Fangejagt

Jonas er en skoletræt dreng i 7.klasse, som pludselig får vendt op og ned på sin hverdag. Hvad er det som er anderledes ved Ida efter sommerferien? Hvad er det der sker i skyggerne?

1Likes
3Kommentarer
92Visninger
AA

1. Tilbage i skolen

Jonas havde kun været i skole i en times tid og han synes allerede at det var spild af tid. Altså deres lærer var da meget sød, men sommerferien havde bare været så fed, så det at vende tilbage til de samme kedelige rutiner var bare så kedeligt. Han havde været med mor og far i Norge på den fede campingplads, hvor han havde mødt nogle andre danske børn på hans egen alder. Ja, jeg er vel ikke rigtig noget barn mere, tænkte Jonas ved sig selv, for han var jo nu startet i 7. klasse, så det med at være barn var vel slut. Ikke at han kunne mærke den store forskel, men nu hvor han sad og kiggede på hans klassekammerater i lokalet, så kunne han egentlig godt se at de alle sammen havde ændret sig sig lidt. Selv Martin, som ingen rigtig lagde mærke til, var ligesom blevet lidt mere voksenagtig at se på. Nåja, og så var der pigerne. Der var mange der havde ændret sig det sidste års tid og Jonas blev lidt rød i kinderne, men prøvede at tænke på noget andet. Han havde været ret lun på Maria i snart 2 år, hvilket hun nok godt vidste. Det gjorde det bestemt ikke nemmere, men han anede ikke hvordan man skulle tage det der første skridt. 

Deres lærer, Henrik, begyndte at vise noget på tavlen, men blev afbrudt af at døren gik op. Hele klassen vendte sig om og kiggede. Det var Ida. Men ikke den Ida som Jonas havde husket fra før sommerferien. Slet ikke. 
Ida og Jonas havde gået i børnehave sammen og boede på samme vej. De havde leget meget sammen da de var mindre, men de sidste år havde de ikke rigtigt haft så meget med hinanden at gøre. Jonas vidste ikke helt hvorfor, men de havde da stadigvæk hilst på hinanden når de så hinanden på vejen og deres forældre var vist okay venner. Den Ida Jonas huskede fra før ferien var en lidt forsigtig pige med fladt leverpostejsfarvet hår og t-shirts med billeder af Justin Bieber. Det var bestemt IKKE den Ida som nu stod i døren med stor smilt i hele sit nu meget solbrune ansigt. 

"Hej Henrik. Undskyld jeg kommer for sent" sagde hun som den mest naturlige ting i verden."Vi kom først hjem med flyveren i nat, så jeg er lidt bombet".

Henrik mumlede noget om at børn i dag ikke har nogen respekt for tid og sted, men sagde så at hun skulle sætte sig ned på sin plads. Ved siden af Jonas.

Ida satte sig ned ved af Jonas og fandt sine ting frem. Jonas kiggede mistroisk på det væsen der havde den frækhed at kalde sig Ida. Der sas hun med afbleget dreadlocks, hvid sommerkjole og noget der lignede en tatovering på hendes overarm. Ida opdagede at han sad og gloede.

"Ej det er altså ikke en rigtig en. Det er bare sådan en henna-tattoo jeg fik nede på Mallorca"  
"Ehm okay - fedt" fik Jonas fremstammet og prøvede af alt magt at fokusere på hans historiebog, men 2.verdenskrig kunne slet ikke fange ham. Han havde aldrig været på Mallorca før, men det måtte åbenbart være et sted der lavede om på folk. 

Da det ringede ud til frikvarter og alle fodbolddrengene tonsede ned mod fodboldbanen gik Jonas over til hans bedste Martin, som allerede sad i sofaen ude på gangen og spillede på sin telefon. Det gjorde han tit, men det gjorde Jonas egentlig også. 

"Så du lige Ida?" Spurgte Jonas
"...eh ja? Hva? Hende har vi sgu da set hver dag siden børnehaveklassen?" Martin fattede det åbenbart slet ikke. Var Jonas den eneste der kunne se at hun var helt anderledes og nærmest havde en helt anden energi over sig.
" Ikke noget" Sagde Jonas og prøvede at skubbe tankerne væk. Han sank ned i sofaen ved siden af Martin og fandt sin mobil frem. 

Da Jonas gik hjem fra skole og ned mod sit hus kunne han ikke lade være med at gå lige forbi Idas hus. Det var ikke helt den hurtigste vej hjem, men heller ikke nogen store omvej. Han gik MEGET langsomt forbi hendes hæk, ja det var næsten som om han gik baglæns. 
Der var faktisk et hul i hækken, som han tilfældigvis sneg sig til at kigge ind ad. Han kunne se Idas lyse dreadlocks svinge rundt i en bue. Han skubbede sig lidt længere ind i hækken for at se hvad der var hun lavede. Midt på græsplænen stod Ida i sort træningstøj - Med et sværd i hånden?! 
Hun havde lukkede øjne og gentog igen og igen forskellige slag med sværdet som om hun var en eller anden ninja. Det så ud som om hun var ret god sådan som hun kunne svinge rundt, gå helt ned i knæ og springe op, mens hun nærmest kæmpede med en usynlig fjende. 
Jonas prøvede at komme lidt tættere, men mistede balancen og knækkede nogle grene. Ida stoppede brat op og vendte sig om og kiggede over mod hækken. Jonas nåede lige at rode sig ud af hækken og sank ned på hug og prøvede at få sit hjerte til at lade være med at banke amok. 

"Er der nogen?"



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...