Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

59Likes
82Kommentarer
47722Visninger
AA

6. Kapitel 5

“Tag jer endelig ikke af mig,” sagde jeg ironisk, da jeg gik gennem stuen og over til det lille køkken, der var på hotelværelset. Jeg havde afbrudt deres samtale, som uden tvivl, var om mig. Lille håbløse mig, som Louis mente han kunne hjælpe. Tsk. Jeg ville ikke have hjælp. Faktisk var mit liv bedre end det havde været før - altså indtil de dukkede op. Liam rømmede sig, hvilket fik mig til at vende min imod ham.

“Skal du ikke have noget tøj på?” Spurgte Louis for ham. Jesus, havde de aldrig set en pige i undertøj før? Jeg gad sgu da ikke rende rundt i  min beskidte kjole.

“Narh, det ik min stil,” sagde jeg tørt og fortsatte min jagt efter is.

“Så det ikke din stil, at have tøj på?” Lød det fra krølle. Jeg stirrede dumt på ham, var det ikke lige det  jeg havde sagt?

“Du nyder måske, at sprede ben for alle og enhver?” Spurgte han tørt.

“Og hvad hvis jeg gør?” Jeg gik hen til ham og ignorerede Louis’ brændende blik. Jeg lagde en hånd på krølles t-shirt og lod den glide ned af hans mave. “Hvad hvis nu jeg godt kan lide sex?” Jeg lænede mig ind mod ham, og smilede triumpherende. Hans muskler spændte under min hånd og holy shit, han havde ikke for lidt af dem. Jeg trådte væk og sendte dem alle et koldt blik.

“Hvad det på dine hofter?” Fløj det lige pludselig ud af ham der Blondi. Så han havde altså tjekket mig ud. Ellers ville han ikke have lagt mærke til dem. Ikke engang dem jeg kneppede med, lagde mærke til de ar der var på mine hofter. Måske fordi det altid var mørkt når jeg havde sex?

“Skær du i dig selv!” Råbte Louis chokeret og pludseligt ændrede drengenes blik sig. Selv Krølle så ud til, at have ondt af mig.  Jeg havde ikke brug for deres  medlidenhed. Jeg var ligeglad.

Nej, det er fra nogle uheldige oplevelser,” sagde jeg bare og tog et glas juice. Løgn. Men arrene på mine hofter blev hurtigt utydelige, så de lignede ikke noget der var blevet lavet i sidste uge.

“Hvad er der sket med dig?”  Louis’ stemme lød sårbar. As if he cares. Jeg rystede opgivende på hovedet. Det havde jeg sgu svaret på en gang.  Jeg  var træt. Hold da  op, hvor var  jeg smadret. Hvad fanden havde Cat egentlig givet mig? Jeg plejede ikke at stille spørgsmålstegn ved Cats valg af stoffer, men lige den her gang. Waaauuww, jeg havde været langt væk. jeg ignorerede Louis og spejdede efter min mobil, som lå på stuebordet. Jeg ville skrive til  min lille skattebasse, at han skulle lette røven og hente mig.  Og som den skat Eric var, spurgte han bare ind til adressen. Han havde virkelig været en hjælp for mig. Han havde overtaget Louis’ plads, som min bedste ven. Cat havde introduceret mig for ham og vi havde bare klinget med det samme. Jeg blev altid fucking hype, nå han var i nærheden.

Akavet stilhed.

“Jeg har snakket med din mor.” Louis afbrød stilheden. Uhøfligt egentlig. Jeg sendte ham et hånligt smil. Pff, som om det gjorde nogen forskel.

“Hvordan kan du gøre det her mod dem?” Spurgte han vredt. Smilet forsvandt, så hurtigt som det var kommet. Gøre det mod dem? Pff. Det var sgu da dem, der gjorde det mod mig.

“Hvad har hun sagt?” Spurgte jeg koldt og lagde armene over kors.

“Ingenting, da jeg nævnte dig, begyndte hun at græde.” Louis rystede på hovedet af mig. Han skulle bare vide.

“Nå,” mumlede jeg ligegyldigt. I det samme sprang døren ind og min lille lyserøde gris, kom ind. Med lyserøde øjenbryn og det hele.

“Alexis min skatttt,” sang han og slog ud med armene.

“Eriiiic,” kvidrede jeg og hoppede op i hans favn. Jeg placerede et stort smækkys på hans kind og hoppede af ham igen.

“Jeg har taget tøj med til dig,”  sagde han og rakte mig en pose. Åh gud, tak Eric.

“Flot undertøj,” sagde Eric ironisk og lod blikket glide ned af mig.

