Cold ~ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Færdig
Alexis Stone, 16 år og derude, hvor andre ville sige, at hun ikke kan bunde. Stoffer, druk og sex på daglig basis. Alexis, så om sige, drikker sine problemer væk. Hendes liv er stykke for stykke faldet fra hinanden og nu kører hun på facader. Louis Tomlinson, hendes fætter og x-bedsteven, forlod Alexis for 2 år siden, da hans familie flyttede tilbage til London. Da han så kommer tilbage til Canada for, at holde koncert med hans venner, gør han en uhyggelig opdagelse af hvem Alexis nu er. Han bebrejder sig selv og gør det til hans mission, at bringe den gamle Alexis tilbage. Spørgsmålet er bare: eksistere den gamle Alexis stadig og står hun til at redde? Bemærk: Anstødeligt sprog kan forekomme og nogle af de ting jeg tager op i denne historie, kan muligvis være stødende eller følsomme emner for nogle.

60Likes
82Kommentarer
48300Visninger
AA

12. Kapitel 11

“Hvor du langsom!” Klagede Niall og bankede utålmodigt på toiletdøren. Jeg ignorede ham og betragtede mig selv i spejlet. Mine tomme brune øjne stirrede tilbage på mig og jeg kørte frustreret en hånd gennem mit glattet hår. Jeg lagde lige et lag mascara, før jeg tog en sidste dyb indånding og åbnede døren.

“Endelig,” sukkede Niall og sendte mig et bebrejdende blik.  Jeg fik en stort trang til at smile, men fik det heldigvis undertrykt.  

“Lad hende ikke stikke af,” sagde Harry lavt til Niall, men alligevel ikke lavt nok. Jeg kiggede irriteret på ham og skulle til at komme med en spydig kommentar, men Niall kom mig i forkøbet.

“Slap nu af..” sukkede han og sendte mig et opmuntrende smil.

 

Tak Niall.

Tusind fucking tak Niall Horan.

 

Niall var simpelthen så afslappet og byen var jo vildt smuk.Niall som i starten havde været den stille og nervøse fyr, var nu blevet lalleglad og komisk.

Mørket var efterhånden begyndt at sænke sig over byen. Tiden var virkelig gået stærkt. Men nu var Niall også fucking lækkert selskab. Jeg mener - Niall er jo skide lækker. Det kunne man ikke benægte. Jeg gad fandme godt røre den mave.

 

Okay Alexis styr dine tanker

Men helt seriøst, uff de muskler.

For at være ærlig havde harry nok flere.

Ad Harry - han var virkelig provokerende

 

“Skal vi få noget at æde?” Spurgte Niall friskt og jeg nikkede ivrígt. Nialls ivrighed fik mig til, at glemme alt om min ‘slankekur.’ Vi nåede knap nok at træde 3 skridt fremad, før det lød en masse hvinen og skrigen. Det var efterhånden sket et par gange før. Niall smilede undskyldende til mig, men jeg viftede ham af. Det var jo hans job.

“Hvem er du?” Spurgte’ en ung pige. Nok omkring min alder eller yngre. Hun havde holdt sig lettere i baggrunden, som om hun var meget genert.

“Alexis.” Jeg sendte hende et anstrengt smil og gav hende hånden.

“Er du ikke Louis’ kusine?” Spurgte en anden og kiggede nysgerrigt på mig.

“Jo det er jeg..” Jeg nikkede bekræftende til hende. Desværre. Efter Niall havde fået taget billede osv, var vi fortsat i tavshed.

“Hvor er vi på vej hen?” Spurgte jeg dumt.

“Mcdonald's,” grinede han svagt og jeg kunne et stoppe et smil i at spille over mine læber. Jeg fjernede det dog hurtigt igen og kiggede undrende på Niall, som sukkede tungt.

“Du må altså gerne smile Alex, det klær dig.” Han puffede drillende til mig og jeg grinede svagt. Det gjorde mig faktisk ikke noget, at Niall kaldte mig Alex. Så længe Louis ikke begyndte på det.

“Hvad skal du have?” Spurgte Niall, da vi var kommet hen til kassen. Der stod en ung pige bag kassen, og hun var basically ved at besvime.

“Pomfritter,” svarede jeg uden at tøve.  Pommes for life. Niall grinede sit sædvanlige kikset grin og vendte blikket tilbage til pigen.

