At bygge bro

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2016
  • Opdateret: 31 jul. 2016
  • Status: Færdig
Det er sjældent, at vi realiserer, hvor meget det egentligt betyder at bygge broer og knytte bånd med sine medmennesker. I dette essay reflekteres der over emnet fra flere forskellige aspekter.

1Likes
0Kommentarer
688Visninger

1. At bygge bro

En bro. En overgang fra det ene sted til det andet. Et kort ord, med en konkret og symbolsk betydning, der i vor hverdag betegnes med så stor en enkelhed, at vi fra tid til anden forglemmer, hvor vi ville befinde os i dag, hvis ikke det havde været for denne særlige kreation. I løbet af mit forbavsende unge 15 årige liv, har jeg allerede formået at kreere en ret så besynderlig, men angenem kærlighed til anløbsbroer, bådebroer, gangbroer, almindelige broer, egentligt, har jeg blot formået at frembringe en kærlighed til de skabelser, der hjælper mig på vej, så jeg ikke befinder mig i en stillestående og uforanderlig livscyklus.

Det er dog ikke blot de fysiske broer, der appellerer til mig, for i autenticiteten, er de mest betydningsfulde broer de broer, som jeg selv er med til at skabe. De mest betydningsfulde broer er de broer, der bygges mellem mennesker, for at hjælpe hinanden på vej. De mest betydningsfulde broer er de broer, der ikke kan ses og røres, men som kan føles i den afrundende atmosfære. Det er de broer, der fascinerer mig, for selvom vi ikke altid giver dem den opmærksomhed som de fortjener, er de der stadig, og med hvilken betydning? Hvad betyder det egentligt for vores banale hverdag, at vi bygger broer mellem hinanden, og at vi formår at oprette holde dem? Formår vi i det hele taget at opretholde dem uden at belaste dem?

Der bygges broer mellem beliggenheder og placeringer, der er vanskelige at komme til og fra, og man må dog sige, at det samme gælder, når man bygger broer mellem mennesker. Man bygger broer med folk i ens vennekreds, med folk fra ens skole, med ens familie, men bygger man egentligt ikke også broer med mennesker, som man ikke kender? Det gør man vel i princippet, da der i forvejen er en forbindelse. Den forbindelse, kobling, mellemled, hvad end man ønsker at benævne det, værdsættes fra tid til anden ikke lige så meget som alle andre koblinger, egentligt, er den forbindelse så yderst ubekendt, at de fleste ikke ved, at den eksisterer. Tanken om, at den fandtes havde i sandhed aldrig strejfet mig, indtil jeg overværede diverse episoder i det elskede københavnske offentlige transportsystem. Jeg erindrer en pige med brune krøller og store brune øjne, som jeg straks følte, at jeg havde et bånd med. Det skal dog benævnes, at jeg aldrig i mit liv havde ført en samtale med hende, ej heller i form af smalltalk, men jeg følte dog inderligt, at jeg kendte hende, og det var tydeligt, at hun havde det på samme måde som jeg, for den samme dag, satte hun sig ved siden af mig og konverserede, dog ikke i form af smalltalk. I dag er hun en af de tætteste i min vennekreds, og en ny bro er blevet bygget imellem os; stærkere, længere og mere betydningsfuld.

Måske ligger det blot i vores menneskelige instinkt. Måske ønsker vi blot at bygge broer mellem hinanden for så at kunne forstå os selv, og for at kunne forstå hinanden. I løbet af vores umåleligt lange skoleår undervises vi i, at det er vigtigt, at vi behersker at samarbejde med andre mennesker, hovedsageligt vores klassekammerater og lærere, for det er netop det vi skal i ”den rigtige verden”.  Af en 15 årig med en endnu begrænset og bitte livserfaring må jeg sige, at jeg gennem mine 9 folkeskoleår har stødt på begrebet ”den rigtige verden” omtrent 1000 gange. Måske det er en overdrivelse, men det føles minsandten sådan. Egentligt tror jeg, at gruppearbejde i skoleårene eksisterer, så hvert individ lærer at bygge broer med sine medmennesker… mon ikke det er det mine undervisere har ment? Jeg fremmaner tydeligt en lejrtur, hvor jeg skulle bygge en bro, altså, en ægte, fysisk hængebro. Vi havde netop afsluttet en undervisningsperiode om fysikeren Isaac Newton og hans love, og nu skulle der såmænd bygges en bro, for at vise, hvor meget viden vi havde absorberet. Jeg var skuffet over, at jeg skulle arbejde sammen med nogle som jeg ikke havde det bedste bånd med, men jeg må nu indrømme, at de to broer, der blev bygget da, aldrig er blevet ødelagt sidenhen, og det var til hver en tid oplevelsen værd. Jeg lærte tre nye mennesker at kende. Jeg lærte at tilpasse mig tre nye personligheder. Jeg lærte at bygge bro (uden hjælp fra Isaac Newton!).

