Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

59Likes
82Kommentarer
48223Visninger
AA

22. Kapitel 21

“Lad os lige gennemgå reglerne en gang til,” sagde Louis stille og for nok, 30 gang. “Ingen druk, stoffer, fester og vi henter dig om 2 dage.”

“Jeg har fattet det Louis!” Sagde jeg hårdt og tog fat om min kuffert. Jesus Christ dreng, lad mig dog gå.

“Vi mener det Alexis,” sukkede Liam. “Vi vælger at stole på dig.”

“Jeg holder mig væk fra alkohol og stoffer,” sagde jeg irriteret. “Min bedste vens mor er forhelvede død, så det er ikke ligefrem fordi vi tager i byen og fejre vel?” Jeg skyndte mig videre, før de kunne snakke mere, men jeg nåede ikke langt.

“Alex vent.” Niall kom lettere forpustet op til mig og krammede mig hårdt.

“Slap af Niall, det er kun 2 dage.” Jeg grinede og kyssede ham hurtigt på kinden, før jeg viklede mig ud af hans favn. Jeg vinkede kort til ham og gav en dame mit boardingpas og mit pas. Apropo mit pas, så var  det fandme et grimt billede af mig. Drengene tog tilbage til London, fordi de havde fri i nogle uger. Turen hjem var kedelig. Sådan virkelig fucking kedelig. Jeg sad ved siden af en klam gammel mand, som blev ved med at stirre ned i min kavalergang og jeg endte med at flygte ud på toilettet. Og jeg fløj endda på første klasse. Hvordan fanden kunne en tur på første klasse være så slem? Nå men anyways, så kunne jeg ikke komme hurtigt nok ud af flyet, da vi landede. Min kuffert var ikke svær at finde,  eftersom drengene havde sørget for en der fandt den for mig. Min meget lille kuffert. Faktisk var det ikke min kuffert, men Nialls.Jeg skulle jo kun have tøj med til idag og imorgen, eftersom Erics mors begravelse allerede fandt sted i eftermiddag. Manden kom hen med den til mig og eskorterede mig ud i en bil, som kørte mig hjem. Nok mest fordi de ikke stolede på mig og ville sikre sig, at jeg ikke bare tog et fly til fucking Hawaii. Tanken var voldsomt fristende, men jeg blev simpelthen nødt til at være der for Eric.

“Hej mor,” hilste jeg med et kort nik og vendte mig mod min far. “Far.” Jeg nikkede også bare til ham, hvorefter jeg gik op med min kuffert. Det føles underligt at være hjemme. Faktisk lidt trist og forkert. Underligt eftersom jeg har tigget om at komme hjem i flere uger. Der kunne høres fodtrin ude  i perlestenene og jeg kastede et blik ud af vinduet. Mit hjerte sprang et slag over, da jeg så  Eric og Cat stå udenfor og kigge op på mig. Med et var jeg fløjet ned under og sprang i armene på dem.

“Fuck hvor har jeg savnet jer,” gispede jeg, fordi jeg ikke kunne få luft. De klemte livet ud af mig.

“Lige over, smukke.” Cat trak sig fra mig og lod Eric komme helt til.

“Er du okay, skat?” Spurgte jeg en smule bekymret og strammede grebet om ham. Han rystede lidt på hovedet, men sagde ikke noget. Cat mimede at hun ville lade os være alene og hun havde savnet mig. Jeg sendte hende et taknemmeligt blik og en kort trutmund tilbage, før jeg lagde mit fokus over på Eric.

“Det gør mig ondt,” hviskede jeg og Eric trak sig fra mig.

“Same,” mumlede han i et forsøg på, at være sjov og prøvede at tvinge et smil frem.

“Hvad tid er begravelsen?” Spurgte jeg forsigtigt.

“Først i aften ved solnedgang.” Han smilede anstrengt. “Du ved jo, at min mor elskede solnedgangen.” Jeg nikkede. Hans mor havde altid været meget betaget af solnedgangen. Selv var jeg mere en fan af solopgangen.   

“Jeg glad for du er hjemme for lidt tid,” mumlede han så og gav mig et kort kram. “Jeg må heller gå hjem og håndtere min far.” Han skar en grimasse og jeg så lidt håbløst på ham.

“Hvad har du tænkt dig at gøre?” Spurgte jeg. Hans far var den vildeste alkoholiker og at hans kone var død, hjalp nok ikke.

“Overleve de næste par år og så skride.” Eric trak på skuldrene og gav mig en kindkys. “Vi ses senere.”

“Skal jeg tage med?” Råbte jeg efter ham. Jeg brød mig ikke om, at han skulle være alene med hans far. Eric var altså en tøs, når det kom til at slås og jeg ville nødig se ham blive tævet.

“Nej det okay,” råbte han tilbage og hans lyserøde hår, forsvandt rundt om hjørnet. Jeg rystede bekymringerne af mig. Eric var en stor dreng, altså mentalt. Han var fandme en lille splejs fysisk. Han kunne godt passe på sig selv. Et brag, efterfulgt af en masse bandeord kom inde fra huset af og jeg sukkede tungt.

“Forhelvede kvinde, hvorfor fanden smider du også dit lort over det hele?” Skreg min far hidsigt og  kastede med min mors sko, som han var væltet over.

“Hvorfor smider du dine klamme dåser over  det hele?” Spurgte jeg kækt og min mor så advarende på mig, med tårerne trillende ned af kinderne. Min far så rasende på mig og greb fat i mig, så jeg peb højt.  

“Dumme tøs,” hvæsede han og gav mig en på siden af hovedet, så alt blev sort.

 

 

****

Alexis er okay! Bare så i ved det xD Næste kapitel kommer i morgen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...