Like Raindrops

Allison og Harry er ikke til at skille ad og det er tydeligt at efter de knap 16 år, de har kendt hinanden, bruger nærmest hvert minut i hinandens selskab. Men hvad sker der når berømmelse, nye mennesker og nye muligheder banker på døren? Vil deres venskab holde stand eller vil de bukke under for forpligtelserne?

0Likes
0Kommentarer
83Visninger
AA

1. Kapitel 1

Kapitel 1

Jeg tager utålmodigt to film (Titanic og The Nokebook) op i begge hænder. Han studerer dem grundigt og tager sig virkelig god tid til at overveje de to muligheder, der står foran ham. Hist og her mumler han noget, som jeg ikke kan høre. ”Vælg nu bare en!” siger jeg for sjette gang. Han kigger op på mig med sine grønne øjne. ”For at være ærlig gider jeg faktisk ikke se nogen af dem,” siger han og sætter sig op i min seng. ”Kan vi ikke bare se noget i fjernsynet?” Jeg lægger filmene fra mig og tager fjernbetjeningen på mit skrivebord. ”Men det er fredag aften og vi plejede altid at se en film sammen…” siger jeg med et suk. Det er selvfølgelig et stykke tid siden. Vi går begge i gymnasium på første år og det er vigtigt at følge med lige fra starten, så man ikke kommer bagud med fagene. Eller det er i hvert fald sådan jeg ser på det.

”Traditioner er til for at blive holdt.” siger jeg for at forsvare vores gamle filmaftner. ”Ja, men vi lever i det 21. Århundrede og det er efterhånden forbudt at leve som man plejer. Vi skal være innovative og nytænkende hele tiden, hvilket er ting, som holder vores samfund og verden i live.” Jeg sætter mig surt ned ved siden af ham i min seng og sukker højlydt.

”Fint,” siger jeg og læner mig tilbage. ”Men jeg vælger, hvad vi skal se.” Han sukker ligeledes, men lader mig overtage styringen. Jeg zapper igennem nogle kanaler og flere og flere lamme tv-shows kommer til syne foran os. Da jeg på et tidspunkt går forbi et program, hvor nogle synger standser han mig og nærmest river fjernbetjeningen ud af min hånd. ”Harry!” siger jeg og stirrer olmt på ham. Han reagerer ikke, men skifter derimod kanal og en flok syngende amatører skråler ud af højtalerne. ”Det er en ny sæson.” siger han og giver igen mig fjernbetjeningen.

Harry elsker at synge, han har flere gange nævnt at han måske en dag vil stille op til audition i et af de sangprogrammer der nu findes, men han siger jo så meget. En gang var han sikker på at han ville få en karriere som skuespiller og han skulle spille på Broadway, være med i Hollywood film og hænge ud med de største kendisser i verden. Et par uger senere var han overbevist om at videnskaben var vejen for ham, men den idé blev igen hurtigt droppet efter jeg tvang ham til læse op til fysik eksamen, hvilket han også gjorde i sådan cirka fem minutter, men så var den drøm også fortid.

Men sang har han altid kunnet lide. Han synger når han er i bad, gør rent, vasker op, går til skole og han synger endda godnat sange til sin lillesøster. Harry er den bedste ven man kunne ønske sig og jeg er glad for at have ham i mit liv. Han er den eneste, som kan sætte lidt farver på min hverdag, og når det gælder om at muntre mig op, er han den eneste, som virkelig kan få mig til at grine.

Mine tanker bliver afbrudt af en banken på min dør og inden jeg overhovedet kan nå at reagere er min mor stormet ind og begynder at plapre løs. ”Hej skat!” siger hun og kigger på mig. ”Åh hej søde Harry, hvordan går det?” spørger hun og kigger hen på Harry. Gid hun ville synke ned i et dybt sort hul, hvor ingen kunne høre hende. Men Harry rødmer ikke, han må være vant til min mors pinlige opførsel. ”Det går helt fint, Ms. Marchal.” siger han og smiler. ”Ville du noget mor?” spørger jeg i et let irriteret tonefald. ”Næ ikke noget bestemt… Vil I have nogle snacks? Jeg har lige bagt en brownie.” siger hun som om det er hendes livsværk.