Det er essentielt at bygge bro med de mennesker man er omkring, og af den årsag, er det betydeligt, at vi bygger broer på skolerne, men fejler vi ikke her? I løbet af mine 9 folkeskoleår, som jeg har ”afsonet” i København, er jeg og mine klassekammerater konstant blevet belært om, at vi skal give vores bedste, arbejde struktureret, altid sigte efter de højeste karakterer og prioritere vores eksamener, men bryder dette egentligt ikke vores bånd til lærere, elever, og mest af alt, læring og uddannelse? Ødelægger det ikke vores evne til at bygge broer mellem hinanden? I en mindre grad må man sige, at det gør det. Vi bliver belært om, at vi skal se på hinanden som konkurrenter, at vi skal stræbe efter eksamenerne som var det livets ende, men kreerer dette ikke små, indædte og bitre narcissister, der ikke kan formå at bygge bro med nogen? Selvfølgeligt skal al skylden og culpa ikke placeres på skolesystemets skuldre, da det evident støtter og hjælper os, men det har en medskyld i det. Er vi på vej hen imod en tid, hvor vi ikke længere kan bygge broer mellem hinanden eller med os selv?

Man har anslået, at omtrent 1 % af hele verdens befolkning har den mentale forstyrrelse, der benævnes narcissisme. En forstyrrelse, hvor kærligheden til en selv er så ekstrem og absurd, at man ikke kan bygge bro med andre mennesker. Hvad vil der mon ikke ske, hvis ingen kan bygge broer med hinanden? Jeg formoder, at vi antageligvis vil havne i en verden, hvor accept og tolerance ikke længere kan forstås eller defineres. Vi vil havne i en verden, hvor samarbejdsvillighed og respekt er eliminerede fra vores danske ordbog. Vi vil havne i en verden, hvor alle passer sit, alle bekæmper hinanden og ingen er forbundet - som i et fordrejet og misfortolket syn på anarkismen. Er vi dog ikke på vej derhen? Narcissismen stiger i den yngre generation, som jeg umiddelbart falder i, og fortsætter denne stigende udvikling, må vi snart lukke øjnene op for den verden som jeg tidligere beskrev. Er det ikke på tide, at vi sætter en stopper for den stigende ”me, myself and I” kultur, og lærer vores yngre, inklusiv mig selv, at bygge de broer, der skal bygges, for at verdenssamfundet kan fungere oprigtigt?

I realiteten er det vigtigt, at vi ikke blot bygger broer mellem hinanden, men også mellem vores krop og sjæl. Det er betydeligt, at vi lægger låg på de ting i vores eksistens, der frembringer kvaler og sindsoprør. Vi må lære at elske, hvad vi elsker, og bygge bro mellem os selv og de ting, der forsøder vores hverdag. Det kan vel ikke være så problematisk.

En hver bro i mit liv har sin helt egen betydning. Broen mellem mine forældre og mig er mærkværdig og perfekt på sin egen måde. Broen mellem min vennekreds og mig er besynderlig og glædelig på sin egen betydningsfulde måde. Broen mellem min fortid og min nutid fører kun en vej: fremad. Broen mellem min viden og min fornødenhed for at lære udvider sig konstant. Fra tid til anden må man drage konklusioner om, at broer kan kollapse under en bastant vægt, men nye og stærkere broer fremtræder evigt i vores uendelige livscyklus. Det kræver tilgivelse, accept og tolerance at bygge en bro, man kan vel kalde det livets stolper, og omendskønt, at det kan være svært at tilpasse sig dette, må jeg dog hæderligt indrømme, at jeg er hooked på broer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...