Seiðr

Harry Potter universet har aldrig været småt og i denne historie byder vi dig velkommen til Seiðr. Skolen for hekse og troldmænd i hele Norden. I denne fortælling om magi der finder sted i moderne tid, møder vi både ny og kendte ansigter, og ældgamle traditioner der har fået et nyt twist. (Bidrag til kampen mellem fandomsne Harry Potter, hvis det ikke var for obvious ;)

4Likes
5Kommentarer
467Visninger
AA

3. Rivalisering

~ Elsa

Det havde ikke været nemt for os derinde. Mens vi stadig kæmpede med at finde ud af hvor de fandens transitnøgler var, havde nogle af de andre allerede fået byttet nogle af deres objekter. Af den grund var jeg næsten glad da vores hold lige pludselig var ude af labyrinten og stod på arealet, hvor vi var begyndt. Lige indtil jeg indså, at der kun var tre af os herude. Jeg havde lagt mærke, til at Saga fra Island og Love fra Sverige så lige så forvirret ud, som jeg måtte have gjort, for hurtigt havde vi samlet os på midten og stillet spørgsmål på hver vores modersmål indtil Ragnhild Hraustr kom ud fra labyrinten. I det øjeblik vidste vi at noget var galt med Mikkel. 

Mikkel kom aldrig ud fra labyrinten men Ragnhild fortalte os, at han ikke ville kunne deltage mere i firkampen. Vi tre blev sendt tilbage til slottet mens de tre andre hold fortsatte. Ragnhild fulgte med os og sagde at vi skulle vente i storhallen indtil de andre hold blev færdige, hvorefter hun sagde at hun ville gå op til Mikkel i hospitalsfløjen. Godt, havde jeg tænkt, det betyder at han ikke er død. De to andre virkede også lettede over det. 

Vi sad i stilhed. Hver eneste bevægelse rungede højt i storhallen, men heldigvis bevægede vi os næsten aldrig. Saga havde taget Loves hånd, men det lod ikke til, at han bemærkede det. Han og Mikkel havde været ret tætte. Deres forældre var venner, og de brugte meget tid sammen. Det var uden tvivl en træls situation Love sad i, men jeg havde selv ikke rigtig nogen idé om, hvad han gik igennem. Jeg havde jo ikke ligefrem prøvet det her selv, og jeg havde ikke selv en, jeg følte mig så forbundet med, som Love var med Mikkel. 

Saga og Love sad overfor mig, og jeg betragtede deres ansigter. Saga holdte blikket rettet mod Love lidt som om, hun forsøgte at læse, hvordan han havde det. Han, derimod, havde blikket rettet mod noget hen over min højre skulder. Hans øjne var tomme, hans ansigt fordrejet i en grimasse, jeg ikke helt kunne tyde. Det grå i hans hår faldt ned i øjnene på ham og dækkede det grønne øje. Det andet øje var en dyb brun farve. Jeg så ham på en anden måde nu. Det var som om, at for at man kan se én rigtig, skal personen ikke vide, at man betragter dem. Det var hvad der skete nu. Jeg lagde mærke til ting, jeg ikke havde set før på ham. Ting som lange mørke øjenvipper. 

Vi for sammen, da dørene til storsalen åbnede. Ind trådte vores fire overhoveder, de to overhoveder fra de andre skoler samt professor Mcgonagall og hensynførene fra ministeriet. Derefter fulgte de tre andre hold ind efter dem, der gik i stilhed i forhold til de voksne, der diskuterede højlydt. 

Saga, Love og jeg rejste os synkront op, men ingen af lærene bemærkede os. De fortsatte op til lærestabens bord uanfægtet af vores tilstedeværelse og stoppede op for at kunne lave en masse armbevægelser. De tre andre hold valgte at sætte sig ved samme bord som os og derfra betragte vores læreres nærmest voldsomme skænderi. 

Det var primært Igor Kakaroff og vores egne fire lærere der skændes, selv om Mcgonagall og hensynførene i ny og næ kom med bemærkninger der enten hidsede den ene op og lagde en dæmper på den anden eller omvendt. 

