Det næste kirsebærtræ - en tankestreg om tro

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2016
  • Opdateret: 1 aug. 2016
  • Status: Færdig
Jeg ved, at jeg ikke tror. Og derfor tør jeg godt lægge det simple puslespil. ///// Mine tanker om at tro, og hvorfor jeg ikke gør.

2Likes
4Kommentarer
65Visninger
AA

1. Det næste kirsebærtræ

Jeg tror ikke. Det har jeg aldrig gjort. Mine forældre tror heller ikke, tror jeg. Hver gang jeg spørger dem, er svaret: ”Nej, det gør jeg vel ikke.”

Det er et sjovt svar, for det er jo noget man ved. Tror du, eller tror du ikke? Det er et spørgsmål, man kender svaret på. Man ved det oppe i sit hoved. Der er ikke noget ”vel” i det svar, man har. Enten tror man, eller også gør man ikke.

Jeg ved, at jeg ikke tror. Jeg tror ikke på Gud, Allah, Buddha, rumvæsner eller spøgelser. Jeg tror ikke, men jeg tror på videnskab. Den lægger i det mindste nogle beviser på bordet og giver en forklaring, jeg kan bruge til noget. Jeg kan tro på det, jeg ser, fordi der ikke findes mere end det.

Aristoteles havde fat i noget, da han sagde, at man var nødt til at tro på sanserne. Jeg vil give ham ret. Alt andet er for abstrakt for mig. Det giver mig ondt i hovedet.

Hvis jeg kun har kanten af puslespillet, så er min virkelighed ufuldendt. Jeg kan ikke få fat i resten af brikkerne, for de kan ikke samles op i hånden. De er noget, man må forestille sig. På den måde har jeg en idé om, hvordan billedet skal se ud, og det bliver vigtigt, at den forestilling er rigtig.

Den slags, tror jeg, gør mennesker desperate. De virker til at holde manisk fast i den forestilling, de har bygget deres puslespil ud fra. Hvis illusionen brydes, så falder alting fra hinanden, og de har kun stumper tilbage.

Livet bliver så uendeligt svært, hvis man tænker sådan. Jeg kan godt lide at tro, at jeg har det lettere. Mit puslespil har kun to brikker. Jeg ved, der kun er to, og at de kun kan sættes sammen på én måde.

Jeg ved, at jeg eksisterer – at jeg lever – og at jeg skal dø. Der er ikke mere end det. Ét liv, én død. Det er ikke meget, men det er lige præcis nok. Det er noget, man kan regne med, for der er ingen manglende brikker i det her puslespil.

Og motivet er heldigvis ikke bestemt på forhånd. Jeg behøves ikke forsøge at gætte mig til det, for hen ad vejen vil jeg finde ud af det.

Rundt om næste hjørne står der et kirsebærtræ. Jeg skal rundt om det hjørne, uanset om jeg ved, træet er der, eller ej. Hvis jeg havde lagt det svære puslespil, så ville jeg måske vide, at træet var et kirsebærtræ. Men jeg har valgt at lægge det simple puslespil, for jeg vil da selv finde ud af, om der er blommer, appelsiner eller kirsebær rundt om næste hjørne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...