Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

60Likes
82Kommentarer
48300Visninger
AA

27. Kapitel 26

“Han gør hvad!?” Louis sprang op, som om han fik stød og Niall klemte pludseligt meget om min hånd.

“Min far slår os..” Det kom knap nok ud som en hvisken, men det lettede alligevel at sige det højt. Vreden kom pludseligt farende og overtog. Han havde forladt mig.

“Du forlod mig med en far, der fucking tæver mig til blods!” Råbte jeg og Niall greb fat om mine skuldre.

“Alex please sig det ikke er sandt,” tiggede han og tårene strømmede ned af hans ansigt.

“Tror du da ikke på mig?!” spurgte jeg vredt. Niall slap mig forskrækket og vaklede nogle få skridt tilbage. “Jeg bliver tævet til blodet løber ud af mine fucking øjne.”

Nej!” Gispede Niall ulykkeligt og væltede ned i sofaen, fordi hans ben ikke længere kunne  bære ham.  

“Alexis jeg..” Louis tav og så tomt ud i luften. “Jeg vidste det ikke.”

“Hvad sker der?” Liam og Harry kom ind i stuen, da de nok havde hørt postyret. Jeg ignorerede dem og vendte min opmærksomhed mod Louis.

“Du ville have vidst det hvis du havde ringet.” Jeg tørrede hidsigt en tåre væk. “Jeg ventede på dig. Jeg ventede i flere måneder og hver gang han slog mig, sagde jeg til mig selv at du nok skulle komme og redde mig..”

Det stak mig i hjertet at sige det højt og ikke mindst, at se Louis’ ansigtsudtryk. Sandheden gik endelig op for ham. Han forstod hvad han havde efterladt mig til. Et liv i helvede.

“Du efterlod mig..” Hviskede jeg og det føles som om alt luft, blev slået ud af mig. Jeg gispede efter vejret og det begyndte at svimle voldsomt for mig.

“Alex!” Liam tog fat på mig og støttede mig.

“Undskyld,” hviskede Louis ud i luften og hurtigt var Harry henne ved ham.

“Du blev mishandlet..” Det virkede som om, at det først lige var gået op for Liam og han lignede en der havde kvalme. Han var ligbleg og han lignede en, der selv kunne bruge en at støtte sig til.

“Kæft du hurtig,” sagde jeg som et ynkeligt forsøg på, at få min facade frem igen, men den var pist væk. Det var smuldret væk under mig og taget min sunde fornuft med sig. De sorte pletter blev kun større og slørede mit synsfelt, mens den knugende fornemmelse i min mave blev værre. Jeg kunne ikke klare det. Jeg så bare rundt på deres tårevædede ansigter - selv Harry græd, og satte så kursen ind mod mit værelse. Jeg tillod mig selv bare at synke fuldkommen sammen i sengen og lade tårerne få frit spil. Ikke at jeg kunne holde dem tilbage alligevel, men det var nu rart bare at lade dem løbe. Min krop rystede af udmattelse og mit hovede dunkede, sammen med min mave der knurrede sultent. Det var ligesom der at det gik op for mig, at jeg ikke havde spist i flere dage. Havde jeg virkelig været så optaget af drengene, at jeg havde glemt at spise? Der lød 2 svage bank på døren og jeg tørrede hastigt mine tårer væk Ikke at det hjalp overhovedet, men bare tværede min mascara mere ud.

“Alex.”   Liams stemme lød musestille og hans stak hovedet ind. “Må jeg komme ind.”

“Fuck af Liam. jeg er træt af dine julelege.” Jeg så op på ham og bemærkede hvordan han sank en klump. “Enten så snakker du til mig, ellers gør du ikke. Bestem dig dog.”

“Undskyld.” Han kom ind og lukkede døren bag sig, til trods for mit utilfredse fjæs. Kunne han forhelvede ikke se, at jeg havde brug for at være alene?  

“Jeg er så ked af det,” hviskede han og satte sig forsigtigt på sengekanten.

“Lad det nu ligge Liam.” Jeg satte mig op i sengen og tvang mig selv til at smile.

“Nej! Du blev…” Han tav. “Hvorfor sagde du ikke noget til mig?”

“Liam jeg ved ikke om jeg kan stole på dig,” sagde jeg. “Det ene øjeblik nægter du at snakke med mig og det næste prøver du at kysse mig.”

“Undskyld.” Han tøvede. “Jeg blev bare så skuffet over, at du havde svigtet os.”

“Jeg svigtede ikke jer.. Jeg svigtede Louis.”

“Du svigtede lige så meget os andre. Tro det eller ej, så holder vi af dig.” Liam lagde en hånd på min ikke-blå kind. “Jeg holder virkelig  meget af dig.”  

Hvad havde vi gang i? Hvad havde jeg gang i? Jeg måtte ikke være forelsket i Liam. Han ville komme for tæt på og så efterlade mig. Det hele mellem mig og Liam var en urealistisk drøm. Louis ville sikkert sende mig hjem alligevel, fordi jeg skabte for mange problemer. Og selv hvis han ikke gjorde, så ville det alligevel aldrig gå. Jeg skulle tilbage til Kingston uanset hvad og de skulle på tour. Jeg måtte bare finde mig min egen lejlighed og bor der. Jeg kunne ikke bare efterlade mine venner. Og med tiden ville Liam alligevel bare vende mig ryggen - det gjorde de altid.

“Liam det går ikke..” Jeg bed mig i kinden og vendte hovedet væk, så jeg ikke behøvede at se hans skuffede ansigt.

“Alexis se på mig.” Liam tog blidt fat om min kæbe og drejede mit hovede mod hans.

“Du forlader mig..”

“Aldrig i livet.” Han gjorde mine til at kysse mig, men stoppede så brat.

“Har du tænkt sig at stikke mig en på kassen igen?”

“Nu skal du ikke friste mig,” lo jeg og lod mine læber smelte sammen med hans.

 

****

Okay så det var så del 2 af afsløringen, hvis man kan kalde det det? xD Næste kapitel kommer i hvert fald også til, at handle om hvordan drengene reagere på det. Men så skete der sgu noget mellem Liam og Alexis.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...