Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

59Likes
82Kommentarer
47546Visninger
AA

33. Kapitel 32

Med svagt rystede ben steg jeg ud af bilen og stirrede op på det hus, hvor min rigtige far boede. Drengene lagde tilsyneladende ikke mærke til noget, for de pjattede bare videre.

”Kom nu Alex!” Råbte Harry og fulgte efter de andre ind i huset. Jeg overvejede stærk bare, at stikke af, men det tvivlede jeg på Louis ville sætte pris på. Faktisk ville han nok blive vred.

”Alexis!” Udbrød Louis’ mor overrasket og smilede varmt. ”Hvilken overraskelse.”

”Har du ikke fortalt at jeg tog med?” Spurgte jeg skarpt og så på Louis, som smilede uskyldigt.

”Suprise.”

”Alexis!” Louis far, Troy, kom ind og gjorde store øjne.

”Hej.. ” Jeg sank en klump. ”Onkel.”  Den måde han så på mig, gjorde det klart, at han udmærket godt vidste hvad der var sket og hvem jeg var. Liam lagde armen om mit liv og kyssede mig en enkelt gang i håret, mens Johanna og Troy så forundret på os.

”Dine søskende er desværre ikke hjemme. Du ved jo hvordan piger er.” Johanna rømmede sig og fulgte os ind i dagligstuen.

”Drenge?” Lo Louis og satte sig til bords. Troy skar ansigt og nikkede bedrøvet.

”Hvor blev alle de år af?”

”Jeg har ingen anelse. Tiden er gået stærkt.” Louis smilede stort og vi andre satte os også til bords.

”Mad!” Udbrød Niall begejstret og skovlede maden op hans tallerken med sådan en ivrighed, at vi andre ikke kunne lade være at grine af ham. Han var nu sød.

”Så hvad har i fortaget jer alt den her tid. Det føles som evigheder, siden jeg så jer sidst.” Johanna vendte blikket mod drengene, samtidig med at Louis hældte mad op på min tallerken. Jeg prøvede ihærdigt at undgå, at blive sur på ham, men jeg var jo forhelvede ikke invalid. Jeg kunne da godt tage mad selv. Langsomt spiste jeg og gøs ved tanken om de mange kalorier, som lige nu hæftede sig fast til mig.

”Indspillet et nyt album,” svarede Harry ivrigt. ”Det skulle gerne komme ud i næste uge.”

”Midnight Memories,” sagde Louis muntert. “Jeg tror fansene vil elske det.”

”De elsker alt hvad i laver,” grinede Troy og rystede på hovedet.

”De er den sejeste fanbase nogensinde,” sagde Liam bestemt. ”De er utroligt støttende.”

”Meget.” De andre drenge gjorde sig enig og jeg sad egentligt bare og observerede dem forundret. Deres øjne lyste helt op når de snakkede om deres fans og deres musik. Måske ikke underligt, nu hvor de havde kæmpet sig hele vejen op af karrierestigen. De fortjente alt hvad de fik og alt hvad de har opnået, havde de jo kæmpet hårdt for.

”Du er så stille.” Liam lagde en hånd på mit knæ under bordet. ”Er der noget galt?”

”Jeg sad bare i mine egne tanker.” Jeg smilede undskyldende og tyggede videre på noget salat. Liam så tilfreds ud, da han så at jeg spiste og vendte tilbage til samtalen.  

”Sig mig Alexis.” Jeg kiggede over på Johanna, som snakkede til mig. ”Hvordan gråd et med din familie? Ja vi har jo ikke snakket med dem i mange år.” Stilheden sænkede sig over os, som en orkan. En passiv aggressiv storm, som bare ventede på at ødelægge alt.

”Det går godt,” løj jeg og stirrede på Troy, som krympede sig. ”Min far har det godt.”

”Det var godt, at høre,” sagde Troy toneløst og sendte mig et advarende blik.

”Er det bare mig, eller er det lidt akavet?” Spurgte Harry lavt Louis om. Jeg tvang mig selv til at smile.

”Hvad har i så lavet i de her år?” Jeg gjorde mit bedste for, at lyde interesseret.

