LEO

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 4 aug. 2016
  • Status: Igang
alle de første gange med dig // Leo

2Likes
2Kommentarer
216Visninger

2. 2.

Det var specielt. Kysset var så overvældende, at jeg ikke kunne holde ud af at kigge på Leo. Han var en helt andet person, men alligevel havde jeg bare lyst til at kysse ham igen. Han gik rundt på en speciel måde, efter vi havde kysset.

Men det var jo mig, der kyssede ham.

Ikke ham der kyssede mig. 

Kysset var enormt kort, kortere end hvad jeg havde set til fester hos veninder, hvor kyssene varer en evighed. Måske var det dét, der var specielt.

Nej, nej det betød ikke noget. 

Det var jo bare et kys, for fanden. Ikke andet. 

Hvad med Leo? Har han prøvet at kysse før? Eller er han slet ikke sådan en type? Gud, har han da så! Han er 17, hvad regner jeg med? Alle piger elsker da fyre der elsker litteratur, læser bøger og skriver digte! Han er alle pigers type, ligemeget hvad. Benja er da sikkert så skide populær, men han elsker at skate og spille fodbold, og hvad er der så specielt i dét? Jeg mener; Leo er da mere interessant. Han er den stille type, som er svær at komme ind på. 

 

Jeg ringede meget hurtigt til en af mine veninder næste morgen, og spurgte om jeg kunne sove ved hende. Selvfølgelig kunne jeg det. Jeg smuttede hjem efter noget nyt tøj. Jeg anede Leo i baggrunden stå og se efter mig, da jeg gik. Hans lave figur og hans mørke hår og øjne. Åh, hans dybe øjne, som gik helt ned ind til jordens kerne. Men jeg smuttede. Smuttede fra de dybe, mørkebrune øjne. 

   “Hey!” råbte min veninde, da jeg trådte ind ad døren. Jeg var ikke i humør til højrøstede mennesker, men jeg måtte gøre mit bedste for at virke så normal som muligt. Det var svært, når Leo stod i baggrunden og kiggede på mig med sine dybe, mørke øjne. 

Jeg fik en Mokai ved min veninde, og der kom flere og flere piger og drenge hjem til hende. Jeg var ikke i humør til at feste. Jeg var ikke i humør til at få alkohol, for jeg måtte egentlig ikke. Ikke før nu, og min mor var stadig opsat på at følge med i, hvor meget jeg drak. Jeg havde ikke lyst til at være fuld. Slet ikke drikke. 

Solen gik længere og længere ned, og der kom flere og flere mennesker. Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle feste, det var meningen at jeg skulle slippe for… for Leo? Jeg vidste ikke, hvad jeg lavede her. Det var for meget. 

Det var for meget. 

For meget. 

Folk blev mere og mere berusede. Jeg var efterhånden den eneste, som ikke var beruset. Jeg havde ikke fået noget overhovedet. 

Ude i haven foregik der ølbowling. Jeg vidste egentlig ikke, hvad det var, jeg var aldrig med til det der. 

Pludselig følte jeg mig uden for fællesskabet, og jeg havde mest lyst til at tage hjem. 

“Hey Anna!” råbte en fyr, som jeg ikke kendte i hovedet på mig. Hans øjne var slørede som tågen og hans ånde lugtede af gammelt sprut. Han var høj som et tårn, og hans hår var pjusket og en smule kort. Han havde en blå cowboyjakke på, og nogle sorte shorts, som var smøret op. 

“Hej…?”

“Mathias,” råbte han endnu højere. Der var ikke noget musik på, men der var utroligt mange mennesker. 

“Mathias…” jeg nikker bare. “Kender jeg dig?”

“Næh… men jeg kender dig!” grinede han så højt, at jeg måtte holde mig diskret for ørene. Han trak tættere på mig og flirtede endnu mere med mig, end da han kom hen.

“Okay. Fra hvor må jeg spørge?” jeg blev mere og mere utålmodig, men han trak min tid ud så langt, at jeg var lige ved at springe i luften.

“Igennem din veninde, Cecilia.”

“Jeg har ingen veninde der hedder Cecilia.”

“Dethardunu,” snøvlede han og tog en slurk af sit glas.

Jeg vendte mig om, men inden jeg nåede at komme væk tog han mig ind til mig og kyssede mig. Det hele gik så stærkt. Pludselig blev hele larmen pludselig meget højere, alle omkring mig stod lidt tættere på og hele lokalet blev lidt varmere. Han kyssede og kyssede og kyssede. Jeg ville egentlig gerne væk i en fart, men noget fik mig til at blive. Jeg kunne sagtens trække mig, men jeg blev. Hvad skete der? Jeg åbnede munden, og fik hans tunge ind i min mund. Jeg hev lidt i hans cowboyjakke. Den kradsede, og jeg slap den meget hurtigt igen. Han nussede mig i håret. Det føltes dejligt, men jeg havde egentlig ikke lyst til at kysse med ham. Det var Leo, jeg ville kysse med. Det var ikke ligesom at kysse med ham. Mathias var voldsommere, nussede mig i nakken og trak mig ind til sig, men det var ikke specielt. Det var specielt at kysse med Leo, fordi han var forsigtig, fordi han akkurat kun lige nåede mine læber. Jeg anede min veninde stå og kigge på. Flere og flere stod og kiggede på af mine venner. De hujede, for det var aldrig mig der kyssede nogen. Det var dem. Jeg plejede at være den, der kiggede på. Nu er jeg den der står i det. Hvordan er jeg blevet det? Er det efter jeg kyssede Leo? Opfører jeg mig anderledes?

