LEO

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2016
  • Opdateret: 4 aug. 2016
  • Status: Igang
alle de første gange med dig // Leo

2Likes
2Kommentarer
215Visninger

1. 1.

Jeg elskede at komme ved Gloria og drengene. Jeg kom tit efter skole, inden drengene var nået at komme hjem, og så sad Gloria og jeg og drak te og spiste hjemmelavede chokoladeboller. Glutenfri selvfølgelig. Jeg drak altid chai te med mælk og sukker, men Gloria drak altid passionsfrugt te. Det sagde lidt om, hvor eksotisk hun var. Hun var så dejligt afslappet at snakke med i forhold til min mor, utroligt at hun kunne holde min mor ud. De boede i et stort hus med en stor have, som drengene og jeg legede i som små. Alt var en smule eksotisk; planter ingen havde set før stod overalt i huset og pyntede, gardinerne med girafferne fra Afrika stod altid spredt ud til siden, så man kunne se haven uden for, som blomstrede som hvis det var en jungle. Drengene og jeg kunne bruge dage på bare at udforske haven. Det var et paradis.

  Drengene var 2 og 4 år ældre end mig. De gik begge i gymnasiet, og kom tit ret sent hjem. Leo var den yngste og Benja den ældste. De var oprigtigt smukke begge to, præcis ligesom deres mor. De havde en mørk glød i huden begge to fra Gloria, og mørke, brune øjne så dybe som havet og så smukke og glødende som solen. De var sommer og langt græs imellem tæerne, de var så smukke som blomsterne i haven, som jeg beundrede så meget. 

   Benja var pigernes ven, han hang tit ud henne på Strædet sammen med drenge og piger fra hans årgang. Han var populær, karismatisk og lige til at gå til. Han var tit kommet hjem med piger efter skole, men han havde aldrig haft en kæreste, af hvad jeg ved af. Han fortalte stort set alting ting mig, fordi han var så let at snakke med. 

   Leo var anderledes. Han var mørkere end Benja, havde også en smule mørkere hår og var meget lavere. Han hang aldrig ud med sine venner om eftermiddagen, men sad altid inde på værelset eller i stuen sammen med Gloria. Jeg var sikker på altid at møde ham, når jeg var hjemme hos dem. Han elskede litteratur, for han sad tit med en bog i sofahjørnet eller sad og læste på computeren. Han havde en kant af lidt nørd i sig, men uden at det blev for meget. Han snakkede sjældent, hvis ikke han havde noget at sige. 

   Leo var uopnåelig. Helt komplet uopnåelig. 

   Når Gloria og jeg sad og snakkede ved køkkenbordet glemte jeg alt om tid og sted, kun varmen fra teen satte lidt stedsfornemmelse, men når de højlydte grin lød ude fra hoveddøren og der blev trukket i håndtaget, var jeg sikker på at mit ansigt lyste op som lysene på et juletræ. 

   Det var altid dejligt at se dem igen. Benja begyndte som regel straks at snakke om, hvad der var sket i dagens løb, mens Leo sad stille og rolig bare og observerede. Når øjenkontakten mellem os mødtes, brændte det i mine øjne, min kæbe stramte op, hjertet begyndte at slå højere og højere. Han plejede bare at smile, og jeg prøvede som altid bare at smile så godt, som jeg kunne. Det endte som regel med at han havde nået at dreje hovedet igen over mod Benja eller Gloria, inden jeg nåede at smile. 

   Sådan var det altid. Altid havde jeg været for sen på den og aldrig nået at smile tilbage. 

   Men en dag ændrede det sig. 

 

   “Hey Anna!” drengene løb ind i stuen med bare tæer. Det var endelig blevet sommer. Tiden til lemonade var kommet, men for første gang tillod min mor mig i år at få et glas mojito. Jeg havde siden Leo var på min alder måtte vente med at drikke alkohol, og de pinede mig til døde med deres smarte drinks. I år var det blevet tid til at blive voksen. Ordentlig voksen. Ikke bare være konfirmeret og sidde i skolen med matematikafleveringer og eksamen mellem ørene, nu var det hele overstået. 

   Jeg sad i sofaen med noget koldt vand, men inden jeg nåede at få set mig om, væltede de glasset og bar mig ud i poolen. 

    Jeg hvinede og skreg, sparkede med fødderne og vred mig i armene på dem, men inderst inde elskede jeg at få opmærksomheden. Jeg var ikke længere den lille tøs længere. 

