Rhoswen den faldende #1 - Mindespejlet

Rhoswen, som ikke kender sin mor og kun ved at Lucifer er hende far, lever på Jorden sammen med en enhjørning til han desværre dør. Rhoswen hører om et spejl hvor man kan se de døde og dem man allerhelst vil se, men problemet er bare at Mindespejlet er I Underverden og Lucifer har den. Rhoswen tager til Underverden sammen med feen Fialka og sammen vil de prøve at få fat I Mindespejlet. Men det hele tager en lidt anderledes drejing, idet at dæmonen Vexur som skal fange hende, nu er hendes hjælper på rejsten hvor hun går under navnet Sorcha. Kan Rhoswen få fingerne I spejlet eller vil hun blive afsløret og fanget af Vexur? Kan kærligheden mellem far og datter heles? Og kan Vexur indse hvad det er han føler for Sorcha (Rhoswen)?

0Likes
0Kommentarer
87Visninger
AA

5. Kapitel 5

Rhoswen slog hendes øjne op, da hun hørte en stemme ikke så langt fra hende og Fialka. Hun kiggede sig rundt og gemte sig bag træet, en dæmon havde gået i nærheden af dem og snakket med sig selv. Rhoswen havde fulgt dæmonen med øjnene, mens hun havde holdt den sovende Fialka i den ene hånd. Dæmonens hud var en smule rød, og dens horn var majestætiske. Hans hårlængde var kort og mørkt med røde striber. Mønstrene som kunne anes var anderledes end dem hun havde se på de andre dæmoner i går. Dæmonens øjne var røde, men hvis man så længe på den forandrede de deres farve til guld. På en eller anden måde var denne dæmon smuk, dens udstråling var skræmmende men også betryggende.
``Lucifer dræber mig, hvis jeg ikke tager til Jorden for at finde hende… ´´ Hans stemme var dyb og rolig, men man kunne mærke alvoren i tonen og klangen. Dette måtte være Vexur, tænkte Rhoswen som ikke kunne tage blikket fra ham. Vexur gik rundt i sine egne tanker og lade ikke mærke til Rhoswen og hendes blik.
``Men hvor forventer han jeg leder, jeg ved for fandens skyld ikke hvordan hun ser ud.´´ Vexur gik rundt i ring, men tankerne flyvende om ørerne på ham. Han var ikke skræmmende som de dæmoner i går, han virkede mere menneskelig. Rhoswen bevægende sig nærmere, men var hele tiden på vagt. Hun gemte sig bag et nyt træ og kiggede roligt efter ham, alt i mens dette skete lå Fialka og sov.
``Han har for fandens skyld kun givet mig et navn at gå efter.´´ Rhoswen vidste allerede navnet, men hun ville ikke høre dæmonen sige det. Rhoswen begyndte at bakke lidt væk for at komme væk fra navnet. Hun havde bare ikke lagt ikke mærke til grenen som lå bag hende, og forsøget på at komme væk snuppelede hun over grenen og faldt ned på hænderne. Vexur havde hørt lyden og havde hurtigt gået mod stedet hvor Rhoswen var faldet. Hans fødder havde båret ham lige hen foran hende og han kiggede ned på hendes med vagtsomme øjne. Rhoswen havde hurtigt gemt Fialka væk og havde så rettet ansigtet op mod Vexur.
``Hvad laver et levende menneske her?´´ Vexur havde tydeligt ikke kunne mærke at hun ikke var et menneske, men lige nu var det heldigt. Rhoswen kiggede ham ind i øjnene og rykkede sig lidt sammen, for at skjule Fialka bedre.
``Jeg … Jeg leder efter Mindespejlet.´´ Rhoswen så ingen grund til at lyve, måske vidste han noget om spejlet. Vexur kiggede på hende med de røde øjne og sukkede irriteret.
``Hvordan er du kommet hertil?´´ Vexur så ikke Rhoswen som en trussel og satte sig ned lidt fra hende. Rhoswen satte sig lidt op og kiggede hele tiden på Vexur.
``Der var en portal, og jeg havde hørt om spejlet, så jeg tænkte at jeg kunne finde det hvis jeg tog hertil… ´´ Vexur holdte hele tiden øje med hende, og han nikkede som svar til det hun havde fortalt.
``Hvad hedder du?´´ Vexur kunne ikke skade pigen, hun var bare faret vild i hendes beslutninger og kommet hertil på en myte. Vexur ventede roligt på at hun skulle fortælle hendes navn.
``Jeg hedder Sorcha… ´´ Rhoswen kiggede på ham og fortalte ham et falsk navn. Vexur nikkede til navnet og svarede.
``Jeg hedder Vexur.´´ Han smilte forsigtigt til hende og rystede på hovedet af hende.
