Rhoswen den faldende #1 - Mindespejlet

Rhoswen, som ikke kender sin mor og kun ved at Lucifer er hende far, lever på Jorden sammen med en enhjørning til han desværre dør. Rhoswen hører om et spejl hvor man kan se de døde og dem man allerhelst vil se, men problemet er bare at Mindespejlet er I Underverden og Lucifer har den. Rhoswen tager til Underverden sammen med feen Fialka og sammen vil de prøve at få fat I Mindespejlet. Men det hele tager en lidt anderledes drejing, idet at dæmonen Vexur som skal fange hende, nu er hendes hjælper på rejsten hvor hun går under navnet Sorcha. Kan Rhoswen få fingerne I spejlet eller vil hun blive afsløret og fanget af Vexur? Kan kærligheden mellem far og datter heles? Og kan Vexur indse hvad det er han føler for Sorcha (Rhoswen)?

0Likes
0Kommentarer
87Visninger
AA

4. Kapitel 4

Spejlets glas åbnede sig om Rhoswen og Fialka. Rhoswens fødder mærkede jorden på den anden side af spejlet, og så så hun landskabet som kom til syne. Fialka kiggede sig rundt og kiggede så tilbage for at se en lukket dør.
``Nu er vi her, Underverden.´´ Fialka smilte et lille smil og gemte sig lidt bag Rhoswen.
``Nu skal vi bare finde frem til spejlet. Ved du hvor noget er her omkring, Fialka?´´ Fialka rystede på hovedet og så sig igen om.
``Jeg kender ikke Underverden, feer har altid kun været på Jorden. Men kan du ikke huske noget fra da du var her nede?´´ Rhoswen rystede svag på hovedet.
``Jeg kan ikke huske noget bestemt omkring Underverden, jeg måtte ikke forlade mit værelse og derfor kender jeg ikke rigtig verden.´´ Fialka nikkede vemodigt og sukkede derefter.
``Men et sted skal vi starte, så hvad med vi kigger os lidt omkring og ser hvad vi kan komme frem med?´´ Rhoswen nikkede og kiggede omkring sig. Landskabet omkring hende var ildevarslende og hun var ikke tryg ved at være der. Jorden var af rødsand og vejen og stierne af blodrøde rubiner. Træerne var alle forkullet og de havde ingen blade, de var som udbrændte. Vandet som løb i udkanten af træernes skygge var af en rød masse, måske blod, måske lava. Rhoswen kunne ikke bedømme det på den afstand som de var fra vandet. Hun kunne mærke at luften havde en varme som var ubehagelig og næsten kvalmende. Rhoswen kiggede på Fialka som så tilbage på hende.
``Jeg kan ikke lide det her… Jeg tror ikke vi har tænk det nok igennem.´´ Fialkas stemme er svag og meget trist, hun lød bange og forvirret.
``Fialka, vi må finde det spejl. Det er mit eneste håb for at se ham igen.´´ Fialka nikkede og sukkede dybt, hun var endvidere ikke glad for den udvikling det hele havde taget.
``Jeg forstår, men vi må passe på ikke at blive opdaget.´´ Rhoswen nikkede og kiggede lidt rundt igen.
``Lad os gå af stien og se hvad der kommer, når vi når toppen af bakken.´´ Fialka nikkede og satte sig igen på Rhoswens skulder.
``Ja, lad os det.´´ Rhoswen gik langsomt hen af stien hele tiden på vagt om der var nogen der holdte øje med dem, men det var der ikke. De var begge bange, men Rhoswen havde en vilje og hun var ikke klar til at opgive at se ham igen. Fialka nynnede en lille melodi for at berolige dem begge, men hun kunne ikke finde hoved og hale i melodien og måtte opgive. Resten af gå turen blev gået i stilhed, kun lyden af deres egne hjerte kunne høres af dem selv.

 

Rhoswen så udover landskabet som de havde nået toppen ad bakken, synet der mødte hende var ikke anderledes end før, udover en by som strakte sig mod himlen.
``Fialka, tror du vi kan finde ud af noget hvis vi tager ind til byen?´´ Fialka nikkede, men svarede hurtigt tilbage.
``Ja, men ikke som vi ser ud. De vil vide at vi ikke er her fra på første øjeblik når de ser os. Vi skal bruge noget som kan skjule vores udseende. Lad os gå ind i skoven og finde på en plan.´´ Rhoswen nikkede forstående og gik så ind i skoven. Rhoswen fulgte vandet, som hun nu kunne se var af lava, langs bredden og nåde langt ind i skoven. Fialka rykkede sig lidt på skulderen og så sig omkring.
``Rhoswen, jeg tror godt vi kan stoppe her.´´ Rhoswen nikkede og satte sig ned på jorden.
``Tror du vi finder spejlet?´´ Fialka smilte til Rhoswen og sukkede lidt over at hun var kommet i tvivl.
``Vi skal nok finde spejlet, bare rolig.´´ Rhoswen smilte lidt og kiggede på lavaen.
``Har du en ide til en plan?´´ Fialka tænkte lidt over hvad hun skulle svare og kiggede derefter på Rhoswen.
``Hvis vi kunne skaffe os noget hjælp, kunne det være meget godt, men det bliver nok svært.´´ Rhoswen nikkede og sukkede.
``Måske kan vi gemme os i skyggerne i byen og lytte til samtaler?´´ Fialka nikkede og tænkte sig om.
``Det kan måske lade sig gøre, men vi skal være forsigtige.´´ Fialka var ikke sikker på ideen, men der var ikke andet de lige kunne komme op med. Rhoswen nikkede forstående på hovedet, hun vidste det var en farlig ide, men der var ikke andre muligheder lige nu.
``Lad os prøve… ´´

