Denne Sommer

Denne Sommer, handler om Anna der lige har fået sommerferie. Hun havde glædet sig meget til at kunne slappe af og nyde at hun var færdig med skolen. Men det ændrer sig hurtigt, og bliver til den værste sommer i hendes liv.

5Likes
5Kommentarer
1693Visninger
AA

2. Kapitel 2 identificeret

Kapitel 2 identificeret

Jeg havde ikke lukket et eneste øje, i løbet af natten. Jeg havde ikke engang blinket med dem. Helt vågen havde jeg ligget hele natten, med mine store lysende øjne, ligesom uglens. Jeg tror enhver ville kunne forstå hvorfor jeg ikke havde sovet. Der lå altså et lig i mine bedsteforældres gamle lade. Og hvad kunne jeg gøre? Godt spørgsmål, for jeg vidste det ikke endnu. Nu jeg nævnte spørgsmål - dem havde jeg tusinde af. Som i: hvem havde gjort det, hvem var liget, var det en jeg kendte? Alle spørgsmål jeg lige kunne komme i tanke om, fløj rundt. De ville ikke give mit hoved fred. Jeg blev nødt til, at gå derud igen. Lige meget hvad! Sommervejret var ikke helt begyndt endnu. Det regnede en del, så det førte jo til at det hele blev mudret og ulækkert. "Perfekt " vejr, til sådan en vulgær oplevelse.

Jeg rejste mig fra sengen. Og kunne mærke mine øjne sved. Jeg kunne sagtens mærke at jeg ikke havde sovet hele natten. Jeg kunne næsten ikke blinke med øjnene. Der var blevet helt tørt omkring øjenlåget og resten af øjet. Jeg gik ud på badeværelset. Kiggede mig selv i spejlet, og kunne ikke se andet end, en meget træt pige, røde øjne. Som når der blev taget billeder med blitz, og man knapt kunne se bagefter. Mit hår var bare meget uldet og havde næsten samlet sig i én filtret klump. Jeg havde ikke engang lyst til at gøre mig i stand. Det jeg virkelig havde lyst til var, at gå ud i den gamle lade igen, grave resten af kroppen op. Så jeg kunne identificere den. Jeg ville have ansigt, jeg ville have baggrund, jeg ville vide alt. Det følte jeg, at jeg fortjente. Som regel når jeg kiggede mig selv i spejlet, kunne jeg godt lide hvad jeg så. Det var måske selvisk, men det var rigtigt. Og jeg havde aldrig følt mig så grim før. Jeg havde lyst til at knuse spejlet. Bare tyre min knytnæve ind i spejlet. Tusinde glad der bare fløj rundt, og landede hver til sit. Men det ville kun føre til en blodig hånd, en hånd der angrede hvad den havde gjort. Jeg forlod badeværelset. Jeg tog det samme tøj på, det samme tøj som i nat. De samme mudrede støvler. Men denne her gang ville jeg ikke have min hund med. Han kunne sikkert ikke føle det samme som mig, men jeg ville ikke udsætte ham for det. Selvom han sikkert ville elske at snuse mere til kroppen. Jeg kiggede på klokken, den var ikke engang blevet otte endnu. Hvis jeg var heldig sov mine bedsteforældre stadig. Jeg tog en kæmpe chance, ved at gå derud igen. Jeg kunne aldrig vide hvis min bedstemor pludselig var vågen og bare fik lyst til at gå derud. For hun var altid utilregnelig. Jeg havde oplevet mange gange, at hun var nogle mærkelige steder på nogle mærkelige tidspunkter. Men jeg sprang ud i det alligevel. Som i nat, åbnede jeg forsigtigt hoveddøren og gik ud. Forskellen på idag og i nat var, at nu var det lyst og jeg kunne se meget bedre. Jeg begyndte stille, at lunte. Det gav mig måske mere tid, og jeg kunne hurtigere komme til laden. Mudderet var meget klistret og prøvede hele tiden på, at holde min støvle fast. Det føltes som kviksand, selvom jeg aldrig havde prøvet at stå i det. Men måske var det sådan det føltes. Siden støvlen ikke gad at slippe sig, blev jeg nødt til at træde op af den og fortsætte. Det føltes ubehageligt, lige så snart jeg bare trådte ned på jorde igen. En kold våd mudderpøl. Jeg tog den anden støvle af og spurtede ned til den gamle lade.

Da jeg endelig nåede til lågen, skyndte jeg mig at åbne den. Jeg prøvede at lukke døren igen, men da der hverken var vinduer eller nogen form for åbning i laden. Udelukkede den bare alt lys. Jeg blev nødt til at hente en lygte!

