandme nok vise ham, hvordan den skal leges.

 

****

Hvor mange læser med? Jeg vil bare sikre mig, at der rent faktisk er nogen der læser med xD

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...