Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

59Likes
82Kommentarer
48069Visninger
AA

31. Kapitel 30

Forsigtigt klappede jeg blidt Liam på  kinden, men han gryntede bare utilfreds.

“Skaaat?” Jeg ruskede hårdt i ham, men igen blev jeg ignoreret. Han var simpelthen så sød, når han sød.  Måske bortset fra det savl der sad i hans mundvige, men jeg valgte at se bort fra det. Med et suk valgte jeg at opgive og tjekkede om Eric havde skrevet. Selvom min oprindelige plan med at komme tilbage, ikke var at se ham, så savnede jeg sgu min lyserøde grissebasse. Han hvade dog ikke skrevet, hvilket ikke undrende mig, da klokken efterhånden var mange og han sikkert var i klubben. Det var efterhånden 5 timer siden vi landede i Kingston airport og Lia, var faldet i søvn det øjeblik, at vi trådte ind på hotellet. Han havde brugt jetlag som undskyldning, men jeg troede nu mest bare det var den sidste stykke tid,  der havde været hårde for ham. Det havde været hårdt for alle. Jeg troede også det ville være godt for Harry, Niall og Louis ikke, at have mig rendende i et par dage. Jeg havde en tendens til, at skabe problemer og ikke mindst Niall fortjente en pause. Men nu havde jeg den sidste time overvejet hvornår vi skulle tage op til mig specielle sted og jeg havde også flere gange overvejet, at droppe det.  

Det virkede simpelthen, så intimt at vise ham mit sted. Det sted var en del af mig, på en rigtig kliche måde. Jeg strammede blidt hånden om det kolde glad vand og smilede rigtigt ondskabsfuldt, mens jeg lod vandet glide lige ned i Liams ansigt. Med fægtende arme satte han sig op og hostede voldsomt.  Jeg grinede lidt af ham, mens han så ondt på mig og bankede sig selv på brystkassen.

“Hvad fanden skulle det til for?” Spurgte han  småirriteret, da han endelig kunne trække vejret.

“Du gad ikke vågne.” Jeg blinkede uskyldigt med øjnene og plantede et kys på hans kind, så hans mundvige trak op i et skævt smil. “Kom, der er et sted jeg gerne vil vise dig.”

Liam kiggede undrende på mig, men rejste sig alligevel fra sengen og fik trukket noget tøj på. Han havde været iført nattøj, så da han trak sin trøje af, kildede det i mit mellemgulv. Han var jo dødlækker og ufff, den røv.

“Nyder du udsigten?” Liam trak en ren trøje over hovedet og efterlod hans hår rodet, og pjusket.

“Hold dog kæft,” grinede jeg og gemte mine lyserøde kinder i mine hænder. Liam grinede bare af mig og kyssede mig kort i panden

 

⏩⏪   

“Har du tænkt dig snart at fortælle hvor vi skal hen?” Spurgte Liam nysgerrigt.

“Du kan bare dreje ind her,” mumlede jeg og ignorerede hans spørgsmål.

“Skal vi ind i skoven?” Spurgte han undrende og jeg sprang ud af bilen, som vi havde lejet, med ham lige i hælene.

“Nej jeg går i den retning for sjov.” Jeg rystede på hovedet af ham og smuttede ind mellem træerne.

“Er man lidt spydig i dag?” Drillede han og kom op ved siden af mig. Jeg puffede til ham og grinede, men i det samme fik jeg overbalance. Liam reagerede lynhurtigt og greb mig, før jeg væltede.

“Tak,” sagde jeg pinligt berørt og skyndte mig videre. Liam fandt sin mobil frem og lyste, da det jo var blevet mørkt og vi kunne ikke se en skid.

“Hvor langt er der?” Spurgte Liam spændt.

“Det er lige derovre.” Jeg gik ind mellem den skjulte sti, som jeg efterhånden kendte godt, og fjernede nogle grene så Liam kunne følge med. Det var underligt at være der igen. Og så med en anden person. Det var et gammelt udkigspunkt, hvor man kunne se hele byen lyse op, men ingen brugte det længere. Heldigt at det var  en  stjerneklar aften, da man havde perfekt udsyn.

“Her er meget smukt.” Liam kiggede sig overvejende rundt og hans blik landede på de tæpper, som lå på jorden. Jeg ignorerede hans spørgende blik og satte mig på et af tæpperne, som selvfølgelig var kolde.

“Kom her.” Jeg klappede på pladsen ved siden af mig.

“Nej du slår mig bare igen.” Han så drillende på mig og jeg grinede lavt.

“Get over it,” mumlede jeg og grinede, men smilet forsvandt hurtigt igen. Liam satte sig ved min side og jeg lænede tungt hovedet op af ham, mens mit blik fandt den lille røde plet. En lille rød plamage kunne ses ude ved spidsen af udkigspunktet, fra dengang min far havde tævet mig så hårdt, at jeg blødte ud fra ørerne og øjnene. Mine arme havde været revet op og jeg havde haft hul i hovedet, fordi han havde kastet mig ind i et spejl. Jeg kunne godt mærke Liams forvirring over hvorfor vi var heroppe, så jeg besluttede mig for at sige noget.

“Kan du se den lille plet derovre?” Spurgte jeg stille og Liam nikkede svagt. “Det er mit blod. Jeg plejede at komme herop, når min far…  Du ved.” Ved siden af mig spændte Liam pludselig meget i kroppen.

“Det har altid været mit private sted, du ved. Her er så stille.”

“Her er meget smukt,” indvilgede Liam stille og lagde armen om mig. Vi sad i stilhed. Ikke en akavet eller trykket stilhed, men en dejlig behageligt stilhed. Selvom jeg ikke havde sagt meget om stedet, så virkede det som om Liam forstod, hvor vigtigt det var for mig.

“Hvorfor mig?” Spurgte jeg efter lidt tid og trak tæppet tættere om os.

“Hvorfor dig hvad?” Spurgte Liam forvirret og lignede en der havde siddet i hans egne tanker.

“Hvorfor valgte du mig? Der er en million andre mennesker, som ville kunne give dig meget mere end mig.” Jeg mødte Liams blik og så  et glimt af bekymring i hans øjne.

“Det ved jeg godt, men jeg vil ikke have nogen anden. Jeg vil have dig.”  Han så indtrængende på mig. “Selv når du er ked af det. Selv når du begår fejl og selv om  vi ikke altid er enige, så vil jeg stadig kun have dig.” Liam plantede et forsigtigt kys på mine læber og skulle til at trække sig, men jeg pressede mig tættere på ham. Han skulle mærke hvor meget jeg elskede ham.

“Jeg vil bare gerne have dig,” gentog han kærlig, da han endelig fik lov, til at trække sig.

“Liam, elsk med mig,” sagde jeg alvorligt og fastholdte hans blik. Han lignede en der overvejede  at sige noget, men i stedet lagde han bare sine læber ovenpå mine. Nu vidste jeg hvad folk mente, når de sagde, at tiden stod stille.

“Jeg elsker dig Liam,” tænkte jeg med et sagligt suk. Jeg sagde ikke ordene højt. Det behøvede jeg ikke. De hang usagt i luften, men han vidste det allerede godt.

 

****

 

Er de ikke bare goals. Åh jeg elsker dem. Der kom lige et kapitel lidt tidligt xD Jeg blev nødt til at smide kapitel op, mens jeg er i skole, da vores net derhjemme er nede. Derfor kommer der heller ikke noget kapitel op, før mandag/tirsdag, når nettet er tilbage. Så sorry :/ Tak for forståelsen <3

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...