”Ja…” starter Harry, men jeg giver ham en albue i siden. ”Nej tak mor, vi klarer os.” siger jeg og ser hen mod døren. Hun forstår tydeligvis ikke en hentydning. Jeg rejser mig op og fører hende diskret hen mod døren. ”Jeg bagte også nogle småkager i går, hvis det kunne friste…” siger hun, men jeg har allerede fået hende ud af rummet. ”Nej, ellers tak mor.” siger jeg og lukker igen døren. Jeg ville på en måde ønske at jeg boede alene, så jeg ikke behøvede at blive forstyrret hvert femte minut.

Jeg sætter mig tilbage på sengen og lægger et tæppe over mine og Harrys ben. ”Tak,” siger han og sætter sig mere til rette. ”Men du må indrømme at dine mors brownies er gode.” siger han og kigger på mig. Jeg løfter øjenbrynene og møder hans tryllebindende øjne.

”Nej, Harry,” siger jeg og lægger armene over kors. ”Jeg henter ikke kage til dig, det må du selv gøre.” Denne gang overgiver jeg mig ikke, så jeg beslutter mig for at rette min opmærksomhed mod skærmen. En eller anden gammel dame forsøger at charmere sin vej gennem dommernes godkendelse, men hverken hendes sang eller personlighed når længere end et nej. Hvis Harry nogensinde ville deltage i et af de dumme programmer, kan jeg ikke bære tanken om at han ville blive stemt hjem.

”Kom nu, Alli…” siger han bedende og kigger på mig, men jeg ignorerer ham. ”Please, så er du sød…” siger han og læner sig frem mod mig.

”Jeg har sagt nej.” siger jeg. ”Desuden synes jeg at den gamle dame ville få en bedre chance. Du er overhovedet ikke charmerende.” siger jeg drillende. ”Nå, så jeg er ikke charmerende?” spørger han med et drilsk smil. Jeg kigger på ham og ser to smilehuller.

”Jeg vil vædde med at jeg ville charmere de dommere ud af stolen, hvis jeg stillede op.” siger han og begynder at kilde mig.

”Nej, Harry, stop! Du ved jeg hader at blive kildet!” siger jeg grinende. ”Så fortæl mig, hvor charmerende jeg er og hent mig et stykke kage.”

”Okay, okay! Bare du stopper med at kilde mig!” siger jeg og han stopper. ”Jeg henter et stykke kage til dig…” siger jeg og rejser mig op. ”Men dit fliteri er ligeså tørt som en gammel kiks!” siger jeg og løber ud af værelset.

”Hvad!?” siger han og løber efter mig. Harry er hurtig og dyrker meget sport, hvilket gør at han indhenter mig på ingen tid. ”Nu har jeg dig!” siger han da jeg er kommet ned i køkkenet. Han løfter mig op over sin skulder og jeg hænger med hovedet nedad. ”Sæt mig ned!” siger jeg og griner. ”Nope. Du må bare vænne dig til at hænge med hovedet nedad og høre på mit tørre fliteri resten af dit liv.” Jeg ved at han bruger begge hænder til at holde mig oppe, hvilket giver mig en idé. Jeg finder lynlåsen til hans stramme sorte jeans og lyner hans bukser ned. ”Hey!” siger han og sætter mig ned igen. Han får dem hurtigt lynet op igen, men selvom jeg har set Harrys underbukser flere gange, kommer jeg helt til at rødme ved synet af ham uden bukser.

”Du er lusket.” indrømmer han og går tættere på mig. Jeg trækker på skuldrene. ”Jeg udser bare enhver mulighed til at trække dine bukser ned.” siger jeg, hvilket både kommer bag på ham, men også mig selv. Hvorfor sagde jeg det? Jeg gemmer mit rødmende ansigt i mine hænder. ”Undskyld, det var ikke sådan ment.” siger jeg ned i mine hænder. ”Du må ikke tænke dårligt om mig…” Harry tager mine hænder væk og lader dem ligge i sine egne. ”Hey, det er helt okay.” siger han forstående og griner lidt.

