Livet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2016
  • Opdateret: 1 aug. 2016
  • Status: Igang
Fortælling handler om at, når livet går fra at være en dans på roser, til at det pludselig vende sig imod en. Min fortælling, er blevet skrevet udfra noget jeg selv oplevet da jeg var en 14 årige pige, som aldrig havde oplevet modstand i livet før, til at det hele pludselig blev vendt på hovede på engang. Jeg beskriver en dag i mit liv, som ændrede hele mit syn på livet.

0Likes
0Kommentarer
51Visninger
AA

2. De følgende måneder

Århus er blevet mit andet hjem, langt væk fra min lille provins by i udkants Danmark, væk fra de trygge rammer. Men ikke engang der føler jeg mig tryg længere, det eneste sted jeg kan være en smule tryg er i min mors nærvær. Hendes nærvær er efterhånden sjælden derhjemme, og derhjemme alene har jeg svært ved at finde ro. Angsten er der hele tiden, det godt jeg har så meget familie omkring mig og så mange støttende venner, der hele tiden er der, men glemme det hele, er umuligt. I de sidste par måneder, har mor næsten været indlagt hele tiden. Hun har fået 4 kemo behandlinger, som alle har været en kur på 5 dage. Under behandlingen er hun indlagt på Århus kommune hospital, og når de 5 dage er gået, kan hun blive udskrevet og komme med hjem. Desværre har hun kun været med hjemme 1-2 dage af gangen, så rammer infektionen. Hendes immunforsvar er helt i bund, så hun alt for svag til at være herhjemme. Hun er blevet hentet af ambulancen 3 gange nu, og det har gjort lige ondt hver gang. Jeg har altid følt, at jeg har haft kontrol over livet, pludselig har jeg ikke kontrol eller er herrer over noget her i livet. Det er så urimeligt. Mor er blevet rigtig tynd, alt for tynd. Hun mistede hurtigt håret, faktisk fik hun far til at fjerne det for hende. Hun synes det gjorde alt for ondt, at skulle vågne op med hendes lange blonde hår på hovedpuden hver dag, indtil det hele var væk. Hun har fået sig en paryk, som klær hende rigtig godt, den er kortere end hendes rigtig hår var, skuldre lang og lyst. Men hun bruger den ikke rigtig, hun har det bedre med en hat. Der er nu halvanden måned til min konfirmation. Heldigvis nåede mor med mig ud at købe konfirmationen kjolen inden alt dette her. Far og jeg var i Bruuns den anden dag, og købe mit blå mandags tøj, det føltes forkert ikke at gøre med mor. Men jeg er glad for, at jeg har min far. Han klarer rollen som både far og mor godt derhjemme, selvom han er stresset og påvirket af det hele. Han er i Århus flere gange i ugen ved mor og samtidigt skal han passe sit job. Men han gør alt hvad han kan, for at det hele skal kunne fungere og hænge sammen derhjemme, når han altså er hjemme. Frida, Emil og jeg, overnatter forskellige steder, når far enten er på arbejde, eller hos mor. Vi er velkommen hos alle i familien og så har jeg Mathilde. Jeg ved ikke hvad, jeg skulle gøre uden hende, eller hendes familie. De har været der hele vejen for mig, og det meste af tiden sover jeg hos hende. 

Min mor er stærk og hun kæmper virkelig, jeg ved vi nok skal komme på den anden side af alt det her, andet er ikke en mulighed.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...