``Det er ikke tit levende mennesker kommer hertil, og grunden til det er at det er meget farligt. Så jeg vil råde dig til at tage hjem til Jorden, Sorcha.´´ Rhoswen rystede på hovedet, hun vidste godt det her var dumt, men hun ville ikke opgive det spejl.
``Jeg er nød til at havde fat i det spejl.´´ Vexur rynkede panden og sukkede. Han var ikke sikker på hvor denne piges mod kom fra, men det var ikke godt at være så modig.
``Det er ikke en god ide at finde spejlet, og jeg kan nævne 3 gode grunde til det. 1. Det er en farlig færd. 2. Du kan dø. Og 3. Den som har den, vil ikke af med den.´´ Rhoswen smilte lidt over at han var bekrymmret over hende.
``Ok, her kommer mine svar: 1. det ved jeg først når jeg oplever det. 2. det kan man også på Jorden. 3. Lucifer, vil vel bytte den for noget jeg har kært.´´ Vexur smilte og begyndte at grine.
``Er alle mennesker på den måde?´´ Rhoswen rystede på hovedet og smilte tilbage til ham.
``Nej, jeg er bare ikke den som opgiver noget som jeg har sat mig for.´´ Vexur kiggede ind i Rhoswens øjne og smilte stort.
``Hvis du ved hvem der har spejlet og stadig tog til Underverden, må du virkelig være klar til alt der kommer. Men jeg er nu ikke sikker på du kan klare det, du er jo kun et menneske.´´ Vexur så sig omkring og smilte så til sig selv. Hvorfor skulle han lede efter Lucifers datter, når han kunne underholde sig med at hjælpe denne sære pige?
``Sorcha, skal jeg ikke hjælpe dig med at finde spejlet?´´ Vexur havde besluttet sig, han havde ikke lyst til at tage til Jorden lige nu, det kunne vente, men han ville se hvor langt denne pige ville nå i sin søgen. Rhoswens øjne blev store og hun blev strakts på vagt.
``Hvad får du ud af det?´´ Vexur smilte, han kunne godt lide at hun vidste hvordan aftaler foregik hernede.
``Jeg slipper for at tage til Jorden med det sammen, jeg er nemlig ikke så meget for det.´´ Vexur smilte roligt til Rhoswen og hun nikkede tilbage.
``Så længe du hjælper mig, har jeg intet imod det.´´ Rhoswen havde aldrig forstillet sig at den dæmon som havde fået til opgave at fange hende, ville hjælpe hende, bare fordi han ikke kendte hendes rigtige navn og race.
``Vexur har du en kappe jeg kan låne?´´ Vexur rejste sig hurtigt og forsvandt, Rhoswen kiggede efter ham mens hun sikkerede sig at Fialka ikke var kommet til skade. Fialka som havde været ignnem et fald fra cirka 1 meter, lå og sov bag Rhoswens ryg, som om det slet ikke var sket. Rhoswen sukkede lettet og Vexur kom ind i hendes synfelt igen. Han bar på en taske og frem fra tasken hev han en kappe. Kappen var stor og i en mørkegrøn mos farve, Rhoswen trak den hurtigt over sig og så venligt på Vexur.
``Tak´´ Han nikkede kort og kiggede sig om i skoven, hans kinder var en smule rødere end resten af hans krop. Rhoswen smilte let og kiggede ned af sig selv, så længe hun havde den kappe på ville der ikke være nogen som kunne se at hun ikke ligne dem. Rhoswen lagde Fialka ned i kappens lomme med forsigtighed for ikke at vække hende.
``Nå, Sorcha vil du bestemme hvor vi starter vores færden?´´ Rhoswen smilte og rystede på hovedet.
``Jeg ved ingen gang hvor vi er lige nu, kun at vi er noget som ligner en skov.´´ Vexur smilte over at hun bare havde taget til Underverden uden at vide noget om den først.
``Det er nok godt at alle mennesker ikke er som dig.´´ Rhoswens kinder blev en smule røde og hun surmulede over det han havde sagt.
``Hvad med vi starter i Deadfort?´´ Rhoswen kiggede op på ham, da han var højere end hende og så spørgende på ham.
``Hvor ligger den henne?´´ Vexur smilte og tog hendes hånd, med hans og hendes hånd pegende han mod syd.
``Deadfort er en by syd for her, det er den sidste by før man når til Curseham hvor Lucifer bor på sit slot Darkcross.´´ Han kiggede afventede på Rhoswen og hun kiggede nysgerrigt på ham.
``Fortæl mig mere… ´´ Vexur smilte og begyndte sin fortælling om Underverden.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...