Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

59Likes
82Kommentarer
47546Visninger
AA

14. Kapitel 13

Jeg var blevet slæbt afsted af Liam og jeg havde ingen anelse om, hvor vi skulle hen.

“Sig det nu?” Sukkede jeg og prøvede at lyde, som om jeg egentlig var ligeglad. Det var jeg så ikke. Faktisk var jeg ret spændt. Liam grinede bare og det irriterede mig grænseløst. Vi stoppede op foran en gigantisk bygning, men i stedet for at gå ind, gik vi uden om og hen til en bagindgang. Mit ansigtsudtryk måtte have været helt forkert og Liam kiggede grinende på mig.

“Vi må egentlig ikke være her,” forklarede han. Uhh din Liam var en crimerider. Det  havde jeg sgu ikke troet. Han så overrasket på mig.

“Hvad er der?” Spurgte jeg irriteret.

“Du smilede.” Han sagde på sådan en tilfreds måde, så jeg fik lyst til at slå ham i hovedet. I stedet rullede jeg bare øjne og vendte mig væk fra ham for, at skjule et smil. Han prøvede så hårdt, men alligevel  blev det ikke ynkeligt. Mere nuttet, men det får han aldrig at vide.

“Kom nu.” Han puffede let til mig og jeg fulgte efter ham. Hold  da op hvor var det smukt - og fandens stort. De gyldne udskæringer i søjlerne og de mange sæder. Jeg kunne lige forstille mig, hvor mange mennesker der ville sidde i denne sal og se diverse skuespil og klaverkoncerter. Liam slog ud med armene og drejede rundt i en pirouette. Han havde fandme taget mig med til et gigantisk teater. Der lød nogle hule bank og jeg vendte mig om for, at se Liam stå og banke på en smukt sort klaver. Det var fandme lang tid siden, at jeg havde spillet. Jeg spillede dog stadig sjældent - meget sjældent.

“Spil noget,” kommanderede han og jeg tøvede.

“Hvad skal jeg spille?” Jeg lod en finger glide over det blanke materiale. Ingen tvivl om, at det var et kvalitets klaver.

“Ligner jeg en, der har forstand på klaver?” Spurgte han med et grin. Okay han havde en pointe. Jeg smed mig med et klask på bænken og lagde mine fingre blidt ovenpå tangenterne, mens jeg overvejede hvad jeg skulle spille. Da jeg begyndte blev jeg overrasket over, hvor nemt det var. Det var jo alligevel 5 måneder siden, jeg sidst havde siddet ved et klaver. Musikken strømmede igennem mig og  jeg blev fuldkommen fordybet i musikken. Liam satte sig  på scenegulvet og kiggede med store øjne op på mig. Det gik op for mig, hvor meget jeg havde savnet at spille klaver og jeg blev et øjeblik sur over, at min far havde smadret mit elskede klaver. Ja du hørte rigtigt. Han var fuld og sur, så han tog et baseballbat og begyndte at smadre mit klaver. Selvom det var lang tid siden, at jeg havde rørt et klaver, så føles det så normalt. Som om jeg aldrig var stoppet med at spille.

“Det var smukt,” sagde Liam stille, da jeg lagde hænderne tilbage i mit skød.

“Jeg har ikke spillet i lang tid..” Min stemme var ikke mere end en hvisken. Det gibbede lidt i mig, da Liams hånd lagde sig på min skulder og jeg så op og mødte hans brune øjne. Jeg rystede på hovedet og rejste mig. Jeg blev sgu nødt til, at tage mig sammen.

“Skal vi komme videre?” Spurgte jeg og kiggede koldt på ham, mens han bare rystede opgivende på hovedet.

“Hold nu op med det der.”

“Med hvad?”

“Med at lade som om, du er fuldkommen ligeglad og følelsesløs.”

“Og hvad hvis jeg er ligeglad og følelsesløs.”

“Det tror jeg næppe, efter det stykke du lige spillede.” Liam trådte tættere på mig, i takt med at jeg trådte et skridt baglæns. Han lagde hovedet lidt på skrå og smilede svagt.

“Hvad er det, at du er så bange for?” Spurgte han stille og kiggede alvorligt på mig.

“Jeg er ikke bange for noget Liam,” svarede jeg bare koldt og gik forbi ham. “Skal vi komme afsted eller hvad?”

Jeg hørte ham sukke tungt, men ignorerede det og fortsatte ud til bilen.


 

⏩⏪

Liams synsvinkel

 

Jeg tøvede, da vi stod foran hoteldøren og vendte mig mod Alexis.

“Alexis..” Jeg så oprigtigt på hende. “Hvis du nogensinde mangler noget at snakke med, så kan du godt komme til mig.” Selvom jeg knap kendte hende, så var der et eller andet over hende.  Hun var så forfærdelig smuk og de grønne øjne strålede af intelligens. Hele hendes væremåde virkede underligt planlagt. Hun var lidt af et mysterie. Døren åbnede bag os lige, da Alexis åbnede munden og hun tøvede kort. Hendes hånd var kold som is, da hun lagde den på min arm og hendes stemme var et kort øjeblik skrøbelig.

“Tak Liam..” Hun skyndte sig forbi mig og skubbede sig forbi personen bag mig.

“Hvad handlede det om?” Spurgte Louis og jeg rystede  afvisende på hovedet.

“Liam.” Louis så indtrængende på mig. “Hvis du ved noget...”

“Jeg ved ikke noget Lou.” Jeg sukkede lidt. “Hun vil ikke lukke mig ind.”

“Hun er så stædig!” Klagede han, men det ændrede ikke det råvilde udtryk i hans øjne. Han var virkelig bekymret. Jeg gav ham et beroligende skulderklap, hvorefter jeg fortsatte ind i suiten, hvor  de andre sad. Harry sad i den fjerneste sofa og havde en dræberbliks konkurrence med Alexis, som sad i den anden sofa. Han var virkelig sur på hende, men ærligt talt, så var han selv uden om det. Det var ikke klogt det han gjorde, men vi vidste  alle sammen godt at han ikke kunne gøre for det. Alexis var skide tiltrækkende og Harry elskede en udfordring. Derfor havde Louis også tilgivet ham - og så også fordi de er bedste venner. Vi blev alle påvirket af Alexis - på nær Louis. Det var som om at det var planlagt, at alle hendes bevægelser var ophidsende. Hun fucking osede jo af sex.

“Jeg går ind og tager en lur,” vrissede Harry til sidst, da han fandt ud at Alexis ikke gav så let op. Hun smilede bare triumpherende og rejste sig også

“Godnat,” sagde hun koldt og forsvandt. Hendes sorte hår blafrede blidt, da døren lukkede bag hende og et suk undslap mine læber. Hun var vildt fortryllende og det var helt sikkert en dårlig ting.

 

****

Det hun spillede.

 

 

Nå hvad synes i så? Tror i der sker noget mellem hende og Liam. Hvad synes i om hans 'overraskelse'?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...