Kolde Kopper kaffe.

De kolde kopper af kaffe stod på bordet, kaffen havde stået der i et par dage. Blevet koldere, klammere. Hun kunne ingen gang lide kaffe, alligevel lavede hun altid kaffe. Om morgen når han var der, om efter middagen når han var der og om aften når han var der.

1Likes
0Kommentarer
80Visninger
AA

2. Dagen

Idag ville være dagen hun tog afsted.

Han vejrtrækning var tung, han sov. Hendes nøgnekrop var øm og træt, hun kunne snart ikke mere.

Hun trak forsigtigt dynen af sig og listede ud af rummet. Hun havde at være sammen med ham, men hun kunne ikke tage afsted. Han var forstærk og hun forsvag. Hun sank en klump og gik ud på badeværelset, hun trak noget tøj op vasketøjskurven. Hun kiggede i spejlet, på den krop hun havde været så glad for, nu var den bare forslået og mishandlet - en dag, en dag vil han ikke slå dig mere, han elsker dig jo, hviskede hun til sig selv.

Hun vidste godt at var indbildsk at gå og tro, men det var så svært. For hvad hvis hun forlod ham og ingen nogensinde ville elske hende igen? Hun var så bange for at være alene og forladt, hun havde jo en drøm. En ring på fingeren, en tro mand og børn, hun troede at det skulle være ham, da hun mødte ham. 

Hendes tanker havde fast frosset hende i spejlet, hun stod bare og kiggede på hendes ømme bryster og foreslåede krop. Det bankede på badeværelses døren.

  - Hvad laver du der ud? Sagde han gennem døren.

- Jeg er færdig om lidt, to sekunder, svarede hun og trak i det beskidte tøj. Hun gik ud af døren og smilede kort til ham, han gik bare lige forbi hende. Skridtende var tunge på vej ud til køkkenet, for at lave kaffe. De kolde kopper af kaffe stod på bordet, kaffen havde stået der i et par dage. Blevet koldere, klammere. Hun kunne ingen gang lide kaffe, alligevel lavede hun altid kaffe. Om morgen når han var der, om efter middagen når han var der og om aften når han var der. Vandet kogte og hun skyndte sig at blande det med kaffepuleret. Han kom inden i køkkenet og gik lige hen til hende, han kyssede hende og gik med små skridt hen til køkkenet bordet som han skubbede hende op af. Hun bed ham i læben da hendes lænd ramte brodet. Han vendte hende om og kiggede på detblå mærke det var formet på hende lænd. - Det overrasker mig tit du er så klodset, som du var igår. 

Men de vidste begge to godt at det ikke var hende, men ham. - Ja... men man kan jo ikke gøre meget ved det. 

Hun vidste godt hvad der ville ske nu, han vidste det. Hele verden ville nok vide det hvis de så hende. 

Han kyssede hende på halsen og videre op til munden, han trak alt tøjet af hende og forsatte sin morgenrutine, hun gjorde ingen modstand. Lod ham røre hende, kysse hende, komme i hende. Hun sagde ingen gang nej en eneste gang, det havde hun prøvet. Han blev bare sur og gjorde det værre for hende. Da han endelig kom og trak væk tog hendes tøj og lagde det ud til vask. Det var ovre til at han kom hjem fra arbejde, hun hørte døren lukke, hun var alene nu, hun var lettet. Hun stillede kaffe koppen hen til de andre og gik ind på sove værelset, hun tog noget tøj ud og på. Hendes telefon lå på bordet, hun tog den op og tastede nummeret.

- Hej, det mig, sagde hun ind i telefonen. - Vil du ikke godt komme om hente mig?

- Er der sket noget? har i slået op? Svarede kvinden telefonen i røret.

- Ehm, bare vær sød at hente mig klokken 15:00, jeg bliver nød til at fortælle ham at jeg tager afsted.

Hun lagde på uden af hendes søster nåede at sige mere. 

Tiden gik langsomt og tankerne gjorde kun tiden længere, hun kiggede på de tasker hun havde tænkt sig at pakke, men det ville aldrig komme til at ske. Det havde gået op for hende at hun ikke ejede en eneste af disse ting, hun havde ikke betalt for noget så simpelt som hende sokker. Hun kunne igen gang huske hvornår hun sidst havde været ude fra deres, nej hans, lejlighed. Hun faldt i søvn på sengen.

Han havde sin hånd på hende kind, og hun åbnede med det samme sin øjne og satte sig op. Hun gik ud i køkkenet og begyndte at lave kaffe. 

- Vi er nød til at snakke, sagde hun.

- Om hvad?

- Jeg tager hjem til min søster i et par dage, hun kommer her om 20 minutter om henter mig. sagde hun så lavt som hun overhovedet kunne.

- Hvor mange dage?

Hun så hans knoer blive helt vilde og mærkede hendes livskraft forsvinde, alt det mod hun havde samlet i dag forsvinde. Hun havde ikke lyst til flere slag, 

- Jeg kommer ikke tilbage, jeg kan ikke mere Nicolaj, sagde hun lidt højere.

Han tog en kaffe kop og kastede den efter hende, hun nåede at rykke til siden. Hun var chokeret på den ødelagte kop og kaffen på gulvet og væggen. 

- Du skal fandme ikke nogen steder! Råbte han af hende. 

Hun gik hen i mod døren og skulle til at gå ud i gangen, han river hende i håret og skubber hende tilbage, hun tumler tilbage og lander på gulvet.. - Du bliver!

- Nej Nicolaj, jeg forlader dig, men du bliver i mig! sagde hun. Hun lagde hurtigt en hånd på sin mave, men fjernede den igen. 

- Din LUDER, du har været mig utro! han råbte af mig, men det var jo løgn, det var ham der altid kom hjem og duftede af parfume og sved. 

Hun rejser sig og kigger på ham med vred og medlidenhed i øjne. - jeg har ondt af dig Nicolaj, ondt af dig for at være så altædende i kærlighed og så fortabt. Og med de ord gik hun ud af døren, hun så sig aldrig tilbage, hun kunne høre hans råb bag hende, men hun skulle ud af hendes fortabte tid. Hun satte sig ind i sin bil imens de kørte langt væk, for aldrig at komme tilbage.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...