Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

59Likes
82Kommentarer
48221Visninger
AA

17. Kapitel 16

Jeg var så tæt på! Det eneste jeg skulle gøre var, at lade som om jeg havde følelser og så ville Louis give sig. Jeg var så tæt på, indtil Liam fucking Payne ødelagde  det. Tænk at jeg faktisk næsten kunne lide ham. Den idiot. Han havde været iskold, da han havde snakket til mig.

 

Du kommer til at lukke os ind på et tidspunkt

 

“Jeg hader dig Liam,” hviskede  jeg, selvom jeg godt vidste at han ikke kunne høre mig. Jeg var alene i omklædningsrummet.. Igen. Drengene holdte koncert. Vi var stadig i Australien, bare en anden del af Australien.

“ Hader er et stærkt ord synes du ikke?” Lige pludseligt stod Liam i døråbningen.

“Hvor de andre?” Spurgte jeg koldt og ignorerede hans spørgsmål.

“Udenfor, vi går i bad tilbage på hotellet..” Han tøvede og trådte så ind. “Jeg meldte mig til at hente dig.”

“Og det har du  så gjort nu..” Jeg skulle til at mase mig forbi ham, men han greb fat  om mit håndled.

“Liam slip mig.”

“Undskyld,” sagde han stille.

“Du skal ikke undskylde, når du ikke mener det.” Jeg trak min arm til mig.

“Jeg ville bare ikke have, at du tog  hjem,” sagde han ærligt og jeg stivnede kort. En underlig sitren bredte sig i mig og en svag farve skyllede op i mine kinder.

“Hvorfor?” Jeg så nysgerrigt på ham. Det var sgu da underligt. De virkede eller som om de ikke kunne, vente med at komme af med mig igen.

“Selvom du måske ikke tror på det, så vil jeg gerne hjælpe dig..” Han trådte tættere på mig og gjorde noget der vist overraskede os begge. Det virkede i hvert fald til, at have overrasket ham. Som om han var blevet chokeret over hans handling. Hans læber smeltede sammen med mine, som om det bare var skæbnen og en uventet varme spredte sig i min krop. Af ren automatik kyssede jeg med og det summede i mine læber. Han trak sig lidt forpustet fra mig og jeg vaklede et par skridt tilbage. Bedste kys ever.

“Undskyld..” Hans tommelfinger gled hen over min underlæbe. “Jeg blev bare nødt til det.” Og så gik han. Han efterlod mig bare måbende. Hvad fanden bildte han sig ind?

 

⏩⏪

Jeg brugte resten af dagen på at ignorere Liam. Faktisk ignorerede jeg dem alle - det havde jeg gjort lige siden de havde set mig græde. Niall havde af og til prøvet at starte en samtale med mig, men han havde hurtigt givet op. Jeg var ikke svag. Jeg måtte ikke være svag. Jeg måtte stikke af. Jeg skulle bare få en chance først. Jeg sad så langt væk i mine egne tanker, at jeg knap nok hørte drengenes råb, når Louis tævede Niall i Fifa.

“Alexis!”  Råbte en person irriteret ind i mit øre og jeg vendte mit hovede irriteret mod Harry.

“Hvad?” Spurgte jeg hårdt.

“Vi tager ud og spiser,” sagde han mindst lige så koldt tilbage. Først nu gik det op for mig, at Louis og Niall slet ikke spillede Fifa længere. Tværtimod så  stod de sammen med Liam, fuldt påklædt og klar til at gå.

“Okay god tur,” mumlede jeg afvisende og vendte mit blik tilbage ud af vinduet, hvor det silede ned. Det var som om himlen græd med mig.

“Kom nu med. “ Louis kom med et hårdt suk og jeg vendte med et ryk hovedet mod ham.  

“Du bestemmer ikke over mig.”

“Det gør jeg så længe, at du bor hos mig.” Temperaturen i den lille tourbus steg voldsomt.

“Jamen jeg vil ikke fucking bo hos dig!” Skreg jeg skingert og Harry skar ansigt, da han stod lige ved min side og det mest gik ud over ham.

“Du har fandme ikke noget valg! Det er din egen skyld!” Råbte Louis irriteret.