   Vandet ramte jeg med et bump og det sved i bagdelen, men vandet var lunkent af sommervarmen og det føltes dejligt at få kølet sig af. Jeg svømmede op til overfladen og strøj håret til side. 

   “Du ser helt anderledes ud, Anna,” kommenterede Benja, da vi sad ved havebordet fem minutter efter. 

   Jeg mærkede blikkene. I øjenkrogen sad Leo’s blik fast, men hvis jeg kiggede på ham, ville han vende hovedet afslappet mod Benja. “Jamen… tak.”

   “Du skal tage det som et kompliment,” tilføjede han og drak af et glas hyldeblomst. 

   “Det vil jeg gøre.”

   “Er det ikke rigtigt, Leo?” spurgte Benja Leo så. 

Jeg fik endelig muligheden for at kigge på ham, og ganske rigtigt sad Leo og stirrede på mig. “Ehm… hvad?” hans ru stemme lød i min øregang.

    “At hun har forandret sig. Hun er blevet… voksen. Smuk.”

Jeg rødmede. Ingen af drengene havde nogensinde kaldt mig smuk. Jeg havde fået et par komplimenter om min humor, men aldrig om mit udseende. Det var kun Gloria, der komplimenterede det. 

   “Tjo… det er hun vel.”

   “Du rødmer,” siger Benja.

   “Det er da klart.”

   “Fordi…”

   “Fordi det gør man da, når nogen snakker om én på den måde.”

Resten af dagen tilbragte drengene og jeg i poolen og på liggestolene. Jeg blev smidt i vandet utallige gange, så mange gange at jeg aldrig nåede at tørre den dag. Leo blev ved med at kigge på mig på dén måde han gjorde på ved bordet. Jeg kiggede aldrig på ham. Jeg vidste, at jeg ville spolere det, hvis jeg gjorde det. Han er alt for genert til så at gøre det igen. 

   Senere på aftenen lå vi i stuen på madrasserne. Gloria og min mor var gået i seng. De sov inde ved Gloria, men de lå sikkert og snakkede om mig og drengene. Det plejede de som regel at gøre. 

   Vi så en ret kedelig film og jeg lagde mig til at sove. Inden jeg faldt i søvn hørte jeg drengene hviske. Jeg drejede mig forsigtigt om på den anden side, så jeg kunne høre lidt bedre, hvad de sagde. Leo lå med ryggen til mig, og Benja på den anden side af ham. 

   “Hvad sker der lige?” Benjas stemme lød pludselig som en lille drengs, når han hviskede.

   “Jeg ved det ikke.”

   “Det er som om, hun er helt anderledes end normalt. Hendes krop er blevet helt voksen.”

   “Jeg ved det godt. Jeg kan ikke tage øjnene fra hende. Især ikke hendes bagdel.”

   “Ej stop, hun ligger lige deromme bag dig.”

   “Hun sover.”

   “Jaja.” 

Jeg kunne høre én rykke på sig og med ét kom en varm strøm af en krop. Jeg kunne med det samme mærke Leo’s ånde varme mit ansigt - så tæt var han på mig. Den duftede ikke af noget specielt, men han trak vejret på en helt speciel måde. 

   Han lå og kiggede på mig. Det er jeg sikker på. Jeg kunne mærke den brændende følelse af at blive kigget på, hans mørke øjne som flænsede i min hud igennem mig. 

   Jeg hørte en snorken. Det var Benja. 

   Leo’s ånde varmede stadig mit ansigt, og han trak vejret kontrolleret, som hvis han var vågen. 

   Jeg åbnede stille mine øjne. Leo’s øjne ramte mine. Selvom det var bælgravende mørkt kunne jeg stadig ane hans mørke øjne og hans mørkglødende hud. Han blinkede et par gange af ren overraskelse, men jeg smilede bare. Hans lange øjenvipper nåede langt ud over hans kind og jeg havde næsten lyst til at rykke tættere på, så jeg kunne mærke dem kilde mig i ansigtet. 

    Jeg mærkede små forsigtige fingre glide ind i mine, og han smilede genert. Han kunne ikke håndtere det, men jeg smilede bare af ham. 

    Jeg rykkede tættere på ham. Han kiggede væk, men jeg rykkede tættere og tættere på ham. Jeg mærkede mine læber møde hans. De var bløde som smør. 

   Mit første kys.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...