Jeg kender ikke Mathias. 

Gud, jeg kender ham jo slet ikke. 

Jeg ved ikke, hvem han er. 

Væk. 

Nu.

Jeg trak mig stille, men han smilede bare. “Undskyld, jeg skal lige på toilettet.”

“Kom tilbage, du er sød,” han sendte mig et charmerende blik. 

Normalt ville jeg rødme, ikke vide hvor jeg skulle gøre af mig selv, men nu er jeg ligeglad. Jeg ved, at han kun vil kysse mig, bare for at have nogen at kysse med. 

Jeg tog mine ting, som jeg efterlod på min venindes værelse og smuttede. Jeg sagde farvel til mine venner, der var kommet til festen, men jeg gik ikke op i, hvem jeg sagde farvel til. Jeg plejede altid at være den, som blev natten over, fordi jeg var en af de piger, som alle ville være sammen med. Jeg blev altid inviteret til fester og pige aftener. Det forstod jeg egentlig ikke. Jeg var ikke specielt sej - jeg havde aldrig kysset nogen før i dag, jeg havde aldrig haft en kæreste heller. Jeg var altid sammen med pigerne og aldrig drengene. 

Jeg trak min cardigan over mig, da jeg kom ud.Det var stadig en smule lyst, men kulden trængte sig op under mine korte ærmer og under mine shorts. Der var ikke specielt langt hjem til Gloria og drengene, men lige pludselig syntes jeg der var evigheder. 

 

Når jeg lå i sengen om aftenen, tænkte jeg tit på, hvordan det ville være hvis jeg havde en kæreste. Om mine veninder ville blive prioteres højere, om jeg ville kunne stole på den, som jeg var kærester med. Det ved jeg nu. Jeg kan stole på Leo, også selvom jeg ikke er kærester med ham. Han sagde sjældent noget til andre end sin bror. 

En anden ting ved Leo, der var specielt var hans værelse. På hans værelse var der en masse papirer hængende på væggen; tekster, digte, inspirerende citater og lyrik. Jeg elskede altid at læse dem, når jeg kunne. Hvis Leo for eksempel sad ude i haven, kunne jeg godt finde på at snige mig op på hans værelse bare for at læse teksterne. Der duftede så specielt derinde. En blanding af parfume og friskhed. Han havde tit vinduet stående åbent, fordi han mente, at luften ville kvæle ham, hvis ikke han luftede ud i løbet af dagen. Det var en sjov tanke, men jeg kunne sagtens forstå ham. Han havde de mest gennemtænkte meninger, som han sikkert havde siddet og grublet over inde på værelset. Mathias virkede ikke som sådan en dreng, som tænkte specielt meget over tingene. Jeg havde selvfølgelig kun oplevet ham fuld, men han virkede ikke som en dreng, som tilbring specielt meget tid alene, men han lignede mere sådan en type som Benja, som var meget ude på fodboldbanen eller hang ude henne på Strædet. Han var en typisk dreng på 15, som ikke interesserede sig for skole eller karakterer, men kun tænkte på pigernes bagdel og fodbolden forneden. Leo var anderledes. Han var altid anderledes. 

 

Jeg vendte mig om på den anden side, og luftede min hovedpude så jeg lå på den kolde side. Bedre. Meget bedre. Jeg var først kommet hjem klokken 12, men jeg havde skrevet til min mor at jeg kom hjem før i morgen.Min mor havde slæbt en madras ind til Leo, da jeg kom. Benja var ikke hjemme, og hun vidste, at jeg ikke gad ligge alene i stuen. Leo lå allerede og sov, da jeg listede ind og lagde mig under dynen.

Nu kunne jeg ane Leo’s ansigt ligge på hovedpuden. Hans halvlange hår lå spredt ud på puden, og hans lange øjenvipper lå fint ud over hans brune kinder. Han åbnede pludselig øjnene. Jeg smilede, og han smilede tilbage. 

“Er det koldt?” spurgte hans ru stemme. Den var lige så ru som hans brors. 

Faktisk var det lidt koldt, selvom det var sommer, men vinduet stod åbent, og det trak lige ind under den tynde sommerdyne. 

Jeg nikkede. Han sov i en tre kvart seng, som stod midt i værelset. Jeg sov lige ved det store vindue, og persiennerne dækkede ikke ordentligt, så der trak små sommernats stråler ind under. 

Jeg vidste ikke om han ville have, at jeg kom op i hans seng, men jeg trak min dyne med op, så jeg kunne få varmen. Jeg lagde mig ved siden af ham. Han fyldte ingenting, selvom han var lidt større end jeg var. 

Vi lå og kiggede på hinanden længe, før jeg tog mig sammen og kyssede ham. Hans læber var så bløde som smør, ligesom i går. Mathias var ikke det samme. Leo var anderledes. Vi kyssede længe før jeg faldt i søvn i armene på ham. 

Min første nat med en dreng. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...