opholdsstedet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 2 aug. 2016
  • Status: Igang
Sara er en normal pige af udseende der går i 7 klasse bliver mobbet og ser ikke sin mor og hendes fra er alkoholiker men da en dame kommer hjem til hende en dag og tager hende med til et opholdssted for piger ændres hendes liv

0Likes
0Kommentarer
144Visninger
AA

4. skole igen

 

jeg træder ind af døren, og kan fornemme at alle kigger på mig, jeg ignorer det og fortsætter hen mod min plads, men når ikke særlig langt inden Julie kaster et æg efter mig, jeg når heldigvis at undvige ægget, og jeg smiler for mig selv da det rammer freja i hovedet, men som sædvanlig bliver Freja gal, og går i en hurtig fart hen til mig, og sparker ud efter mig, jeg undviger også sparket, jeg synes selv jeg er ved at blive god til at undvige slag, og andre ting, nu har jeg jo også øvet mig i 8 år, så der er jo ikke noget nyt i det, men jeg synes selv det er ret godt gået af mig, Freja Sparker ud efter mig igen, men denne her gang når jeg ikke at undvige, så jeg ender med at ligge nede på gulvet, mens at hele klassen står og sparker, og kaster alle mulige ting på mig,

jeg tror jeg lå der nede i 15 minutter og græd, jeg forstår ikke at det er sjovt, at få et andet menneske til at græde.

 

Vores lærer Karen kommer ind, og alle sætter sig lynhurtigt  på deres pladser, jeg prøver at rejse mig, men det gjorde ondt, så jeg blev nødt til at kravle hen på pladsen, jeg forstår ikke, at Karen ikke ser at jeg bliver mobbet, og tit ligger på gulvet, når  hun kommer ind i klassen.

 

jeg sætter mig på min plads, ved siden af Oliver, han er den eneste i klassen, der ikke er ond imod han ignorerer mig bare, så jeg er glad for at det lige præcis er ham, der er min sidemakker, og ikke Julie.

jeg nærstuderer tit Oliver, han har det smukkeste lyse hår, med lidt krøller i, han har grønne øjne, og det venligste smil, jeg tror at jeg er lidt fortabt i ham, men jeg ved at han aldrig bliver min, der er nemlig så mange der vild med ham, og en af dem er Julie, hun er helt fortabt i ham.


 

Karen begynder at forklare opgaven, jeg lytter ikke rigtig efter,jeg sidder og holder øje med alle de andre, og hvad den sider og laver, jeg tænker for mig selv

“ jeg må holde dagen ud for Emmas skyld”.

da der er pause bliver jeg siddende på min plads, og venter på at Emma kommer, men imens kommer alle fra klassen, og begynder at slå mig, men der gå heldigvis kun 5 minutter inden hun træder ind af døren, og på ingen tid er alle væk fra mig igen, jeg forstår ingenting, men går med hende ud jeg bliver nysgerrig, over hvordan hun kunne få alle til at gå væk fra mig, bare ved at gå ind i min klassen, når hun er yngre end os, men inden jeg får spurgt om noget siger, hun at alle på skolen har respekt for hende, fordi at  der er mange der siger at hun er den mest voldsomme på skolen, men hun ved ikke hvorfor, nogle siger at de har noget at gøre med hendes mor som slog hende så ingen vil være veninder med hende for så kan de bliver slået af hende hun spørg lige pludselig “men hvordan kan du ikke vide det vi går jo   på samme skole?”.

“ som du sagde er jeg ikke så meget sammen med de andre så jeg har nok ikke hørt noget”. jeg spørg stille

“men hvorfor bor du så i det fængsel”.

“ de er ikke noget fængsel det er et opholdssted og jeg bor der fordi min mor er så voldsom så hun ikke kan passe på mig fordi at hun hele tiden slår  mig men jeg ser hende i nogle weekender og der hygger vi os men hun kan ikke gå i byen sammen med mig vi kan kun være her og hjemme ved hende men der skal en fra personalet med ”.

“ hvad men din far ser du ikke ham ?”,

“ nej han bor i norge så jeg ser ham ikke så tit”.

“har du andet familie”.

“ min mor siger at jeg har en halv storesøster men min far stak af sammen med hende jeg har også en lillesøster hun hedder Lise og er 11 år men har du ikke selv nogle familie”.

“ jo jeg har en far som altid er i byen men min mor har jeg ikke mødt jo da jeg lige var blevet født hun forlod os da jeg lige var blevet født”.

mere når vi ikke at sige inden der ringer ind igen jeg sukker og begynder at gå ned i klassen igen men når ikke særlig langt inden Emma stopper mig og siger

“ du behøves ikke at tage til time”.

jeg kigger hen på hende og spørger

“ hvorfor ikke jeg skal jo gå i skole alle dage”.

“ jeg kan hjælpe dig med at se mere syg ud så du bliver sendt tilbage til opholdsstedet men du skal give mig lov”.

“ altså jeg vil jo ikke være i skole, så okay kom bare i gang”. jeg når kun lige at sige de

sidste ord inden hun tager mig i armen og løber hen til sin klasse gennem

menneskemængden jeg prøbver at følge med men er tæt på at falde flere gang men da vi endelig når hen til hendes klasse giver hun slip på mig og løber ind og henter sin taske og kommer hurtigt tilbage  

og tager mig i armen og slæber mig med ud på et toilet jeg sætter mig på brættet og Emma låser døren og går over til vasken jeg venter til at Emma har fundet de ting hun skal bruge da hun vender sig om har hun en meget lys puder i hånden hun går hen til mig og putter det hurtigt på mig jeg lukker øjnene så hun bedre kan komme til da hun er færdig med pudderen tager hun noget mørkere pudder og putter det på ved mine kindben og lidt på panden til sidst viser hun mig hvordan jeg skal se ud for at det ser ægte ud og hvad jeg skal sige når min lærer spørg hvorfor jeg kommer for sent jeg rejser mig op og krammer hende.
























 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...