Rhoswen den faldende #1 - Mindespejlet

Rhoswen, som ikke kender sin mor og kun ved at Lucifer er hende far, lever på Jorden sammen med en enhjørning til han desværre dør. Rhoswen hører om et spejl hvor man kan se de døde og dem man allerhelst vil se, men problemet er bare at Mindespejlet er I Underverden og Lucifer har den. Rhoswen tager til Underverden sammen med feen Fialka og sammen vil de prøve at få fat I Mindespejlet. Men det hele tager en lidt anderledes drejing, idet at dæmonen Vexur som skal fange hende, nu er hendes hjælper på rejsten hvor hun går under navnet Sorcha. Kan Rhoswen få fingerne I spejlet eller vil hun blive afsløret og fanget af Vexur? Kan kærligheden mellem far og datter heles? Og kan Vexur indse hvad det er han føler for Sorcha (Rhoswen)?

0Likes
0Kommentarer
90Visninger
AA

7. Kapitel 7

Rhoswen glemte sig bag Vexur som de gik igennem en landsby og alle dæmonerne havde vendt sig mod dem, alle virkede vrede og begæring. Vexur bevægende sig roligt for at skærme Rhoswen fra dæmonernes blikke.
``Hvorfor er der ingen for gør noget?´´ Alle dæmoner bevægede sig ikke, det eneste de gorder var at kigge på dem.
``De tør ikke, jeg er den stærkeste dæmon her nede. Jeg ville kunne klare 10 af dem uden at tænke mere over det.´´ Vexur kiggede helle tiden rundt, hele tiden på udkig efter en farer som kunne skade Rhoswen.
``Hvad mener du med at du er den stærkeste dæmon? Er Lucifer ikke stærkere?´´ Vexur smilte forsigtigt, og kiggede tilbage på Rhoswen.
``Sorcha, Lucifer er ikke en dæmon.´´ Rhoswen kiggede roligt på ham og nikkede forsigtigt.
``Hvad er han så?´´ Vexur kiggede væk fra hende og rystede på hovedet.
``Det behøver du ikke at vide, men han er ikke en dæmon. Jeg kan ikke fortælle mere.´´ Rhoswen nikkede til hans ryg og kiggede rundt på alle dæmonerne. Hendes eneste ønske lige nu skulle havde været at få fat i spejlet, men nu ønskede hun også at vide hvorfor Underverden og Lucifer var som de var.
``Hvorfor er denne verden så mørk?´´ hendes stemme var kun en hvisken, men den rummede så mange følelser, en tårer trillede ned af hendes kind som hun kiggede på en verden som måske ikke skulle havde set sådan ud.

 

Vexur stoppede foran en større bygning og bankede roligt på døren, dæmonen som åbnede døren så ikke ligefrem glad ud for at se Vexur.
``Hvad har du rodet dig ud i? Jeg har ikke meget tid.´´ Dæmonen så hen på Rhoswen og løftede øjenbrynet.
``Og hvad laver et menneske her nede? Og feen vil nok gerne snart op af lommen.´´ Vexur kiggede mod lommen, hvor Fialka nu stak hovedet frem.
``Hvordan vidste du jeg var i lommen?´´ Fialkas vinger var en smule blå, eftersom hun var nysgerning efter hvordan dæmonen kunne vide det.
``Vexur har aldrig mødt feer før og ved ikke hvordan de dufter, der er kun få dæmoner som har mødt feer, så…´´ dæmonen trak på skulderen og kiggede ned på Fialka.
``Kom ind, inden nogen ser jer.´´ dæmonen åbnede døren for dem og de gik alle sammen ind, Vexur en smule sur over at blive nedgjort af dæmonen. Dæmonen lukkede døren efter dem og gjorder tegn til sofaen.
``Lad mig så hører, åhh jeg hedder for resten Unxo.´´ dæmonen smilte til Rhoswen og Fialka. Og vendte sig så mod Vexur.
``Jeg mødte Sorcha i skoven og skulle endelig have været oppe på Jorden for at finde Rhoswen. Men jeg besluttede mig for at hjælpe Sorcha med at få fat i Mindespejlet.´´ dæmonen rystede på hovedet og sukkede.
``Lad mig hører hvorfor du har brug for det forbandede spejl?´´ Unxos grå øjne landende på Rhoswen og han ventede tålmodigt.
``En ven døde og jeg vil gerne se ham igen.´´ Dæmonen smilte og rystede grinende på hovedet.
``Jeg gætter på at du allerede farerne ved at tage her til og ved hvem der har spejlet.´´ Rhoswen nikkede roligt og kiggede lige på ham. Unxo grinte hjerteligt og smilte stort.
``Du er noget andet, mit pige barn, dig kan jeg lid.´´ Unxos øjne lyste af glæde og ham lænede sig tilbage i stolen.
``Det var Sorcha du hed, ikk?´´ Rhoswen nikkede forsigtigt og Fialka rømmede sig.
``Og jeg hedder Fialka.´´ Unxo smilte også til Fialka og kiggede hen på Vexur.
``Du er hvis ikke så heldig.´´ Unxos smil var varmt og hjerteligt. Vexur løftede skulderne lidt og så hen på Rhoswen som sad og kiggede rundt i huset. Unxo så hvordan Vexur var landet på Rhoswen og han smilte forsigtigt, han kendte de følelser som var i Vexurs øjne.
``Det er sådan det er…´´ Vexur kiggede tilbage på Unxo og hans øjne var smalle.
``Hvad mener du?´´ Unxo rystede roligt på hovedet og sukkede forsigtigt over Vexurs uvidenhed.
``Det må du hellere selv finde ud af.´´ Rhoswen kiggede over på dem og lagde hovedet lidt på skrå.
``Hvad snakker I om?´´ Unxo rystede på hovedet og smilede venligt til hende.
``Det er ikke vigtigt.´´ Unxo kiggede ned på Fialka og Fialka himlede med øjnene. De vidste begge to hvordan Vexur så på hende, men de var ikke dem som ville fortælle ham det. Unxo ville se om den unge dæmon kunne klarer at løse hans følelser selv, mens Fialka bare ville havde at Vexur aldrig opdagede det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...