Jeg spurtede ind og gik til den nærmeste skuffe, jeg skulle have den lygte nu!

"Anna min kære. Hvad laver du dog oppe allerede, og hvorfor roder du i skuffen?" Lyden af min bedstemors stemme forskrækkede mig så meget at væltede med ryggen ned af skuffen. Jeg kunne mærke smerterne i ryggen. Og de blev kun værre, af min bedstemors stemme.

"Der forskrækkede du mig virkelig! Øh, jeg øh... Ledte efter en.. Skruetrækker!" Okay, var det virkelig det bedste jeg kunne finde på. "Gå du bare i seng igen bedstemor, jeg tænkte jeg lige ville fjerne nogle af de løse skruer ude i den gamle lade. Som et lille sommerprojekt."

Min bedstemor kiggede mærkeligt på mig i nok omkring et minut. Men jeg endte med at få hende overtalt. Og gå ind i seng igen. Bare hun ikke blev mistænksom. Nu blev jeg nødt til at tage både en lommelygte, men også en skruetrækker med. Jeg spurtede igen men havde glemt alt om mine våde, beskidte og glatte tæer. Midt i det hele gled jeg. Og jeg var ikke engang nået udenfor. Der lød sikkert et kæmpe bump, og nu skulle jeg bare skynde mig endnu mere. Jeg havde allerede vækket min bedstemor, det ville kun gå dårligt hvis de begge vågnede.

Jeg lukkede døren til laden. Igen var der helt mørkt, men denne her gang havde jeg gudskelov min lommelygte med. Jeg begyndte at få en underlig følelse i kroppen. Lidt ligesom, nå man var nervøs eller sådan noget. Men hvad skulle jeg være nervøs for? Alt ved denne her situation! Jeg satte mig på hug igen og tændte lygten. Jeg havde ikke engang fået hovedet op endnu. Man kunne bare se at det var en hel krop der lå der, eller? Jeg havde ikke fået benene op endnu, hvis kroppen altså havde ben. Jeg greb fat om hånden og brugte alle de kræfter jeg havde til at løfte. Men det var ikke nok. Jeg måtte sætte lommelygten i den rette position, så jeg kunne hive ordenligt. Jeg havde nu begge mine hænder til, at hive lige ordenligt op. Jeg havde ikke tænkt mig, at stoppe. Hvad foregik der oppe i mit hoved? Normalt ville jeg aldrig gøre noget så sindssygt. Jeg var løbet væk, været skræmt for livet. Men måske var det mig der, havde vokset op og blevet meget mere moden, og modig. Jeg blev jo snart seksten.

Jeg hev til men endte med at vælte bagover. Til gengæld, dukkede mere af kroppen op. Og jeg begyndte at kunne se resultater. Det var en pige. En pige med blond langt hår. Selvom det var blevet meget beskidt, af at være begravet, kunne man stadig se at håret var blond. Ansigtet var så meget dækket af jord, at det ikke var til at identificere endnu. Jeg kunne ikke bare hive hende op for ingen ting. Jeg skulle have hendes identitet nu! Jeg nærmede min hånd, hendes ansigt. Jeg kunne mærke en kold og meget beskidt kind. Jeg hed hovedet mere op. Jeg blev meget chokeret. Der var ingen tegn på blod eller noget som helst. Hvordan blev hun så dræbt? Og jeg var sikker på, at det var et mord og ikke selvmord. Hun skreg jo? Jeg løftede hendes anden arm op, smed den med det samme! Måske havde jeg fundet svaret på hendes død nu. Hendes højre arm, manglede en hel hånd! Der må have været så meget blod flydende, at hun døde. Hendes blodåre, måtte have været blevet skåret over, eller? Jeg ledte videre efter tegn på hvad der kunne have dræbt hende. Jeg fjernede så meget jord fra hendes hals, som det nu vag muligt. Og det var nu jeg blev endnu mere forvirret. Personen der havde dræbt hende, havde måske først kvalt hende, også skåret hånden af? Eller omvendt. Omvendt gav måske mest mening. Hun fik skåret hånden af først, og for at lukke munden på hende, blev hun kvalt? Og personen vidste ikke hvor liget skulle ende. Så derfor endte liget vel bare i det nærmeste form for ly, eller læ. At begrave det under en lade, var det smart tænkt? Men hvorfor havde morderen ikke begravet resten af hånden? Jeg var langt fra færdig med min søgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...