”Jeg kan da godt selv komme i tanke om nogle frække ting jeg kunne sige til dig.” siger han og smiler skævt. ”Virkelige? Såsom?” spørger jeg nysgerrigt. ”Jo altså… Jeg ved godt at du er min bedste ven, men den sorte bh du har på kan ses gennem din hvide T-shirt, og det har ærligt talt drevet mig til vanvid hele aftenen.” siger han som om det ikke betød noget. Jeg kigger ned ad mig selv og ser min sorte bh komme til syne under min tynde hvide trøje.

”Harry! Hvorfor har du ikke sagt noget?” siger jeg og prøver at dække mine kønsdele til med armene. ”Jeg er en 16 årig dreng. Helt ærligt jeg ville ikke tillade mig selv at ødelægge den gode underholdning.” siger han og griner lidt. Jeg dasker ham over armen og griner også lidt selv.

I samme øjeblik kommer min storebror og hans såkaldte kæreste (personligt synes jeg at hun klæder og opfører sig som en… ja… en upassende person) ind med læberne klistret mod hinanden. Da han ser Harry og jeg læner han sig væk fra sin kærestes læber.

Hun vender sig ligeledes om og ser en smule forbavset ud. Et par sekunder efter indtager hun stedet. ”Åh du må være Harry! Jeg har hørt så meget om dig.” siger hun og rækker Harry hånden. Han tager venligt imod den og smiler lidt. Hun kigger kort over på mig.

”Hej Allison, godt at se dig igen.” siger hun og krammer mig. Jeg kan lugte hendes overdosis af de dyre Gucci parfumer, som hendes far forærer hende nærmest hver måned. ”Nå, hvornår blev I to så kærester?” spørger hun og jeg føler at det ikke kan blive meget værre. Harry og jeg ser på hinanden med rødmende kinder. ”Øh... nej… Vi er ikke kærester…” siger vi i munden på hinanden. Hun kigger forvirret på os begge.

”Vi er bare venner.” siger Harry hurtigt. Hendes læber bliver til en tynd streg og hun nikker. Chris (min storebror) lægger en hånd på hendes skulder og smiler indforstået: I-må-have-mig-undskyldt-jeg-skal-ind-og-snerre-med-min-kæreste-blikket. Det blik har jeg fået mange gange de seneste måneder. De går begge uden om os og skynder sig ind på Chris’ værelse. Jeg ånder lettet op da han lukker og låser døren bag dem. Harry kan næsten læse mine tanker for da jeg vender mig om har han hænderne fulde med en pose chips, fem stykker brownie og en 2 liters cola flaske. ”Jeg har besluttet at vi skal se Titanic.” siger han og er ved at tabe posen med chips. ”Nå så det har du?” siger jeg og lægger armene over kors. ”Jep, så lad os nu se en tre timers lang film med en slutning vi alle kender, en meget urealistisk kærlighedshistorie og en vild scene i en bil.” siger han med et lumsk smil og marcherer mod mit værelse.

 

”Kan de ikke bare lade sig flyde på vandoverfladen?” spørger Harry midt under en dramatisk scene, hvor Jack og Rose er midt ude i det kolde Atlanterhav. ”Jo, men de ville sandsynligvis dø efter 2 minutter.” siger jeg og tager en slurk af min cola. ”Hvorfor?” spørger han med munden fuld af chips. ”Fordi vandet er omkring 50 minusgrader, hvilket ikke ligefrem er et boblebad.” siger jeg og prøver at følge med i filmen. Vi sidder under tre lag af tæpper, fordi husets varmeforsyning gik i stykker i går.

”Nå.” siger Harry og strækker sig. ”Hvornår skal du egentlig hjem?” spørger jeg og ser rulleteksterne komme til syne efter tre timer med drama og nogle akavede minutter, mens ”den vilde scene i bilen” – som Harry kaldte det – spillede. Han trækker på skuldrene. ”Det ved jeg ikke… Det er lørdag i morgen, så jeg har ikke travlt.” siger han og kører en hånd gennem sit krøllede brune hår. ”Er det en hentydning til noget?” spørger jeg. ”Nej…” siger han og et smil breder sig på hans læber.