“Nej det er din skyld!” Jeg sydede af raseri. “ Du kunne bare lade mig tage hjem og alle ville være glade!”

“Nej Alexis! Ingen ville være gladere, specielt ikke dig.” Louis var fandme dum, at høre på.

“Se på  mig Louis, ser jeg glad ud?” Jeg rejste mig hurtigt. “Jeg var meget gladere før og så kom du og ødelagde det!”

“Vi tager afsted om lidt,” sagde  Louis så og havde tydeligvis fået sin selvkontrol tilbage, hvorefter han skyndte sig udenfor. Jeg udstødte et sidste frustreret skrig, før jeg trampede ind på værelset. Turen foregik i stilhed for mig vedkommende, men drengene snakkede lystigt. Jeg udtænkte den mest  geniale plan nogensinde. Det var en alt for fin restaurant i forhold til hvad vi havde på. Alle drengene var iført afslappet jeans og en t-shirt, og jeg var iført jeans og en hoodie. Overhovedet ikke passende til en fancy restaurant, men tjenerne tog sig ikke af det.

De  var bare vildt begejstrer for, at One Direction spise hos dem. Jeg havde mest lyst til at fortælle tjenerne, hvor store idioter One Direction var. Jeg holdte selvfølgelig min kæft og spiste min mad, mens jeg stirrede trodsigt ned i tallerken. Et kort øjeblik overvejede jeg at lave en scene, bare for at skade drengenes rygte og skabe drama, men jeg fik  styr på mig selv. Min trang til hævn var ikke lige så stor, som den til at slippe væk.  Jeg rejste mig i et hug og satte kursen mod toiletterne, men Liams stemme stoppede mig.

“Hvor skal du hen?” Drengene vendte alle deres blik over på mig.

“På toilet..” Jeg lagde hovedet på skrå. “Eller er det nu også forbudt.” Da de bare sukkede, eller Niall smilede, fortsatte jeg. Jeg blev ret overrasket over hvor luksuriøse de toiletter var og min første tanke var, at snige mig ud gennem restauranten. Men så så jeg det store vindue, som stod åbent. Jeg kravlede ud gennem det og fik de bange grene og blade i ansigtet. Ja der stod en masse buske og blomster foran vinduet, så folk ikke lige gloede ind. Der gik nok ikke lang tid før drengene opfattede, at der var noget galt, så jeg jeg satte hurtigt i løb. Jeg havde ingen anelse om hvor jeg var på vej hen, men alle andre steder end hos drengene var fint.  Det var fandme varm på trods af, at det efterhånden var blevet aften. Da jeg kom til en ret øde gade stoppede jeg op og betragtede neonskiltet. Det lignede en klub. Trangen til at gå derind var stor, men der stod en vagt og jeg havde intet falsk id. Jeg tog en hurtigt beslutning og trak min hoodie over hovedet, så min lille hvide top kom til syne. Med selvsikre skridt gik jeg hen til vagten og trak bevidst lidt ned i min trøje og smilede flirtende.

“Id?” Spurgte han koldt.

“Jeg har glemt det derhjemme.” Jeg blinkede uskyldigt med øjenvipperne og så mig omkring. Der var fuldkommen øde og det eneste man kunne høre, var musikken der strømmede ud af klubben. Vagten lagde ikke skjul på de lyster, der lyste ud af øjnene på ham og han rømmede sig kort.

“Måske kunne vi lave en aftale?”

“Måske..” Jeg trak lidt på det og trak så op i min bluse og min bh samtidig, så mine bryster et kort øjeblik var blottet.

“God fornøjelse.” Han så lidt overrumplet på mig, men lod mig så komme forbi. Smilet var ikke til at fjerne. Jeg kunne mærke de rystelser bassen udsendte og trak min hårelastik ud af håret. Det her var hvor jeg hørte til. Jeg var i mit es.

 

 

****

Okay så der skete lige en hel del i det her kapitel. Liam kyssede hende! Og hun stak af.

Hvad tror i der kommer til at ske?

Jeg kan i hvert fald love, at næste kapitel bliver dramatisk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...