Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

59Likes
82Kommentarer
48217Visninger
AA

25. Kapitel 24

Hvor lang tid vi havde siddet sådan, anede jeg ikke. Liam trak vejret roligt og holdte om mig på sådan en kærlig måde, at jeg fik lyst til at græde. Under min kunne jeg godt mærke at han blev lidt ‘begejstret’, men man kunne ikke rigtig bebrejde ham. Nu sad jeg jo basically lige ovenpå ham og han var jo en dreng. Man kunne ikke forvente at han havde kontrol over det, ligesom han havde kontrol over alt andet.

“Er i to så snart færdige, så vi kan snakke?” Spurgte Louis pludseligt spydigt og var åbenbart kommet ind i stuen. Jeg gled langsomt ned fra Liam og satte mig, så langt væk fra ham som muligt. Mine arme viklede sig om mine ben og jeg støttede hovedet på mine knæ. Det her ville blive ubehageligt.

“Jeg gider ikke snakke.” Jeg sukkede tungt og gemte hovedet i mine hænder.

“Men det kan du fandme blive nødt til!” Louis hamrede sin knytnæve ned i bordet og jeg hoppede en halv meter op i luften, af forskrækkelse. Jeg var vant til det fra min ‘far’, men overhovedet ikke for Louis. Jeg kunne ikke kende ham længere.

“Louis rolig.” Liam så indtrængende på Louis. “Husk hvad der skete sidst, at du ikke kunne styre dit temperament.” Louis tog en dyb og rystende indånding, men det lignede ikke at det hjalp.

“Alexis, hvorfor?” Louis så skuffet på mig. “Hvorfor skulle du absolut bevise endnu engang, at jeg ikke kan stole på dig.”

“Det er nok mere mig, der ikke kan stole på dig,” mumlede jeg næppe hørligt, men de opfangede det alligevel.  

“Hvad mener du med det?” Louis lød direkte såret og en smule vred. Det skar min i hjertet , som knive.

“Ikke noget,” mumlede jeg afvisende.

“Forhelvede Alexis!” Vrissede Niall pludseligt  og jeg gjorde store øjne.

Niall?

Niall blev aldrig sur og han vrissede aldrig af mig. Han var den sødeste dreng jeg kendte.

“Du kan ikke blive ved med, at lukke  os ude.” Han lød frustreret som aldrig før. “Du kan ikke blive ved med at lukke mig ude. Jeg troede du vidste, at du kan stole på mig.” Jeg skulle lige til at sige, at jeg stolede på ham, men det var løgn. Jeg stolede ikke på nogen. Jo jeg stolede mere på ham end de andre, men jeg stolede jo ikke på ham. Før jeg overhovedet nåede at reagere, rejste han sig med tårer i øjnene og skyndte sig ind på et værelse.

“Du fik Niall til at græde.” Harry kunne umuligt havde lydt mere anklagende og vred, men jeg kunne ikke bebrejde ham.  Jeg havde det direkte forfærdeligt med mig selv lige nu.

“Jeg-jeg-det-ikke-meningen,” stammede jeg og rejste mig med et sæt, for at vakle efter Niall.

“Lad ham være lidt alene.” Liam greb min hånd og sendte mig et blik, der fortalte mere end tusind ord. Det var ikke kun fordi at Niall skulle være alene, at Liam ikke ville have mig derind.

Hans blik tiggede mig om at blive. Jeg så chokeret på ham. Han var jaloux. Det lyste ud af øjnene på ham.Jeg kunne på ingen måder lade hans jalousi, komme i vejen for mit venskab med Niall. Han var den eneste som rigtig accepterede mig. Hurtigt vred jeg mig fri fra Liams greb og styrtede ind på gæsteværelset, hvor Niall sad med hovedet begravet i hænderne.

“Niall?” Spurgte jeg lavt, men Niall ikke så meget som kiggede op. “Niall undskyld jeg..”

“Du skal ikke undskylde,” mumlede Niall og så op på mig med rødsprængte øjne, der fik en isnede kulde til at ligge sig som en hinde om min krop.

“Jo jeg skal,” protesterede jeg og satte mig ved hans side. “Du har været der for mig hele tiden! Du er en god ven.”

“Men alligevel stoler du ikke på mig.”

“Niall jeg holder rigtigt meget af dig, men jeg kan ikke..” Jeg tav. Jeg kunne ikke sige det højt. At skulle fortælle ham hvad der foregik, virkede som verdens undergang. Hvor skulle jeg starte? Hvad skulle jeg sige? Jeg forstod jo ikke engang selv, hvad der foregik. Det hele var stadig et rod i mit eget hovede.

“Jeg forstår det godt,” svarede Niall roligt, men med en såret klang. “Men alligevel fortæller du mig ikke hvad der foregår.”

“Niall jeg kan ikke…”

“Du kunne, hvis du ville.”

“Niall..” Jeg tav. “ Du ville bare sige det hele  videre til  Louis.”

“Nej det kunne jeg da ikke finde på!” Protesterede Niall fornærmet.

“Du ville aldrig vælge mig frem for Louis.” Jeg rejste mig og sendte ham et svagt smil. “Og det er helt okay.” Niall svarede ikke. Det var jo sandt. Han ville aldrig kunne finde på at vælge Louis frem for en pige, som han knap havde kendt en måned. Jeg var næsten ude af døren, men til min overraskelse snakkede Niall med fornyet kræfter i stemmen.

“Jeg sagde da intet om din bulimi, selvom han tiggede mig.”

“Du var lige ved det.” Jeg kastede et sidste blik over skulderen. “Jeg hørte jeres samtale og hvis jeg ikke var kommet ud så...” Med de ord, lod jeg døren klappe i bag mig. I stuen så Liam skuffet på mig, nok fordi jeg alligevel gik ind til  Niall. Eller så bare fordi, han stadig var sur på mig. De sad alle tre med blikket stift rettet mod fjernsynet og værdigede mig ikke et blik. Super. De var altså sure.

 

 

  ****

 

Jeg er hjemme!!! Did You Miss me? Jeg savnede i hvert fald jer.  Men nu er jeg tilbage og med  en helvedes masse ideer. Jeg tror det var godt lige at få en lille pause fra Movellas,for  nu er mit hoved ved at springe med ideer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...