”Du må gerne sover her, men det bliver ikke i min seng.” siger jeg og slukker fjernsynet. Harry sætter sig op.

”Hvorfor ikke?”

”Fordi…” siger jeg tøvende. ”Det er mærkeligt…”

”Vi gjorde det da hele tiden da vi var mindre.” siger han og rejser sig også. ”Ja, men tingene er anderledes nu.” siger jeg. ”Det er det da ikke.” siger han og rynker brynene. ”Jo det er.” siger jeg og går ud af rummet. Jeg kan høre han følger efter mig, så jeg sænker farten. ”Hvordan anderledes?” spørger han. Jeg kigger opgivende på ham. ”Det ved du godt.” siger jeg, men han venter bare på at jeg fortsætter. ”Du ved…” siger jeg tøvende. ”Vi er kommet i puberteten og vores kroppe og lyst forandrer sig…” siger jeg og håber at samtalen er overstået.

”Nu lyder du præcis som min mor.” griner Harry. Jeg giver ham et dask over armen, men inden jeg tager den til mig igen har han grebet om mit håndled. 

”Er du bange for at jeg rører ved dig? Seksuelt?” Noget i hans stemme lyder skuffet som om jeg ikke stoler på ham, men han får det til at lyde så åndssvagt. Selvfølgelig ville Harry aldrig røre mig på den måde, medmindre han selvfølgelig fik lov.

Hvad? Hvad er det jeg tænker?  Jeg skubber tankerne væk. ”Shh! Mine forældre er lige inde ved siden af!” hvisker jeg og håber ikke de har hørt vores intime samtale. ”Fint, jeg har forstået det.” siger han og slipper sit greb. ”Jeg finder en drømmeseng til dig.” siger jeg og går videre gennem gangen for at finde skabet, hvor alting forsvinder, men også dukker op igen. Det er i hvert fald det min familie kalder det. ”En drømmeseng? Hvor dybt kan man synke?” siger Harry dramatisk. Jeg vender øjne ad ham og åbner døren til skabet.              

 

***

 

Jeg vågner ved at høre mine egne tænder klapre på grund af at der ingen varme er i huset. Jeg trækker dynen så langt op til mit hovedet som jeg kan, og prøver at få varmen. Harry ligger på sin drømmeseng ved siden af min seng. Jeg kan høre hans tunge åndedræt, hvilket jeg prøver at fokusere på så jeg kan få noget søvn. Pludselig bliver hans vejrtrækning hurtigere og jeg ved at han er vågen. Jeg kan høre ham sætte sig op i sengen og forestiller mig, hvordan han ser ud i kulden. Jeg mærker en hånd på min kind. Han stryger sine kolde fingre op og ned ad min kind og det føles faktisk rigtig rart. Jeg rykker dog lidt på mig og han fjerner straks hånden.

”Allison?” hvisker han i mørket og lægger sin hånd på min arm. ”Hvad?” hvisker jeg tilbage. ”Det er pisse koldt for at sige det ligeud og jeg ved godt at du synes at det er en dårlig idé, men for at ingen af os skal fryse ihjel foreslår jeg at dele seng.” Jeg hørte egentlig kun halvdelen af, hvad han sagde fordi Harrys stemme generelt er ret dyb og så er det næsten umuligt at høre ham når han hvisker. Men den del med at dele seng fik jeg dog opfanget. Jeg er træt og fryser så jeg orker faktisk ikke at diskutere med ham. Jeg rykker mig lidt hen mod væggen så der er plads til ham. Han kravler hurtigt op ved siden af mig og jeg bliver helt tryg da jeg mærker varmen fra hans krop. Jeg kan dufte hans velkendte søde duft, som jeg elsker. Eller synes om… Vi slapper begge mere af og jeg kan mærke, hvordan varmen bredes under dynen. Selvom vi ligger i hver sin side af sengen kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor tæt vi faktisk er på hinanden. 

 

Tak fordi I læste med i mit forsøg på en ny historie! Jeg vil så vidt som muligt holde den opdateret og så håber jeg at I smider et lille like og evt kommenterer med jeres meninger :) <3. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...