“2 store pomfritter og 3 cheeseburgere,” sagde han venligt og pigen nikkede,  men lignede  stadig en der kunne falde om. Jeg grinede indvendigt over hende og gik hen og fandt en plads ved vinduet til mig og Niall. Niall kom kort efter luntende med vores mad og rakte mig mine pommes.

“Jeg har virkelig haft en god dag, tak,” mumlede jeg lavt og fastholdte mit blik mod bordet. Det føles som om jeg gav op, når nu at jeg takkede Niall. Ej  jeg kunne måske godt være sød overfor Niall. Jeg behøvede vel ikke, at være sød mod de andre eller Louis.

“Det har jeg også.” 2 fingre blev lagt under min hage og tvang mig til at kigge op. Niall smilede roligt og tog så en bid af sin burger. Han var sgu god nok.  Han mindede mig om  Eric. Hvis Eric var hetero. En hetero version af Eric.

⏩⏪

Jeg krympede mig under drengenes blik, da vi atter var tilbage i tourbussen. Det var ligesom om, at virkeligheden igen tog over. Liam og Louis’ bekymrede blikke og Harrys frastødte. Han var virkelig skide sur over, at jeg afslørede ham for Louis. Det var jo hans egen skyld, at han skulle være så skide pågående.

“Næh hvor dejligt, du fik hende med tilbage.” Harrys stemme var fyldt til randen med sarkasme og jeg rullede øjne af ham, mens Louis sendte ham et advarende blik. Tja Harry var vel nok ikke i kridthuset.

“Altid en fornøjelse at se dig Harry,” mumlede jeg ironisk og vendte mig mod Liam. “Hvornår er vi ved hotellet?”

“Vi er på hotellet om 15 minutter,” svarede Liam med en overvenlig stemme, som jeg bare sukkede af. Jeg gik ind til køjesengene og fandt mine elskede høretelefoner frem, som lå derinde og satte en playliste på. Skinny Love - Birdy strømmede straks ud af mine høretelefoner. Jeg smed mig hurtigt ind i min køjeseng og lukkede udmattet øjnene.

“Deprimerende.” Lød det pludseligt fra en stemme og først nu, opdagede jeg at Liam var kommet ind.

“Jeg kan nu godt lide den.” Jeg trak på skuldrene og fortsatte min scrolling ned af Facebook. Jeg lavede en utilfreds lyd, da Liam hev mine høretelefoner ud af mine ører.

“Hvad vil du?” Vrissede jeg.

“Var det en god tur?” Spurgte han nervøst og satte sig i fodenden  så godt han nu kunne, uden at slå hovedet op i den øverste seng.  Sig mig prøvede han at smalltalke?

“Den var fin,” mumlede jeg koldt og kiggede atter ned i min mobil, som tegn på at vores samtale var slut.

“Hvad lavede i?” Spurgte han så. Sig  mig gav han ikke op?

“En masse,” svarede jeg  afvisende, men Liam tog sig ikke af det. Liam åbnede atter munden men lukkede den igen, da Louis kom ind til os med og kiggede undrende på os. Nok fordi Liam sad i min fodende og det muligvis lignede vi havde gang i en god samtale. Men det havde vi fandme ikke.

“Vi er her,” sagde Louis.

“Okay, i tager mine ting.” Med de kolde ord hoppede jeg ud af sengen og fandt min vej ud af bussen. Liam fik tjekket os ind, mens Louis bar mine ting op på det værelse jeg skulle have. Harry og Louis skulle tilsyneladende dele værelse og Niall og Liam, skulle dele et andet. Og så var der mig, som var heldig og slap for at dele. Altså det var jo en stor suite, men med flere værelser. Jeg smed mig udmattet i den luksuriøse seng efter, at have skiftet tøj. Jeg rejste mig op på albuerne, da en pludselig kvalme skyllede ind over mig og jeg pludselig blev opmærksom på de pomfritter, der lå tungt i min mave. Gud hvor havde jeg det dog dårligt. Maden sad i halsen på mig og pressede godt på, mens nogle små tårer prikkede i mine øjne. Kalorier. Alle de fucking kalorier, som jeg havde indtaget i dag.

De skulle op og de skulle op nu!


***

Jeg har ikke arbejdet på et eneste kapitel i 3 dage nu *gisp* 

Der har lige været en masse andre ting og jeg har været nødt til, at håndtere nogle personlige ting.

Derfor er jeg også nødt til at  stoppe med at ligge kapitler ud de næste par dag, da jeg gerne skulle få skrevet lidt.

Håber i nød kapitlet :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...