”Åh du ved, slappet af, arbejdet,” svarede Troy anspændt og jeg bandede indvendigt. Her prøvede jeg at virke normal og så ødelagde han alt. Var han virkelig så dum?

”Hvad foregår der?” Spurgte Liam lavmælt i mit øre, men jeg ignorerede ham.

”Opfostret dine døtre?” Spurgte jeg spydigt og Louis vendte hovedet mod mig.

”Alexis!” Han lød lidt anklagende. Så nu var det pludseligt min skyld, at middagen var akavet? Jamen super, bare skyd skylden på Alexis!

”Jeg har i hvert fald gjort mit bedste.” Hans tone løb koldt ned af min ryg. Jeg fnøs irriteret og lænede mig tilbage.

”Okay så.” Jeg rejste mig. ”Tak for mad, men jeg tror gerne jeg vil hjem nu.” Det sidste var henvendt til Liam, som så helt rundforvirret ud.

”Nogen der gider forklare havde der sker her?” Louis rejste sig nu og lænede sig ind over bordet.

”Spørg din far,” sagde jeg koldt og vendte om på hælene, men Louis’ stemme stoppede mig.

”Du lovede.. Ikke flere hemmeligheder.”

”Den her hemmelighed, vil ikke gøre dig noget godt.” Jeg så opgivende på Louis og bed mig i læben.

”Ingen af dine hemmeligheder, har gjort nogen af os noget godt!” Louis hævede stemmen lidt. Ikke meget, men bare så han lød mere bestemt.

”Tro mig, du har ikke lyst til at vide den her,” advarede jeg og tiggede ham med mine øjne, om at lade det ligge.

”Alexis!” Udbrød Niall irriteret. ”Hold nu op med det pis.”

”Fint. Vil i virkelig gerne vide det!” Halvråbte jeg. ”Min mor var min far utro med Troy!” Johanna gispede og greb fat i bordkanten. Louis stivnede og ordende var nok ikke helt trængt ind. De resterende drenge havde store øjne og så skyldbevidste ud. De havde presset på og så fik de sandheden.

”Så var det derfor, at du havde så travlt med at komme ud af Kingston.” Johanna så på sin mand med en blanding af vrede og sorg.

”Det ikke det hele,” mumlede jeg. Nu kunne jeg ligeså godt, komme med det hele. ”Han er min far.”  

”Hvad!?” Louis kom til sig selv og stirrede på mig med blanke øjne.

”Troy er også min far.” Jeg hævede stemmen, så alle kunne høre det.

”Åh gud.” Johanna tog sig hovedet og lod sig dumpe ned på sin stol. Louis værdigede dem ikke engang et blik, men stirrede bare på mig. Det var Niall, der til sidst fik rejst sig og eskorterede mig ud til bilen, hvor han kørte mig hjem i total stilhed.

”Var det dumt, at jeg sagde det?” Spurgte jeg endelig og brød tavsheden, da vi var kommet op i lejligheden. Niall sukkede.

”Det ved jeg ikke.” Han lagde dynen over mig og satte sig på sengekanten.

”Det var ikke min mening, at ødelægge han familie.” Den første tåre fik nu frit løb.” Det var derfor jeg ikke sagde noget..  Jeg ville aldrig-”

”Det ved jeg godt.” Niall afbrød mig og kyssede blidt min pande, som om jeg var et lille barn. ”Men sandheden kommer altid frem på den ene, eller en anden måde.” Det kunne jeg jo kun give ham ret i.

”Tror du han er sur på mig?” Spurgte jeg forsigtigt. Skulle vi nu til at bygge vores bånd op helt fra bunden igen?

”Nej.” Niall gav min hånd et beroligende klem. ”Du holdte det jo hemmeligt, af alle de rigtige grunde.”

”Tak Niall,” sagde jeg, men han var allerede smuttet. Han skulle jo nok tilbage og hente drengene.

Jeg kunne simpelthen ikke lade være med, at spekulere over om jeg mon havde dummet mig.

****

 

Så blev det sgu afsløret. Tror i Louis er sur på Alexis? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...