En person kom ind i storsalen og gik hurtigt op til Professer Hraustr. Det var - hvad hed hun? Mokka? - fra samme kollegie. Hun sagde noget, hvorefter Hraustr nikkede. Mokka gik ned til os og satte sig ved siden af Love, som stadig ikke registrerede nogen tilstedeværelse. Hun tog hans anden hånd og gav den et klem. Jeg indså, at det var Mokka, hun hed. Hun havde den sygdom Vitiligo, der gjorde, at hun havde to hudfarver. En mørk hunfarve og en mælkefarvet hudfarve. Det var kun hist og her man kunne se den mælkehvide farve, men det gjorde hende let genkendelig.

"Hvorfor skændes de? " spurgte en fra Hogwarts dæmpet. Det var en pige med kruset rødblond hår. Hun kiggede på Mokka, som om hun var den eneste, der kendte svaret taget i betragtning af, at der var otte herinde, der gjorde. Mokka sukkede.

"Det er en længere historie, men for at gøre det så kort så muligt. Som i måske ved er vi, Seiðr og Durmstrang, begge fra norden. Det vil sige at skolerne kæmper om de samme elever. For hvis du er halvblods eller helblods er du automagisk skrevet ind på begge skoler. " 

"Men hvad med mugglefødte?" Den samme pige kiggede uforstående på Mokka. Mokka fnyste.

"Det er ikke fordi at Durmstrang er kendte for deres venlighed og imødekommenhed, vel? Det er blandt andet grunden til Seiðrs stiftelse. Dungafødte var ikke velkommen på Durmstrang og kvinder er heller ikke Durmstrangs stolthed. Bare se." Hun nikkede over mod holdet fra Durmstrang der sad i ved anden ende af bordet. Alle fire deltagere var fyre. Faktisk var alle Durmstrangs medbragte elever fyre.

"Det er ikke et tilfælde," fortsatte hun. "Hver eneste gang at Professor Hraustr fortæller om sin tid på Durmstrang, er det ikke fordi, at det er hyggeligt. Kvinder var ikke taget særlig seriøst og havde heller ikke lov til at deltage eller aflægge prøve til nogen former for sports eller konkurrencer. Skolen nægtede at lave om på det, så flere piger blev hjemme undervist, men dungafødte havde slet ikke en chance for at lære deres sande evner at kende. Derfor stiftede frk. Hraustr, fru Nátturä, fru Vináttä og fru Leitá, Seiðr. Skolen der var åben for ALLE nordens hekse og troldmænd. Dungafødte som helblods, drenge som piger. Alle er lige. Og det er bare grunden til, at de skændes normalt. I dette tilfælde ønsker Hr. Fipskæg der," Hun pegede på Igor." At diskvalificere os. Men hvis jeg kender Professor Hraustr, så lader hun det aldrig ske." 

Stilheden lagde sig over os, mens de andre elever lod det synke ind. Det var nogen lunde den samme reaktion, vi fik, hver gang vi fortalte nogen om det. Af en eller anden grund slog Durmstrang ikke folk som nogle, der kunne finde på at opføre sig på den måde. Vi vidste bedre. 

Der kom en dæmper på skænderiet, og Frk. Hraustr kom ned til os. Hun så træt men tilfreds ud. Jeg gik ud fra, at Igor nok ikke havde fået sin vilje. Det gjorde altid frk. Hraustr i særdeles godt humør, hvilket som regel smittede af på os, men i dag var ikke, som det plejede. 

"Mokka, jeg vil gerne have, at du giver besked til Hraustr om, at i må besøge Mikkel - inklusiv hans holdkammerater. " Hun kiggede på Saga, Love og jeg og smilede et trist smil. Hun fortsatte. "I andre bedes Forlade storsalen og fortælle alle andre, at vi samles i storsalen om en halv time. " 

Efter at have sikret sig, at alle - inklusiv Durmstrand og beauxbaton´s elever - havde hørt hende, gjorde hun mine til at gå tilbage til lærene, da en dreng med blå øjne fra Hogwarts sagde noget. "Hvorfor skal vi mødes, Professor? "

Hun kiggede overasket på ham og samme gjorde både Saga, Mokka og jeg. Vi var jo ikke van til, at elever satte spørgsmålstegn til, hvad lærene sagde. Men selv om tre elever og en lærer kiggede overasket på ham, virkede han ikke til at fortryde sit spørgsmål. Sådan gjorde man åbenbart på Hogwarts, og det måtte vi som gæsterne her jo bare acceptere. De andre var vist kommet til samme konklusion. 

"Da skal vi vælge hvem den nye elev fra Hraustr skal være. " 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...