“Tak tak,” grinede jeg. Jeg vidste godt han hadede det her sæt. Det var orange og Eric hadede orange.

“Øhm hvad sker der?” Hviskede Blondi til Louis. Jeg vendte mig om mod dem og kiggede så igen på Eric. Han havde store øjne. Han var Directioner med stort D. Det eneste minus ved ham. Heldigvis var han så venlig, ikke at snakke om dem, nå jeg var i nærheden.  

“Guys, der her er Eric.” Jeg lagde armen om Eric. “Det her er.. Øhm?” Fuck jeg kendte ikke deres navne - altså udover Louis’. De præsenterede hurtigt sig selv.

“Harry,” mumlede ham duden, der åbenbart hed Harry.

“Det ved jeg godt,” mumlede Eric, hvilket fik mig til at grine.

“Du er så nederen,” mumlede jeg. Fucking Directioner.

“Du er fandme i godt humør  i dag,” grinede han. Jeg nikkede ivrigt.

“Jeg er bare i det søde hjørne,” mumlede jeg uskyldigt.

“Som om du har et sødt hjørne.” Eric grinede. Jeg burde være fornærmet. Det var jeg ikke. Eric var kommet for, at redde mig fra helvedes hotellet. Jeg plantede et smækkys på hans mund og luntede ind på værelset for, at få tøj på.

⏩⏪

Louis’ synsvinkel

Hold nu op hvor var det her underligt. Jeg blev ærlig talt mere og mere bekymret for Alexis. At finde hende i færd med at tage stoffer på en Mandag, var uvirkeligt.  Da jeg havde ringet til hendes mor og sagt, at jeg var bekymret for Alexis, begyndte hun at græde og lagde på. Og  det blik Alexis sendte mig, da jeg havde fortalt hende det, fik mig til at krympe mig. Alexis virkede så ligeglad med alt. Bortset fra at hun livede meget op, da ham der Eric kom. Først havde jeg været lidt forvirret, men så gik det langsomt op for mig,  at han var homoseksuel. Udover  hendes druk og mulige stofmisbrug, var hun virkelig blevet tynd. Næsten for tynd og hendes øjne skinnede ikke, som de plejede at gøre. De var matte og tomme. Det var vildt skræmmende og jeg følte mig ærlig talt ret magtesløs.

“Såå ehh, hvor lang tid har du kendt Alexis?” Spurgte jeg og fjernede mit blik fra døren, som Alexis var forsvundet gennem.

“Halvandet år, det var en pige der hed Cat, der introduceret os,” svarede Eric muntert. Jeg nikkede. Noget sagde mig, at hende Cat havde en del med Alexis liv, at gøre.

“Hvor lang tid har hun været sådan her?” Spurgte Liam pludseligt og lænede sig fremad. Eric kiggede undrende på os.

“Hun har altid været sådan her. Sådan er Alexis bare.” Han sagde det med et smil, der fortalte, at han ikke havde tænkt sig at sladre om Alexis. Hjertet sank stille i mit bryst. Så hun havde altså været sådan her i flere år.

“Har hun nogensinde nævnt mig?” Spurgte jeg nysgerrigt. Han tøvede og skævede til døren.

“Kun at hun ikke kan fordrage dig og dit band..” mumlede han og trak på skuldrene.  Det gjorde lidt ondt. Vi plejede at være så tætte og nu kunne hun åbenbart ikke fordrage mig.

“Så er jeg klar, skal vi skride?” Alexis  kom ud af værelset med sin taske over skulderen.

“Alexis, du kan ikke blive ved med, at leve på den måde,” sukkede jeg. Alexis kiggede koldt på mig og gjorde tegn til Eric om, at de skulle afsted.

“Alexis, please hør på mig!” Bad jeg.

“Nej Louis, du bestemmer ikke over mig!” Fastslog hun hårdt.

“Tag med os tilbage til London!” Fløj det ud af mig, før jeg kunne stoppe det.

“Lou.” Lød det advarende fra Harry og det kom et lille  gisp fra Niall, men jeg ignorerede det og fortsatte.

“Bare i lidt tid.” Alexis begyndte at grine hånligt.

“Som om jeg gider tage nogen steder med dig Louis,” sagde hun koldt og stak armen under Erics. Jeg kørte frustreret hånden gennem mit hår og udvekslede bekymret blikke med Liam. En ting var sikkert. Alexis skulle med mig og det var ikke til diskussion. Hun kunne ikke leve på der her måde og det måtte hun sgu indse.

 

 

****

Smid så gerne et like og en kommentar med hvad i synes?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...