Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

59Likes
82Kommentarer
48293Visninger
AA

32. Kapitel 31

Udmattet tvang jeg mine ben til at fortsætte sin vej, gennem lufthavnen med Liam i hælene. Efter at have tilbragt næsten 2 dage i Kingston, hvor jeg skulle hilse på alle mine venner, var jeg fuldkommen udmattet. Jeg havde næsten ikke sovet, da mig og Liam havde gang i en masse andet. Jeg sukkede saligt ved mindet. Det havde været meget anderledes, end alle de andre mænd, som jeg havde været sammen med.

“Er du træt?” Liam smilede smørret og jeg grinede, mens jeg undertrykte et gab.

“Ja, du har jo holdt mig vågen hele natten,” mumlede jeg og kørte en hånd gennem mit hår.

“Du havde da ellers ikke noget imod det.” Liam begyndte at udstøde stønnelyde, der skulle forestille at være en parodi på  mig. Grinende skubbede jeg til ham og så mig omkring, hvor folk gloede på os. Måske på grund af at gik med Liam Payne, eller på grund af stønne lydende.

“Hvad tror du egentlig Harry siger, når han sprøg efter kondomerne og vi så fortæller at vi har brugt dem?” Spurgte  jeg med et grin  og forestillede mig Harrys kække kommentar.

“Jeg er nu mere bange for Louis’ reaktion.”  Liam skar en grimasse og jeg grinede højlydt. Stakkels Louis. Jeg kunne lige se hans underlige ansigtsudtryk for mig.  

“Han vænner sig nok til det.” Jeg trak på skuldrene og kyssede Liam på kinden, og straks kunne jeg høre blitzene gå løs.

“Oh shit,” mumlede Liam og skyndte sig videre, så jeg kæmpede med at føle med.

“Undskyld, jeg tænkte mig ikke om.” Jeg gispede efter vejret og stoppede op, da det begyndte at svimle for mig. Liam stoppede brat op og så bekymret på mig.

“Du gjorde ikke noget forkert.” Han forsøgte at skærme mig for paparazzierne, så  vidt som muligt. “Er du okay?”

“Bare en smule svimmel.. Jeg glemte morgenmaden,” indrømmede jeg og bad til, at han ikke gennemskuede min løgn.  Jeg  havde overhovedet ikke glemt morgenmaden, men ‘glemt’ den. Og måske var aftensmaden nu også i toilettet.

“Forhelvede da også,” mumlede Liam og hjalp mig videre.

“Undskyld.”

“Det okay.” Liam sukkede. “Men du skal have noget mad, så snart vi er tilbage i lejligheden.” Jeg nikkede bare kort. Det nyttede ikke noget at skændes med ham. Det ville kun gøre ham mistænksom og få ham til at hænge over min skulder 24/7. Der gik ikke lang tid, før vi gik drengene i møde og Louis løb hen til mig og svingede mig rundt.

“Jeg har også savnet dig,” grinede jeg og omfavnede ham, da han satte mig på jorden igen. Så gik turen videre til Niall, hvor jeg fik det berømte kram. Jeg snusede hans duft godt ind og indså hvor meget jeg havde savnet dem. Harrys krøller kilede mig i ansigtet, da han krammede mig og jeg skubbede dem lidt til siden, mens han grinede. Jeg havde savnet hans grin, like crazy. Var jeg virkelig blevet så afhængig af dem, at jeg ikke kunne forlade dem i 2 dage?

“Kan jeg få min kondompakke tilbage?” Harry smilede smørret og mit ansigt blev knaldrødt i løbet af ingen tid. Spørgsmålet måtte vel komme før eller siden.

“Desværre.” Liam lagde armen om mig og kyssede mig ved tændingen. Niall gjorde store øjne og Louis lignede en, der var ved at besvime. Harry derimod knækkede sammen af grin over Louis’ ansigt og fik et lille hosteanfald. Farven klamrede sig til min kinder og jeg gemte forlegent mit hovedet i Liams bryst, mens han selv klukkede stille.

 

►◄

Liam tog min kuffert ud af mine hænder og bar det sidste stykke op til lejligheden, eftersom mine ben havde svært ved at bære mig. Endnu en bivirkning. Der var jo forhelvede ikke andet end bivirkninger ved at spise, så hvorfor gøre det?

”Vi tager hjem til mine forældre i morgen, hvis i er friske nok,” sagde Louis muntert og fumlede med nøglerne. Jeg skulle lige til at sige,, at vi nok stadig ville være trætte, men Liam kom mig i forkøbet.

”Super, det tror jeg godt vi kan klare.”

”Øhm ja.” Jeg kløede mig akavet på armen og Harry smilede smørret.

”Medmindre i selvfølgelig er oppe hele natten.” Han blinkede frækt og jeg mærkede farven stige mig til kinderne. Underligt hvordan sex pludseligt er blevet intimt for mig, eller i hvert fald et ømt emne. Det have altid bare været sex, men med Liam.. Med Liam var det ligesom bare, ægte. Liam lagde vidst mærke til at jeg betragtede ham og sendte mig et skævt smil, som fik mine ben til at ryste endnu mere- Han var så cute, hot, lækker, fantastisk og alle andre søde tillægsord. Jeg elskede ham. Det gjorde jeg virkelig. Mere end nogen anden. Ej okay måske ikke Louis, men jeg elskede Louis på en helt anden måde. Han var min bror og jeg elskede ham som min bror. På trods af vores gigantiske skænderi. Hold kæft hvor jeg var jeg dog bare fuld af kærlighed. Drengene havde en ’dårlig’ indflydelse på mig.

”Skal jeg lave noget salat?” Spurgte Louis og Liam skævede til mig. Jeg prøvede at smile overbevisende og nikkede ivrigt, og de faldt selvfølgelig for det.

”Jeg skal nok hjælpe,” tilbød jeg og fulgte efter Louis, ud i køkkenet. Mens jeg skar agurk, lod jeg mig opsluge af mine tanker. Kniven lavede et rent snit ned gennem agurken og fik det til at brænde svagt på mine hofter, og arme. Der var den igen. Trangen. Den overdøvede alt andet. Desværre var jeg jo ikke alene i køkkenet, så jeg måtte tvinge mig selv til at fokusere på noget andet. Men jeg havde ikke rigtigt lyst til at fokusere på noget andet. Hænder viklede sig om mine hofter og det gibbede lidt i mig. Liam plantede et forsigtigt kys i min nakke, mens han roligt tog kniven ud af mine rystende hænder. Som om han vidste, hvad jeg havde tænkt på.

”Nej Alexis,” hviskede han i mit øre og kyssede mig igen i nakken, mens han kærtegnede min arm. ”Lad nu vær’.. For min skyld?” Jeg tøvede og vendte mig mod ham. Han øjne mødte mine med utroligt rolighed og et kærligt udtryk. Han strammede grebet om mig, da jeg vaklede let.

”For din skyld,” gentog jeg og nussede hans kind. Der var ikke noget, jeg ikke ville gøre for Liam.

 

****

Så kom der  endnu et kapitel. Vi er ved at nå til vejs ende i historien :/ Yikes, det  er gået stærkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...