 

Rhoswen gemte sig i skyggen af et hus og kiggede sig vagtsomt rundt. Dæmonerne var menneskelignende, men deres hus var dekoret med symboler som dem Alzena havde skrevet på spejlet. Ud fra deres hoveder skød to horn, alle forskellige fra hinandens. Fialka holdte øje med deres ryg og var på vagt om der var nogen som kunne se dem. Rhoswen gik tættere på kanten af skyggen og kunne begynde at høre dæmonernes samtale.
``Han er ikke glad, han havde regnet med at hun ville havde været tilbage før nu, men der er ingen tegn på hende. Han er ikke i sit milde hjørne og han har endelig fundet en som kunne giftes med hende når hun kom hjem.´´ Dæmonen så på de andre og rystede på hovedet.
``Måske sender han snart en op efter hende, han er blevet træt af at vente på at hun kommer hjem af sig selv.´´ En anden dæmon sukkede og kiggede rundt.
``Hvor mange år siden er det ikke at hun forsvandt op til Jorden? 10 hele år… ´´ Dæmonerne sukkede næsten i kor og rystede på deres hoveder.
``Jeg har hørt at Vexur bliver sendt op efter hende.´´ Dæmonerne smilte og rystede på hovedet.
``Lucifer mener det hvis alvorligt.´´ De to andre stemte i og begyndte at le.
``Vexur er den eneste Lucifer tør give den ordre til. Vi andre kunne jo finde på at dræbe hende.´´ Dæmonerne smilte og fremviste deres knivskrappe tænder. Dæmonerne forsvandt hen ad gaden og efterlod Rhoswen og Fialka i skyggen med deres tanker.
``Vi må finde et gemmested.´´ Rhoswens stemme rystede og Fialka nikkede forstående.
``Lad os gå tilbage til skoven.´´ Rhoswen gik gennem skyggerne mod skoven, hele tiden på vagt for dæmoner. Fialka var ikke tryg ved at de ikke havde et rigtigt gemmested, men det kunne ikke ændres. Rhoswen kom hurtigt ud af byen og gik mod skoven, hvis man altså kunne kalde det en skov. Fialka svævende ved hendes side og hendes vinger havde en grøn skær. Hun var tydelig utryg og havde det ubehageligt. Rhoswen vidste godt at hele denne rejste til Underverden havde været en dårlig ide, men hun måtte have fat i det spejl.

 

Skoven åbnede sig foran Rhoswen og Fialka og de forsvandt ind mellem de forkullede træer. Fialka ledte vejen gennem skoven med hendes stråler som lys, da mørket havde lagt sig tung over dem.
``Vi må se at finde spejlet hurtigt, ellers ender det bare med at vi bliver opdaget.´´ Rhoswen nikkede og satte sig ned på jorden. Måske havde de virkelig ikke tænkt det her igennem, men det var ikke noget som kunne stoppe dem, tænkte Rhoswen som hun kiggede udover lavaen. Rhoswen var begyndt at væne sig til varmen og begyndte at slappe af på trods af faren.
``Fialka, vi må finde frem til Lucifer. Det er jo ham der har spejlet.´´ Fialka var ikke vild med det, men det var jo sandheden, hvis de ville havde det spejl, måtte de finde Lucifer.
``Men før vi gør det Rhoswen, har vi brug for noget andet tøj til dig og en kappe du kan skjule dig med.´´ Rhoswen nikkede og lænede sig op af et træ.
``Vi må også have nogle våben hvis vi vil forblive i live.´´ Fialka var urolig og svævende frem og tilbage foran Rhoswen. Rhoswen sukkede og begyndte at synge:


                                                                          Silver light,
                                                          Fallen down on us in the night,
                                                     Showing us the way to heavens light,
                                                           Waiting for the days we fight,
                                                                Against all that’s right,
                                                                         Silver light…


Fialka var faldet i søvn på Rhoswens knæ, og Rhoswen nynnede videre på melodien. Hun kunne ikke huske resten af sangen, men sangen beroligede hende og hun begyndte at mærke hvordan hendes øjenlåg blev tunge. Hun lod dem falde i og var faldet i søvn under det forkullede træ med Fialka sovende på hendes knæ.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...