Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

59Likes
82Kommentarer
48300Visninger
AA

20. Kapitel 19

Jeg tøffede langsomt ind i stuen. Eller egentlig var de jo ikke en stue, men en køkkenalrum, som var suitens midtpunkt, hvis i forstår? Nå men anyways. De sad og så Disney film - Jeg kunne ikke lade være med, at grine over Liams besættelse af disneyfilm.

“Den er ikke god,” fastslog jeg bestemt. Liam så ud som om jeg lige havde fornærmet hans crush. Okay let's be real - Liam havde et stort crush på disney.

“Hvordan kan du sige sådan noget?” Udbrød han forfærdet og lagde sin hånd over sit hjerte.

“Toy Story? Seriøst? Det er den værste film i verdenshistorien.” Jeg smed mig ved siden af Niall og ignorerede den dårlige stemning. Der havde været en voldsom trykket stemning de sidste par dage, siden den  aften hvor Louis tog fat i mig. Han lignede konstant en der havde skyldfølelser og han fik et smertefuldt ansigtsudtryk, når han kiggede på mig. Og bare lige så i ved det: Så gjorde det lige så ondt på mig, som på ham. Hvert sekund fangede jeg mig selv i , at være ved at tilgive ham.

“Jeg hader dig,” mumlede Liam ‘surt’ og jeg tænkte straks tilbage på den dag i  omklædningsrummet. Det gjorde han vist også, for temperaturen steg hurtigt og Liam fik svagt røde kinder.  

“Godt for jeg hader også dig,” sagde jeg og løftede hagen, så jeg fik en mere arrogant holdning. Liam rystede bare på hovedet af mig og endnu engang lagde stilheden sig over os. Eller det var indtil, at Niall sprang op.

“Skal vi ikke tage på Nandos?” Kæft den dreng var altid sulten.

“Det gik ikke ligefrem godt sidst vi tog ud og spiste,” sagde Harry tørt, men sendte mig alligevel et lille smil. Han havde været overraskende hensynsfuld og sød de sidste par dage. Jeg tror han havde dårlig samvittighed på Louis’ vegne.

“Nå nej,” mumlede Niall og så ret skuffet ud.

“Undskyld,” mumlede jeg og troede ikke de kunne høre mig, men Louis så øjeblikketligt op på mig.

“Du behøver ikke, at undskylde.” Han sukkede. “Men det gør jeg.” Jeg ignorerede ham. Faktisk ventede jeg bare på Harrys kommentar som sikkert var noget alla; Jo hun burde undskylde, hun stak jo af. Men kommentaren kom ikke. Måske var Harry virkelig kommet over sin fornærmelse.

“Bare glem det Louis.” Det kom ud hårdere end det var meningen, men jeg var ikke interesseret i at gennemleve den aften. Jeg havde fandme været svag og følsom. Det var absolut ikke godt for mig, at være sammen med drengene - specielt Louis.  Hvor lang tid gik der mon, før de gav op? Jeg håbede på snart.

“Du burde egentlig ringe til dine forældre,” bemærkede Liam pludseligt og jeg fik lyst til, at slå ham ned. Faktisk havde jeg tit lyst til at slå ham ned. Enten så havde jeg lyst til at slå ham, eller kysse ham. No in between.

“Nej,” svarede jeg bare og sendte ham et hårdt blik.

“Jo det måske en god ide.” Niall satte sig langsomt ved min side. “De savner dig nok.” Jeg fnøs og lod en kort falsk latter komme ud.

“Savner mig?” Jeg rystede på hovedet. “Det tror jeg næppe.”

“Hold nu op Alexis, de er jo din familie,” sagde Louis blidt.

“Desværre,” mumlede jeg tørt.

“Ej hold nu op,” sagde Louis lidt forfærdet. “Hvordan kan man hade sin familie så meget og specielt din familie?” Louis tav og så undersøgende på mig. “Din familie er den mest kærlige, som jeg nogensinde har mødt.”

“Hold kæft hvor er du dog dum, at høre på,” hvæsede jeg og rejste mig. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok ind på mig værelse. Faktisk fortsatte jeg  ind på badeværelset, hvor jeg så fandt ud af at min menstruation var kommet. Og bare lige for, at sætte prikken over i’et, så havde jeg kun en tampon tilbage. Kæft, hvor var det bare ikke min dag. Jeg stillede mig bare over til vinduet og kiggede ud. Udsigten var overhovedet ikke dårlig. Jeg burde nok gå ud til drengene og sige, at jeg skulle have købt tamponer, men det magtede jeg sgu ikke. Med tunge skridt gik jeg ud  på mit værelse og satte mig i vindueskarmen.

“Alexis?” Lød det ovre fra døren og Liam kom ind.

“Hvad vil du?” Spurgte jeg hårdt. Fik man da aldrig lov til, at være lidt alene?

“Bare snakke,” svarede han stille. Og stilhed. Han gik bare ind og satte sig på sengen, så jeg kunne mærke hans øjne i min nakke.

“Så snak,” sagde jeg så og vendte mig mod ham, mens jeg lagde armene over kors.

“Jeg ved godt, at du ikke kan lide mig.” Han tøvede. “Men jeg vil have at du skal vide, at du virkelig godt kan stole på mig.” Jeg så vurderende på ham, men det var egentligt ikke svært at se at han talte sandt.  

“Jeg har ikke noget imod dig Liam,” sukkede jeg til sidst. Det var sandt jeg havde ikke noget imod ham. Hans øjne lyste lidt op og han rejste sig.

“God, for jeg kan virkelig godt lide dig.” Han kom helt hen til mig og kiggede ned på mig, så jeg kunne mærke hans ånde i min ansigt. Åh nej ikke igen. Liam din forvirrende idiot. Af ren refleks, løftede jeg hånden og lod den ramme Liams kind. Han så lidt forbløffet på mig og måske også lidt såret, mens jeg maste mig forbi ham.

“Du kan ikke bare rende og kysse mig, som det passer dig. Jeg er ikke et legetøj.” Det  var løgn. Jeg havde fungeret som et legetøj i 2 år, men af en eller anden grund ville jeg ikke være det med Liam. Jeg kunne godt lide Liam og jeg hungrede efter at mærke hans læber, men jeg gad ikke blive udnyttet. Ikke af ham. Desuden var det mere mig, der udnyttede andre drenge og ikke omvendt.  Jeg havde magten. Jeg havde altid kontrollen.

“Niall! Vi skal ud og købe tamponer!” Råbte jeg og smuttede ind i stuen. Niall grinede, men blev lidt rød i hovedet. Harry smilede bare frækt  og Louis så lidt forlegen ud.

“Okay så…” Niall rejste sig med et smil og gav Louis’ skulder et kort klem, før han fulgte med mig.

Niall jeg freaking elsker dig.

    *** Hvad shipper i?  Nalex eller Lalex? Haha, kom gerne med bedre shipnavne.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...