Like Raindrops

Allison og Harry er ikke til at skille ad og det er tydeligt at efter de knap 16 år, de har kendt hinanden, bruger nærmest hvert minut i hinandens selskab. Men hvad sker der når berømmelse, nye mennesker og nye muligheder banker på døren? Vil deres venskab holde stand eller vil de bukke under for forpligtelserne?

0Likes
0Kommentarer
202Visninger
AA

3. Kapitel 3

Kapitel 3

Morgenmaden hos familien Marchal forløber nogenlunde normalt. Harry og jeg laver en omgang pandekager, selvom jeg må indrømme at Harry ikke ligefrem er den bedste til madlavning. ”Hey!” siger han fornærmet. ”Jeg kan sagtens lave mad, bare vent. En dag laver jeg dig en fantastisk middag.” Hans grønne øjne lyser op og jeg kommer til at grine.

 

”Harry, vil du række mig siruppen?” spørger jeg. Med munden fuld af pandekage, rækker han mig siruppen. Da jeg skruer låget af hører jeg min mor komme ned i køkkenet. Hendes hår står ud til alle sider som om hun lige har fået et elektrisk stød, og for at det ikke skal være løgn, har hun den mest pinlige påklædning på: hendes højtelskede joggingdragt. ”Godmorgen skattebasser,” siger hun og giver både Harry og jeg et kys på kinden. Selvom Harry ser ud til at være okay ved det er jeg ved at sprænge i luften. ”Har I sovet godt?” spørger hun og hælder en kop kaffe op til sig selv. Harry og jeg kigger hurtigt på hinanden. ”Ja, fint.” siger jeg og begraver min mund med pandekage.

 

”Nå,” siger min mor og sætter sig overfor Harry og jeg. ”Hvad har I to så tænkt jer at foretage jer i dag?” Jeg starter ved at pointere at jeg skal på arbejde i dag. Jeg arbejder i et lille lokal supermarked, hvilket jeg ud fra min egen erfaring har fundet ud af, at mange unge benytter sig af lørdag aftner for at købe alkohol. ”Hvad med dig, Harry?” spørger hun og tager et sip af sin kaffe. ”Jeg skal til træning senere i dag,” siger han venligt til min mor. ”Og så inviterede en ven fra mit hold Allison og jeg til en fest i aften…” siger han og kigger diskret på mig, men inden jeg kan nå at sige mere, hører jeg Chris’ larmende stemme.

”Fest?!” Han kommer småløbende ud i køkkenet til resten af os med barberskum på kinden. ”Ja, Chris, men bare fordi du hører ordet fest, betyder det ikke at du er inviteret.” siger jeg og skuler til ham. I min alder havde Chris problemer med sin skolegang, hvilket fik ham til at tro at hvis han festede hver weekend, ville hans liv blive meget bedre. Men selvfølgelig fik det den modsatte effekt. Han er i dag næsten 20 år og bor stadig hjemme. Han har dog fået en kæreste, som mine forældre håber og beder til Gud om at han snart flytter hjemmefra og evt. Med hans såkaldte kæreste.

 

”Allison? Fest? Det var to ord, som jeg ikke troede hørte hjemme i samme sætning.” siger han og griner af sin 'morsomme' joke. ”Hold mund.” siger jeg surt. Selvom jeg aldrig har været til en rigtig fest, betyder det ikke at jeg ikke er i stand til at have det sjovt. Jeg rejser mig med min tallerken, hvilket får Harry til at gøre det samme. ”Må jeg tage med?” spørger jeg til sidst min mor. ”Ja selvfølgelig, skat!” nærmest råber hun. ”Jeg er bare glad for at du bliver inviteret og hvem ved, måske møder du nogle søde fyre.” En ting er at hun blander sig i alt, der foregår i alle andres liv, noget andet er mit privatliv. Jeg vender mig vredt om og hiver Harry med. ”Tak fordi jeg måtte overnatte…” når Harry at fremsige før jeg har hevet ham ind på mit værelse igen.

 

”Hun er simpelthen for meget!” råber jeg ned i en pude. ”Du må undskylde hendes ubehøvlede opførsel.” siger jeg til Harry. Jeg kan høre hans smil. ”Jeg synes nu det var meget underholdende.” siger han med hænderne i lommen. Jeg rejser mig, går over til spejlet og samler mit mørke hår i en hestehale. I spejlet kan jeg se at Harry ligger sit hoved på min skulder. ”Vi skal nok få det sjovt.” siger han og smiler. Jeg sukker. ”Jeg skal på arbejde…” siger jeg og går væk fra mit spejlbillede. Harry tager den enkelte taske han havde med over i går aftes og følger efter mig ud i entreen. ”Jeg skal nok følge dig derover.” siger han og begynder at binde sine snørebånd på sine sorte Convers.

Hans stil er meget enkel. Ofte har han bare en ensfarvet T-shirt på med et par sorte jeans og sorte sko, hvilket jeg synes passer ret godt til ham. Jeg har i dag valgt at tage en varm jumper på og et par stramme cowboy farvede jeans. Uden at sige et ord forlader vi huset.

 

Sådan som vi går side om side føler jeg en trang til at gøre noget vildt. Alt i den her by ligner sig selv og de seneste 16 år, hvor jeg har boet her, er der ikke sket de store forandringer. Jeg er dog glad for at vi ikke er flyttet, for så ville Harry og jeg måske aldrig været blevet så tætte som vi er nu. Da vi står uden for det lille supermarked ser jeg Natasha – én jeg arbejder med – fumle med nogle skilte, der skal stå uden for butikken. Da hun ser os er hun lige ved at tabe, det hun har i hænderne, men jeg skynder mig over og hjælper hende.

”Hej Natasha.” siger jeg venligt og hun hilser igen. ”Hej Harry!” siger hun genert. Han vinker hurtigt til hende. Jeg ved at Natasha har haft et kæmpe crush på Harry siden første gang hun så ham, og det underholder mig yderst at minde ham om det, fordi han slet ikke føler det samme for hende. Da hun har styr på det hele går jeg over til Harry.

”Vi ses senere.” siger jeg og giver ham et kram. ”Jep, vi ses.” siger han og krammer mig lidt hårdere. Vi smiler til hinanden og da jeg skal til at gå ind vender han sig om. ”Apropos i aften, så forventer jeg at du møder op i den mest sexede kjole der findes.” Jeg bliver tomatrød i hovedet og jeg kan ikke andet end at grine ad ham og skynde mig ind i butikken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...