Denne Sommer

Denne Sommer, handler om Anna der lige har fået sommerferie. Hun havde glædet sig meget til at kunne slappe af og nyde at hun var færdig med skolen. Men det ændrer sig hurtigt, og bliver til den værste sommer i hendes liv.

5Likes
5Kommentarer
1531Visninger
AA

4. Kapitel 4 jeg er Anna

Kapitel 4 jeg er Anna

Skyernes grå farve gjorde det hele meget mere dystert. Og på den måde skyerne var i et med tordenvejret. Den måde de lyste op hver gang der kom et lyn. Sommervejret var ikke begyndt endnu. Det var tydeligt. Uvejret gjorde mig endnu mere vred, end jeg allerede var. Den måde min bedstemor ikke gad, at lytte til mig og i stedet valgte at låse mig inde, I det mindste Værelse i huset. Hun sagde "der kan du ihvertfald ikke gøre noget dumt". Min egen bedste mor gad ikke engang at lytte til mig. Min egen bedstemor troede jeg var syg i hovedet. Og hvad med min bedstefar? Han ville garanteret aldrig snakke til mig igen. Værelset bestod af et slags lille lager, af ting, som mine bedsteforældre fik brug for. Bare diverse ting som sukker og den slags. Ingen uvinduer, kun en stik kontakt, så jeg i det mindste kunne tænde for lyset. Men den sad på den anden side af døren. Så nej, jeg kunne ikke engang få noget lys. Jeg kunne kun komme i tanke om en gang før, at jeg havde siddet låst inde i det her rum. Det var nok dét, der havde fået min bedstemor til at fjerne al sin tillid til mig.

Nogle år efter jeg var blevet født, fandt mine forældre ud af, at jeg fejlede et eller andet. De gik til mange undersøgelser. Men der gik lang tid før de fik svar på, hvad der var i vejen med mig. Jeg havde altid været aggressiv og vred. Og jeg havde meget sværere ved at forstå ting. Så som hvordan jeg skulle opføre mig. Og da der var gået nogle år fandt mine forældre ud af, at jeg havde en slem form for ADHD. Mine forældre ville ikke give mig medicin imod det, før de syntes jeg havde den rette alder. Eller min far syntes det ikke, min mor var hurtigt ligeglad og havde allerede mistet modet lang tid før. Det var også en af grundende til at de gik fra hinanden. Men inden jeg fyldte ti. Skete der noget. Det var lige før jeg begyndte på min medicin. Det var en dag, jeg besøgte gården sammen med min far. Det var bare et normalt søndagsbesøg, min familie og havde en gang imellem. Men den dag var jeg ikke til at styre. Jeg gik meget hurtigere amok, og jeg var ved at miste kontrollen hele tiden. Jeg var utrolig ustabil. Og jeg kunne ikke kontroleres den dag. Jeg endte med at gøre noget, noget som jeg har fortrudt uendeligt meget. Alle mine kusiner og fætre fik lov til at ride på hestene. Alle undtagen mig. Min far sagde at jeg ikke var stabil nok til at gøre sådan noget endnu, og at han ikke var tryg nok ved, at jeg skulle gøre det. Dér mistede jeg kontrollen for alvor. I stedet for bare, at eksplodere op i hovedet på ham som jeg plejede, begyndte jeg i stedet for at springe op på ham og kvæle ham. Jeg pressede mine hænder så hårdt omkring hans hals. Og jeg var ikke til at få væk. Min faster og farbror skyndte sig, at hive mig væk fra hans hals, for han kunne ikke selv gøre det. Jeg var tæt på at slå min egen far ihjel!

Efter den episode, var der ingen af mine fætre og kusiner der turde, at lege med mig. Ingen af dem havde lyst til at se mig. Og jeg skammede mig så meget. Jeg blev sat på en stærk medicin, der virkelig beroligede mig. Jeg begyndte langsomt, at få mere kontrol over mig selv. Og eftersom årene gik, ville min familie se mig igen. Men så skete der noget. Jeg mistede den person der betød aller mest for mig. Min far. Efter jeg lige havde fået det gode forhold tilbage med ham, døde han af et hjertestop. Det var det værste der nogensinde kunne ske. Han var den eneste jeg følte, var stolt af mig. Og den eneste der forstod mig. Ingen andre fra min familie, havde vist mig, at de var stolte af mig. Kun min far. Det endte med at jeg kom til at bo lidt forskellige steder. Først min faster og hendes mand. Men derefter sagde jeg ja til at bo hos mine bedsteforældre. Lige nu forstod jeg slet ikke hvordan, jeg kunne vælge at bo hos dem. Min bedstemor havde aldrig troet på, at min sygdom var blevet kontrolleret! Hun havde sikkert ventet på at sådan noget kunne ske! Hun havde ingen forståelse overhovedet! Min egen bedstemor, ville ikke engang, høre på hvad jeg havde, at sige.

Mine tanker var ikke til, at kontrollere mere! Jeg var rasende. Jeg havde en forfærdelig familie, en familie der ikke gad, at høre mig ud. Jeg rejste mig fra mil ynkelige plads, og begyndte at smadre hånden ind i døren. Jeg bankede hårdt! Jeg begyndte, at råbe. "Luk mig ud!" Samtidig med at jeg hyppigt prøvede at få mig selv ud, begyndte rummet, at blive mindre. Det var som om væggene nærmede sig hinanden. Jeg begyndte at stoppe med at kunne føle hvordan, det var, at kunne trække vejret. Jeg prøvede, men kunne ikke få luft. Små sved-dråber løb langsomt ned forbi mit øre, og landede på min skulder. Jeg havde klaustrofobi, det var måske en del af min sygdom? Jeg faldt ned på mine knæ, og prøvede at få vejrtrækningen tilbage. Imens, kunne jeg høre en nøgle, blive sat i døren. Nøglen drejede sig, og ind kom min bedstemor. Men hun var ikke alene, og det var ikke sammen med min bedstefar. Hun gik sammen med to mænd, og et par håndjern. Jeg følte, at jeg rent faktisk var kriminel! Men det var jeg jo ikke! Min bedstemor kiggede besynderligt på mig og sagde "det er for dit eget bedste, Anna."

Hvad skulle der ske nu? Jeg havde ingen idé!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...